thumb|288x288px|Portrætbuste af dronning Margrete fra ca. 1420. Formodentlig et forstudie til hendes sarkofag i Roskilde Domkirke. thumb|Agnes Slott-Møller, Dronning Margrete I og Erik af Pommern Margrete I (Margrete Valdemarsdatter; født i marts 1353 på Søborg Slot, død 28. oktober 1412 i Flensborg) var regent af Danmark, Norge og Sverige og grundlægger af Kalmarunionen, der samlede de nordiske riger i over et århundrede. Hun var datter af Valdemar Atterdag, dronninggemalinde af Norge 1363–1380 og af Sverige 1363–1364 gennem sit ægteskab med Håkon 6., men regerede fra slutningen af 1380’erne de tre riger i egen ret som rigsforstander og regnes i dag som dronning af Danmark, Norge og Sverige, af alle tre kongerigerMargrete 1., Kongerækken, Kongehuset Det Danske Kongehus' officielle hjemmeside, hentet d. 22/2 2020.Margrete Valdemarsdatter, Den norske kongerekke , Kongehuset , Det Norske Kongehus' officielle hjemmeside, hentet d. 22/2 2020Margareta, Sveriges regenter under 1000 år , Kungahuset , Det Svenske Kongehus' officielle hjemmeside, hentet d. 22/2 2020, selv om hendes formelle titulatur historisk har været omdiskuteret. I dansk tradition kaldes hun Margrete 1. for at skelne hende fra Margrethe 2., der bevidst valgte sit navn som en anerkendelse af sin middelalderlige forgænger.
Margrete var den yngste datter af Valdemar Atterdag og blev tidligt gift med Håkon 6. Efter faderens død i 1375 blev hendes mindreårige søn Oluf valgt til dansk konge i konkurrence med en mecklenburgsk prins, og ved Håkons død i 1380 blev han også konge af Norge. Som sønnens formynder blev Margrete rigernes faktiske hersker. Hun viste sig som en praktisk, tålmodig og målbevidst administrator og diplomat og formåede ved en kombination af militært og politisk pres blandt andet at få hanseaterne til at rømme de skånske slotte, som Valdemar Atterdag havde måttet afstå. Da Oluf døde ung, blev hun i Danmark og Norge valgt til "fuldmægtig frue og husbonde", det vil sige rigsforstander.
Hendes politiske hovedmål blev en varig nordisk samling under én krone, dels for at styrke kongemagten, dels for at skabe en magtblok, der kunne modstå presset fra Hanseforbundet, de mecklenburgske fyrster og de holstenske grever. I 1389 besejrede hun med støtte fra utilfredse svenskere kong Albrecht af Mecklenburg i slaget ved Åsle og sikrede sig dermed overherredømmet også i Sverige. For at ordne arvefølgen fik hun sin søsterdattersøn Erik af Pommern valgt til konge af Norge og siden også af Danmark og Sverige. I 1397 samledes de nordiske rigsråd i Kalmar, hvor grundlaget for den statsdannelse blev lagt, som senere er kendt som Kalmarunionen. Selv efter at Erik var blevet myndig, forblev Margrete i realiteten rigernes styrende magt frem til sin død i 1412.
Margrete førte samtidig en aktiv indre magtpolitik. I 1375 havde hun måttet acceptere de schauenburgske grever som hertuger i Sønderjylland, men hun arbejdede siden på at svække deres stilling og fik blandt andet de kongerigske enklaver udskilt fra hertugdømmet Slesvig og indlemmet i kongeriget Danmark. Hun søgte også bevidst at begrænse kirkens magt til fordel for kronen, hvilket bidrog til, at samtidige kirkelige krøniker ofte skildrede hende i et negativt lys.
Margrete er almindeligvis blevet opfattet som en af Nordens betydeligste regenter. Samtiden og eftertiden fremhævede hende som en klog, energisk og usædvanlig handlekraftig hersker. Hun fik tilnavnet "Semiramis over Norden" og blev også kaldt "kvindelig konge", oprindelig et polemisk udtryk, men senere ofte brugt som anerkendelse af hendes politiske format. Senere historieskrivning har undertiden kritiseret hende for at favorisere Danmark og for en autokratisk styreform, men hun har gennemgående været højt vurderet i Norge og respekteret i både Danmark og Sverige. Hun efterlod sig ingen levende børn. Hendes unionsværk blev videreført af Erik af Pommern og hans efterfølgere, men gik efter fem unionskonger til sidst i opløsning.
