Kredsløb er en dansk forsyningsvirksomhed, der leverer fjernvarme til 95 % af indbyggerne i Aarhus og genanvender affald for 174.000 husstande i Aarhus Kommune.

Kredsløb beskæftiger ca. 550 medarbejdere og har gennem en årrække samlet omsat for ca. 2 milliarder danske kroner om året. De seneste tal for 2025 viste en omsætning for kr. 2,8 milliader.

Struktur Kredsløb koncernen ejes af Aarhus Kommune. Koncernen Kredsløb driver via selskaberne Kredsløb Holding og Kredsløb A/S en række datter-virksomheder, som tilsammen står for Kredsløbs produktion. Dattervirksomhederne er (per 2026):

Kredsløb Fjernkøling A/S Kredsløb Transmission A/S Kredsløb Fjernvarme A/S Kredsløb Genbrug A/S Kredsløb Cirkulære Råstoffer ApS Kredsløb CCS A/S Kredsløb Halmenergi A/S Kredsløb Affaldsenergi A/S

CCS står for Carbon Capture and Storage og omfatter teknologi til CO2-fangst og CO2-lagring.

Historie Kredsløb hed tidligere AffaldVarme Aarhus. Aarhus Kommunale Værker blev den 1. januar 2007 nedlagt og afløst af de to forvaltninger "AffaldVarme Aarhus" samt "Vand og Spildevand". AffaldVarme Aarhus blev til et kommunalt ejet aktieselskab AffaldVarme Aarhus A/S pr. 1. januar 2020 og skiftede navn 1. marts 2022 til Kredsløb A/S.

Se også Kredsløb Energipark Lisbjerg Geotermi i Aarhus Fjernkøling

Kilder

Eksterne henvisninger

Kredsløbs hjemmeside

Kategori:Varmeforsyning i Danmark Kategori:Fjernvarme Kredsløb