alt=Exterior of Comet Ping Pong in Northwest, Washington, D.C.|thumb|upright=1.7| Tilhængere af Pizzagate forbandt restauranten Comet Ping Pong (billedet) til en fiktiv børnesex-ring "Pizzagate" er en konspirationsteori, der gik viralt under det amerikanske præsidentvalg i 2016. Den er i vid udstrækning blevet miskrediteret af en lang række organisationer, herunder politiet i Washington, DC.
I marts 2016 blev John Podestas (Hillary Clintons kampagneleder) personlige e-mailkonto hacket i et phishing-angreb. WikiLeaks offentliggjorde hans e-mails i november 2016. Tilhængere af Pizzagate-konspirationsteorien hævdede, at disse e-mails indeholdt kodede beskeder, der forbandt adskillige højtstående embedsmænd fra Det Demokratiske Parti og forskellige restauranter med menneskehandel og en børnesex-ring. Et af de restauranter, der angiveligt var involveret, var Comet Ping Pong-pizzeriaet i Washington, DC.
Medlemmer af alt-right, konservative journalister og andre, der havde opfordret til retsforfølgelse af Clinton pga. e-mails, spredte konspirationsteorien på sociale medier som 4chan, 8chan, Reddit og Twitter. Som direkte konsekvens heraf rejste en mand fra North Carolina til Comet Ping Pong for selv at efterforske konspirationsteorien. Dette ledte til, at manden – som led i denne efterforskning – affyrede en riffel inde i restauranten for at bryde låsen på en dør til et lagerrum op. Restaurantejeren og personalet modtog også dødstrusler fra konspirationsteoretikere.
Pizzagate betragtes generelt som en forløber for QAnon-konspirationsteorien. Pizzagate genopstod i 2020, primært som følge af QAnon. Mens konspirationsteorien oprindeligt blev spredt blandt den yderste højrefløj, er den siden blevet spredt af teenagere på TikTok "som ellers ikke passer ind i det højreorienterede miljø for konspirationsteoretiker". De største spredere af "Pizzagate"-konspirationsteorien på TikTok ser ud til at være mest interesserede i emner om virale danse-moves og Black Lives Matter. Konspirationsteorien har således udviklet sig og er blevet mindre partisk og politisk af natur og har mindre vægt på Clinton og mere vægt på den påståede verdensomspændende elite af børnesexsmuglere.
Baggrund Podestas e-mail thumb|160px|John Podesta i 2014 John Podesta var en politisk rådgiver for Det Demokratiske Parti, som bl.a. tidligere havde været Det Hvide Hus' stabschef under præsident Clinton, ligesom han også havde fungeret som rådgiver for præsident Obama fra 2014 til 2015. Podesta fungerede endvidere som Hillary Clintons kampagneleder i forbindelse med hendes 2016-præsidentkampagne.
I marts 2016 blev Podesta personlige Gmail-konto hacket i et phishing-angreb. Forskellige cybersikkerhedseksperter såvel som den amerikanske regering, har tilskrevet ansvaret for angrebet til en russisks hackergruppe ved navn Fancy Bear, som angiveligt er en enhed af det russiske militærs efterretningsagentur.Franceschi-Bicchierai, Lorenzo (d. 20. oktober 2016): "How Hackers Broke Into John Podesta and Colin Powell's Gmail Accounts ". Motherboard. Hentet d. 13. August 2018.
WikiLeaks kom efterfølgende i besiddelse af nogle af Podestas e-mails, som de offentliggjorde i oktober og november 2016. Samlet offentliggjorde de over 20.000 sider med e-mails, som angiveligt tilhørte Podesta.Stein, Jeff. "What 20,000 pages of hacked WikiLeaks emails teach us about Hillary Clinton". Vox. Hentet d. 21. oktober 2016. Podesta og Clinton-kampagnen har afvist at autentificere disse e-mails."Leaked emails show slogans Clinton campaign considered". CBS News. Den 19. oktober 2016. Hentet d. 13. august 2018. Cybersikkerhedseksperter, der blev interviewet af PolitiFact, mener, at størstedelen af disse e-mails sandsynligvis er autentiske og fremkommer i en uændret version, men påpeger samtidig, at det er muligt, at hackerne har redigeret i og/eller opdigtede nogle af disse e-mails. PolitiFact-artiklen påpeger samtidig, at Clinton-kampagnen ikke har anfægtet eller fremlagt beviser for, at nogen af de pågældende e-mails ikke skulle være autentiske.Carroll, Lauren (d. 23. oktober 2016). "Are the Clinton WikiLeaks emails doctored, or are they authentic?". PolitiFact. Hentet d. 13. august 2018. En efterfølgende undersøgelse foretaget af amerikanske efterretningstjenester konkluderede også, at de filer, som WikiLeaks var kommet i besiddelse af, ikke umiddelbart indeholdt nogen "åbenbare forfalskninger".Miller, Greg; Entous, Adam (d. 6. januar 2017). "Declassified report says Putin 'ordered' effort to undermine faith in U.S. election and help Trump". The Washington Post. Hentet d. 8. januar 2017.
