German Open er en tennisturnering for kvinder på WTA Tour, som bliver spillet på græsbaner hvert sommer i Berlin, Tyskland. Turneringen bliver pt. markedsført under navnene Grass Court Championships Berlin og bett1 Open.

Turneringen har sin oprindelse i de åbne tyske tennismesterskaber for både mænd og kvinder, der var blevet afviklet i Hamborg siden 1892 og med kvinderækker siden 1896. I 1979 blev de åbne tyske mesterskabet opdelt i to turneringer – en for mænd, som fortsat spilles i Hamborg under navnet Hamburg European Open, mens kvinderækkerne blev udskilt som en selvstændig turnering på WTA Tour, der blev afviklet i Berlin. Kvindernes turnering ophørte egentlig efter sæsonen 2008, men i 2020 blev den relanceret under navnet Grass Court Championships Berlin, men den første udgave, der skulle have været afviklet i 2020, blev aflyst på grund af COVID-19-pandemien, og derfor blev 2021-udgaven den første German Open på græs.

Fra 1988 til 2008 var turneringen en del af kategorien WTA Tier I, den højeste kategori på touren efter grand slam-turneringerne og den sæsonafsluttende WTA Finals. Siden relanceringen i 2021 har den tilhørt kategorien WTA 500.

Steffi Graf har rekorden for flest singletitler med 9 titler.

Se også Hamburg European Open

Referencer

Kilder bett1 Open WTA Tour - bett1 Open (2021-22) WTA Tour - German Open (1981-2008)

Kategori:Tennisturneringer Kategori:Tennis i Tyskland Kategori:WTA Tour Kategori:Etableret i 1896