Fødsel og familieforhold left|thumb|314x314px|Borgruinerne af Søborg Slot, hvor Margrete blev født Margrete blev født i marts 1353 på Søborg Slot, som det sjette og yngste barn af Valdemar Atterdag og dennes hustru, Helvig af af Slesvig.. Hun blev døbt i Roskilde af Biskop Henrik Gertsen, og således står der skrevet i den samtidige årbog Sjællandske Krønike om fødslen:
Margrete var Valdemar og Helvigs sjette og yngste barn. Tre af børnene døde dog allerede som små, heriblandt en pige, der også hed Margrete. Denne 'første' Margrete var kun få år gammel, da hun blev udset til en politisk rolle, idet hun blev trolovet med den mecklenburgske hertugsøn Henrik. Men hun døde ca. 1350, og rollen som vordende brud overgik da i stedet til hendes treårige søster Ingeborg.Heiberg, Steffen (2001/2004). Danske Dronninger i tusind år, Gyldendals Forlag, side 164
Navnet Margrete, der var gammelkendt i kongeslægten, har åbenbart ligget kongeparret på sinde, siden de i 1353 sørgede for at, at der atter kom en prinsesse af det navn i den kongelige børneflok. Den vedholdende navngivning skyldtes måske, at Valdemar ønskede at mindes sin søster af samme navn, der havde været gift med markgrev Ludvig af Brandenburg, og som døde i 1340. Hos søsteren og hendes mand i Brandenburg - og hos hendes svigerfar den tyske kejser Ludvig af Bayern - havde Valdemar tilbragt store dele af sin barn- og ungdom, og havde altid været hans trofaste støtter.Heiberg, Steffen (2001/2004). Danske Dronninger i tusind år, Gyldendals Forlag, side 163
Trolovelse alt=|left|thumb|Dronning Margrete I til hest, statue i Roskilde af Anne Marie Carl-Nielsen. Sverige og Norge havde siden 1319 været forenede under kong Magnus Eriksson. I sit ægteskab med den flamske hertugdatter Blanche af Namur (død 1363) fik han de to sønner Erik (1339-59) og Håkon (1340-80), hvoraf sidstnævnte allerede i 1355 fik overladt Norge som faderens medkonge. Storebroderen Erik fik i første omgang ikke noget, og det var nok medvirkende til hans oprør mod faderen i 1357, hvor han gjorde sig til herre over store dele af Sverige. Håkon tog faderens parti mod sin bror, i kulissen ventede kong Valdemar.Heiberg, Steffen (2001/2004). Danske Dronninger i tusind år, Gyldendals Forlag, side 165 Også han ville gerne tilbyde sin assistance i denne så svære stund for den engang så magtfulde svensk-norske konge, og i 1359 mødtes han med Magnus og Håkon i København. En aftale blev indgået, og som besegling af den gode samarbejdsånd blev den seksårige Margrete hentet til og trolovet med den norske teenager-konge. I første omgang blev det ved den symbolske handling, men juridisk var trolovelsen en bindende aftale. Med den i ryggen gik Valdemar samme år på krigstogt til Skåne. Da skete det uventede, at den svenske oprørskonge Erik Magnusson døde blot 20 år gammel. Dermed forsvandt den umiddelbare årsag til den svenske borgerkrig – og samtidig kølnedes Magnus Erikssons interesse i alliancen med kong Valdemar betragteligt..
Margretes ægteskab var således en del af den nordiske magtkamp.
Ikke alle var dog lige begejstrede for trolovelsen og den hellige Birgitta betegnede i et brev til paven aftalen som en "barneleg med dukker". Målet med ægteskabet for kong Valdemar var da også at få Skåne, som siden 1332 havde været pantsat til Sverige, tilbage til Danmark. Ifølge samtidige krøniker indeholdte ægteskabsaftalen en aftale omkring udleveringen af Helsingborg Slot, men det var ikke nok for kong Valdemar som i juni 1359 angreb med en stor hær over Øresund og inden længe havde besat Skåne. Angrebet var officielt for at støtte kong Magnus mod Kong Erik, men i juni 1359 døde kong Erik imidlertid, hvilket betød at magtbalancen blev ændret og alle aftaler mellem kong Magnus og kong Valdemar opsagt, inklusive ægteskabsaftalen mellem Margrete og Håkon.
