Katrine Tabita Daugaard Christensen (født 1. oktober 1981 i København) er en dansk musiker, selvstændig erhvervsdrivende og politiker, der siden 1. november 2022 har været medlem af Folketinget, valgt for Liberal Alliance i Fyns Storkreds. Siden folketingsvalget i 2026 har Daugaard været partiets socialordfører, kulturordfører og § 71-ordfører.

Musikalsk karriere Daugaard deltog i Dansk Melodi Grand Prix 2001 med sangen "Sha la li, sha la lej", der fik en samlet femteplads. Hun blev cand.musicae. fra Syddansk Musikkonservatorium i 2012. Hun har været korsanger for Joey Moe og Peter A.G. Nielsen og var fra 2015 til 2017 sangerinde i bandet Fede Finn og Funny Boyz. Hun har også været med i Tyrolerband og hendes eget band ved navn Katrine på Toppen, men begrænsede fra 2019 musikarbejdet for at drive Lehnshøj Bed & Breakfast forbundet med Hvidkilde Gods. Hun har også undervist i musik og sang og været kirkesanger.

Politisk karriere Ved folketingsvalget 2022 blev Daugaard medlem af Folketinget for Liberal Alliance, valgt i Fyns Storkreds. Efter valget blev Daugaard partiets socialordfører og kirke- og kulturordfører. Hun blev genvalgt ved folketingsvalget 2026, hvor hun fortsatte som social- og kulturordfører og nu også blev § 71-ordfører.

Deltagelse i medier Daugaard har været med i panelet i Ditte Okmans radioprogram Det, vi taler om.

Hun har også medvirket i TV3s Luksusfælden, sæson 16 afsnit 2, der blev sendt første gang i foråret 2016.LA-kandidat var med i Luksusfælden: - Jeg har hverken snydt nogen eller været ludoman. Fyens Stiftstidende. Hentet 27/10-2023Katrine Daugaard er ikke kun politiker: Liberal spidskandidat er kendt fra reality-tv. Se og Hør. Hentet 27/10-2023 I programmet måtte de økonomiske eksperter opgive at hjælpe Daugaard, da hun ifølge dem "var nødt til at smide flere penge i sin gældsafvikling, end hun gjorde, for at ændre på sin økonomiske situation, men det oplevede vi ikke, at hun var villig til".Blev hun fremstillet som en 'dum tøs'?: Nu svarer ekspert fra Luksusfælden på Grand Prix-deltagers kritik. BT. Hentet 27/10-2023'Luksusfælden'-Katrine raser: Jeg bliver jo fremstillet som en dum tøs. Her og Nu. Hentet 30. september 2024 thumb|Daugaard ved folketingets åbning 2025 I 2019 medvirkede hun i Til middag hos... sammen med bl.a. Sigmund Trondheim.

Hun var medlem af juryen for Årets ord i 2024.

Privat I forbindelse med fremlæggelsen af et alkoholpolitisk udspil har Katrine Daugaard fortalt, at hun er vokset op i et hjem, der var præget af alkoholmisbrug. Familien har rødder i Indre Mission, og Katrine Daugaard definerer sig selv som kristen.

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Personer fra København Kategori:Sangere fra Danmark Kategori:Folketingsmedlemmer i 2000'erne Kategori:Nuværende folketingsmedlemmer fra Liberal Alliance Kategori:Deltagere ved Dansk Melodi Grand Prix 2001 Kategori:Musikfolk fra Danmark Kategori:Folketingsmedlemmer i 2020'erne