Tilknytning til børnemisbrug thumb|200px|Konspirationsteoretiker i 2019 henviser til Epstein og Pizzagate Konspirationsteoriens beskyldninger om seksuelt misbrug af børn har delvist ophav i/inspireret af en række prominente sager i USA, som har omhandlet beskyldninger om, at kendte personer har seksuelt misbrugt børn. Eksempelvis:
Sagen om Jeffrey Epstein, hvor der allerede i 2007 blev rejst anklager mod ham, der blandt andet omhandlede seksuelt misbrugt mindreårige.Brown, Julie K. (d. 28. november 2018). "For years, Jeffrey Epstein abused teen girls, police say. A timeline of his case". Miami Herald. Arkiveret fra originalen d. 15. august 2019. Hentet d. 2. august 2019. Denne sag endte med, at Epstein indgik en kontroversiel aftale med anklagemyndigheden (altså det amerikanske justitsministerie), hvori Epstein blev givet immunitet – sammen med fire navngivne medsammensvorne og eventuelle unavngivne "potentielle medsammensvorne" – overfor de ellers alvorlige anklager.Brown, Julie K. (d. 28. november 2018). "How a future Trump Cabinet member gave a serial sex abuser the deal of a lifetime". Miami Herald. Arkiveret fra originalen d. 28. november 2018. Hentet 28. november 2018. Denne kontroversielle aftale gav efterfølgende anledning til debat og affødte spekulationer om en mulig konspiration, idet det generelt undrede folk, herunder journalisten Julie K. Brown fra Miami Herald, at Epstein havde fået tilbudt en så "god aftale".North, Anna (d. 23. august 2019): "Why the Jeffrey Epstein case inspires so many conspiracy theories". Vox. Hentet d. 17. juni 2022. Epstein havde mange kendte bekendtskaber, hvilket var med til at sætte skub i konspirationsteorierne, herunder daværende prins Andrew, Bill Clinton, Bill Gates, Robert F. Kennedy Jr, Donald Trump, Kevin Spacey og mange flere – mange af disse havde angiveligt også fløjet med Epsteins privatfly, 'Lolita Express'.Nolan, Emma (d. 1. december 2021): "Who Flew on Jeffrey Epstein's 'Lolita Express' Plane? Full List of People Named". Newsweek. Hentet d. 17. juni 2022 Epstein blev i 2019 anholdt og på ny anklaget for bl.a. seksuelt misbrug af børn og sexhandel."Billionaire sex offender Jeffrey Epstein charged with sex trafficking". The Jerusalem Post. Den 7. july 2019. fra originalen d. 10. juli 2019. Hentet d. 17. juli 2019. Han blev senere, den 10. august 2019, fundet død i sin fængselscelle i hvad der tilsyneladende lignede et selvmord. Dødsfaldet har efterfølgende været genstand for adskillige konspirationsteorier, hvilket blandt andet har givet anledning til udtrykkene "Epstein didn't kill himself" (dansk: "Epstein begik ikke selvmord") og "Epsteined" (reference til, at man bliver likvideret).Ellis, Emma Grey (d. 15. november 2019): "‘Epstein Didn’t Kill Himself’ and the Meme-ing of Conspiracy". WIRED. Hentet d. 17. juni 2022"Epsteined". Urban Dictionary. Hentet d. 17. juni 2022 Hele Epstein-sagen har over årene således kontinuerligt været genstand for adskillige konspirationsteori, som har forbundet seksuelt misbrug af børn med dele af den såkaldte "elite". Flere af de brugerne på 4chan, som skabte "Pizzagate"-konspirationsteorien henviser således også flere gange til Epstein, herunder hans privatfly 'Lolita Express'.Arkiveret indlæg med titlen "PODESTA IS A FUCKING PEDO" fra 4Chan. Hentet d. 17. juni 2022 Sagen om Anthony Weiner, hvor der i september 2016 blev offentliggjort påstande om, at Weiner havde deltaget i sexting med en 15-årig pige fra North Carolina, hvilket afstedkom at forskellige elektroniske enheder ejet af Weiner blev beslaglagt, som del af en større undersøgelse af hændelsen.Brodsky, Rachel (d. 22. september 2016). "Can Anthony Weiner Go to Jail for Sexting a 15-Year-Old?". Rolling Stone. New York City: Wenner Medoia LLC. Arkiveret fra originalen d. 29. oktober 2016. Hentet d. 29. oktober 2016."US election 2016: Clinton demands details of new email probe". BBC News. London, England: BBC. Den 25. oktober 2016. Arkiveret fra originalen d. 30. oktober 2016. Hentet 29. oktober 2016. Disse påstande ledte til, at Weiners bærbare computer blev beslaglagt og en kriminel efterforskning blev igangsat. E-mails, der var relateret til en kontrovers vedrørende Hillary Clintons e-mail server, blev opdaget på Weiners computer, hvilket afstedkom at FBI-direktøren, James Comey, genåbnede en undersøgelse af Clintons e-mail server blot elleve dage før det amerikanske præsidentvalg i 2016.Goldman, Adam; Rappeport, Alan (d. 28. oktober 2016). "Emails in Anthony Weiner Inquiry Jolt Hillary Clinton's Campaign". The New York Times. Arkiveret fra originalen d. 18. maj 2017. Hentet d. 19. maj 2017. Weiner-sagen blev også refereret og og brugt i "Pizzagate"-konspirationsteorien.
Oprindelse Den 30. oktober 2016 hævdede en Twitter-konto, fejlagtigt, at New York City Police Department (NYPD) havde opdaget en pædofili-ring, som havde forbindelse til medlemmer af Det Demokratiske Parti, idet de eftersøgte Anthony Weiners e-mails. Igennem oktober og november 2016 havde WikiLeaks offentliggjort John Podestas e-mails. Tilhængere af konspirationsteorien læste disse e-mails og påstod, at de indeholdt ord og sætninger, der var kodet. I henhold til konspirationsteoretikerne havde disse ord og sætninger således i virkeligheden en anden skjult betydning, som de hævede havde med pædofili og menneskehandel at gøre. Konspirationsteoretikerne hævdede endvidere, at Comet Ping Pong, et pizzeria i Washington, DC, var et mødested for "satanisk rituel misbrug".
Konspirationsteorien har hentet inspirations fra sit navn fra Watergate-skandalen. Selve konspirationsteorien blev først bragt på hjemmesider, som urigtigt udgav sig for at være medier – herunder siden Your News Wire, der var den første som bragte konspirationsteorien. Your News Wire citerede et 4chan-indlæg fra tidligere samme år. Your News Wire-artiklen blev efterfølgende spredt af pro-Trump-hjemmesider, inklusive SubjectPolitics.com, som tilføjede påstanden om, at NYPD havde ransaget Hillary Clintons ejendom. The Conservative Daily Post havde endvidere en overskrift, der hævdede, at FBI havde bekræftet konspirationsteorien
Spredning på sociale medier Ifølge BBC spredte beskyldningerne sig til "det almindelige internet" nogle dage inden det amerikanske præsidentvalg i 2016, idet en Reddit-bruger postede et Pizzagate "bevis"-dokument. Det originale Reddit-indlæg, som siden er blevet fjernet, påstod, at Comet Ping Pong var involveret idet:
Historien blev efterfølgende opfanget af andre hjemmesider og konspirationsteoretikere såsom InfoWars, Planet Free Will og The Vigilant Citizen. Andre der promoverede konspirationsteorien omfatter: David Seaman, tidligere skribent for TheStreet.com, CBS46- værten Ben Swann, basketballspilleren Andrew Bogut og Minecraft-skaberen Markus "Notch" Persson. Den 30. december, da Bogut kom sig over en knæskade, fremmede medlemmer af "/r/The Donald"-fællesskabet (også kaldet subreddit) på Reddit en falsk teori om, at hans skade var forbundet med hans støtte til Pizzagate. Jonathan Albright, en assisterende professor i medieanalyse ved Elon University, sagde, at et uforholdsmæssigt stort antal tweets om Pizzagate kom fra Tjekkiet, Cypern og Vietnam, og at nogle af de hyppigste retweetere var bots.