Dette fik dog ikke Valdemar til at trække sig fra Skåne. Han fortsatte sine erobringer på øen Gotland i Østersøen. Visby, som var befolket af tyskere og var hovedbyen på øen samt nøglen til herredømmet over Østersøen. Den 27. juli 1361 udkæmpedes et stort slag mellem en veludrustet dansk hær og et opbud af lokale gotlandske bønder. Tyskerne deltog ikke i slaget, som danskerne vandt, hvorefter de indtog Visby. Kong Magnus og Hansestæderne kunne dog ikke sidde den provokation overhørig og der blev da også straks iværksat en handelsblokade mod Danmark samt opnået enighed omkring en stor militæraktion.. Samtidigt indledte Kong Magnus forhandlinger med Henrik af Holsten omkring et giftermål mellem Håkon og sidstnævntes søster Elisabeth. Den 17. december 1362 sejlede et skib af sted med Elisabeth med kurs mod Sverige. En storm betød dog at skibet blev slået ind på Bornholm, hvorfra Elisabeth blev ført til ærkebispen af Lund, som erklærede at brylluppet var et brud på kirkeretten, da Håkon allerede havde været forlovet med Margrete. De svenske og hanseatiske hære havde ikke meget mere held og de endte med at trække sig tilbage fra deres belejring af Helsingborg. Efter dette blev der indgået en våbenstilstand med Hansestaterne og Kong Magnus opgav krigen.. Det betød at ægteskabet mellem den nu 10-årige Margrete og kong Håkon igen var aktuelt.
Ægteskab og tiden som den norsk-svenske dronningegemalinde Ægteskabet mellem Håkon og Margrete skal ses som en slags forbundstraktat, og Margrete er sandsynligvis forblevet i Danmark et stykke tid efter brylluppet. Inden længe blev hun dog ført til Akershus i Oslofjorden.
Margrete blev gift 9. april 1363 i København med Håkon 6. af NorgeSkipper, Jon Bloch (2001/2002). Danmarkshistoriens årstal, Det Historiske Hus, Aschehoug - et Egmont forlag, side 105
Tidlige liv i Norge Den unge dronning forlod sine forældre, som så mange andre herremændsdøtre og prinsesser har måttet gøre før og efter, og drog til sit nye land.
Opdragelse left|thumb|331x331px|Akerhus Slot, hvor Margrete tilbragte sine første mange år som dronning af Norge Her blev hun opdraget af hofmesterinde Merete (også kaldt Märta) Ulvsdatter, der var gift med , en af Magnus Smeks trofaste tilhængere.. selv, var en en fornem adelsdame og datter af den hellige Birgitta. Ifølge en klosterkrønike blev Margrete opdraget sammen med Merete Ulvsdatters datter Ingegerd, og opdragelsen har sandsynligvis lagt vægt på religion herunder nok tillige regentens pligter som en guddommelig repræsentant på Jorden og på de ting Margrete skulle have kendskab til som kvinde og dronning.. De boglige studier har sandsynligvis været begrænsede, men det formodes at hun udover at læse og skrive også har fået undervisning i de generelle politiske forhold.
Denne opdragelse har sandsynligvis sat sig eftertrykkelige spor; livet igennem var Margrete ivrig tilhænger af Birgitta som hun havde held med at få saligkåret af Pave Bonafacius 9. i 1391. Margrete grundlagde Birgitta-klostre i både Maribo (Maribo Kloster) og Mariager (i dag Mariager Kirke), og hun blev indviet som passiv søster blandt denne ordens nonner.Heiberg, Steffen (2001/2004). Danske Dronninger i tusind år, Gyldendals Forlag, side 167-168
Tidlige forhold til Håkon Margretes voksne ægtemand, Håkon, har næppe tilbragt mere tid sammen med sin barnebrud end højst nødvendigt. Han havde også en del andet at tænke på, for i 1363-65 gjorde en kreds af svenske stormænd oprør og indkaldte kong Magnus' svoger, mecklenburgeren Albrecht som ny svensk konge. Ved et slag i marts 1365 blev Magnus taget til fange, og Håkon undslap hårdt såret. Kampene fortsatte de følgende år, men Håkon kom aldrig igen til at vinde magten over Sverige bortset fra grænseegnene mod Norge.