thumb|250px|Medefiskeri er en af de mest udbredte former for lystfiskeri. Lisbeth metar, et maleri af Carl Larsson fra 1898.
Medefiskeri er en udbredt disciplin inden for lystfiskeri, hvor der anvendes naturlig eller vegetabilsk madding på en fiskekrog, oftest i kombination med en fiskestang. I modsætning til eksempelvis fluefiskeri og spinnefiskeri, hvor fisken narres til at hugge på en kunstig imitation, baserer medefiskeri sig på at lokke fisken ved hjælp af maddingens duft, smag og naturlige udseende.
Medefiskeri anses for at være en af de ældst kendte former for fiskeri med line. De tidligste fiskekroge blev skåret af ben eller træ, og maddingen har sandsynligvis bestået af insekter eller små stykker kød. I dag spænder medefiskeri bredt – fra det simple og lettilgængelige fiskeri med en bambusstang og en regnorm til højteknologisk og specialiseret udstyr målrettet specifikke fiskearter og konkurrencer.
Historie Historisk set har fiskeri med madding primært fungeret som et overlevelsesgrundlag, men metoden udviklede sig gradvist til også at være en rekreativ beskæftigelse. Den britiske forfatter Izaak Walton betragtes ofte som en af pionererne inden for det moderne medefiskeri med udgivelsen af sin bog The Compleat Angler i 1653, som i detaljer beskrev metoder til at fange forskellige ferskvandsfisk med naturlig madding.
alt=Keep net med stor fangst|thumb|250px|Et keepnet (fangstnet) bruges især inden for konkurrencefiskeri til at opbevare fangsten levende i vandet, indtil den kan vejes og genudsættes.
Udstyr og teknikker Moderne medefiskeri har forgrebet sig i en række specialiserede underkategorier, som hver især kræver forskelligt udstyr og taktik. Et centralt element i mange af formerne er brugen af forfoder (også kaldet groundbait), som kastes i vandet for at tiltrække fiskene til fiskepladsen og fastholde dem der, uden at mætte dem.
Typer af medefiskeri Flådfiskeri: Den klassiske metode, hvor maddingen præsenteres under et flydende flåd (f.eks. et waggler-flåd), som fungerer som bidmelder. Dybden kan justeres præcist, så maddingen præsenteres i den optimale vandsøjle. Bundsnørefiskeri (Feederfiskeri): Her fiskes der direkte på bunden uden flåd. Der anvendes ofte en "feeder" – en lille kurv fyldt med forfoder, som monteres på linen nær krogen. Hugget registreres direkte på stangens følsomme spids (quivertip). Polefiskeri: Udføres med lange, hjulløse kulfiberstænger, der ofte måler mellem 9 og 16 meter. Linen er fastgjort direkte til stangens spids via en indvendig elastik, der hjælper med at trætte fisken. Metoden giver en ekstremt præcis præsentation af maddingen. Karpefiskeri og Specimenfiskeri: Målrettet fiskeri efter store, specifikke individer af bestemte arter, såsom karper eller store sudere. Der anvendes ofte elektroniske bidmeldere og specialiseret madding som boilies (hårde, kogte dejkugler), der kan ligge længe i vandet uden at blive spist af småfisk. Dappefiskeri: Fiskeri direkte på vandoverfladen, typisk under overhængende træer og buske, med et flydende insekt eller et stykke brød som madding. Konkurrencefiskeri: (Matchfiskeri) En disciplin hvor lystfiskere konkurrerer om at fange den største samlede vægt af fisk inden for en bestemt tidsramme. Her benyttes typisk keepnet til midlertidig opbevaring af fangsten, som efter vejning genudsættes (catch and release).
Madding Maddingen til medefiskeri inddeles typisk i to hovedkategorier: Animalsk madding: Regnorme, maddiker, fjærmyglarver (bloodworms), rejer, muslinger og små agnfisk. Vegetabilsk madding: Majs, brød, dej, hampfrø, kikærter og moderne, kunstigt fremstillede agn som boilies og pellets.
Fiskearter Medefiskeri kan praktiseres i både ferskvand og saltvand, men forbindes i Nordeuropa primært med fiskeri i søer og åer efter såkaldte fredfisk (fisk, der primært lever af insekter, krebsdyr og plantemateriale) samt udvalgte rovfisk.
Typiske fredfisk: Gråskalle og rudskalle Brasen og flire Suder Karpe og karusse Rimte
Typiske rovfisk (der fanges på naturlig agn): Gedde Aborre Sandart Ål Stør
Kilder
Se også Catch and release
Kategori:Lystfiskeri