En jydepotte eller sortpotte (også kaldet sort jyde,Sigrid Undset (1977): Steen Steensen Blicher, epilog (s. 71-111) i: Steen Steensen Blicher (1977): En Landsbydegns Dagbog. Forening for Boghaandværk, 113 sider, på tysk Jütepott, Suurpott, Taternpott eller Taterntopf) er en lerkrukke til madlavning, som ved brænding bliver sort, og som gennem flere århundreder frem til slutningen af 1800-tallet blev fremstillet i Jylland og Slesvig-Holsten.
Fremstilling thumb|Potten t.v. er en midderalderlig forløber for jydepotten. Jydepotter blev enten fremstillet af den sorte kulholdige glimmerler eller af blåler, dvs. uforvitret moræneler,Palle Raunkjær (red.)(1950): Jydepotter, artikel i Raunkjærs Konversationsleksikon, bd. VI, sp. 714, Det Danske Forlag som blev blandet med en tredjedel fint sand. Efter potten var formet, blev den dyppet i lerslam og glittet, for at få en glat overflade. Nu blev potterne først kraftigt gennemrøget, så leret blev fyldt med sod, og herefter blev de brændt, i en mile sammen med brænde, og dækket med græstørv, så der ikke opstod åben ild.Ler lever længe, artikel af Erik Linnet i Ingeniøren, april 1997 Potterne brugtes til madlavning, enten på åbent ildsted eller på et brændefyret komfur, samt til opbevaring af mad.
Leret gravedes om efteråret og lagdes typisk på gårdspladsen, hvor vinterens frost fik det til at smuldre og mørne, så det var nemmere at arbejde med. Om foråret og henover sommeren foregik selve fremstillingen af potterne, som var kvindearbejde. Leret æltedes med sand til passende konsistens, og derefter formedes emnet, uden brug af drejeskive, men blot på et bræt, kaldet en "grydefjæl",Jydepotter, artikel i Salmonsens Konversationsleksikon, Anden Udgave, Bd. 13, s. 282 liggende hen over knæene, med hænderne og en rund og glat sten. Først formedes overdelen og kanten, og den halvfærdige potte stilledes til tørre, indtil den kunne holde formen, hvorefter underdelen blev formet med stenen.R. Broby-Johansen (1943): Hverdagskunst – Verdenskunst. Gyldendal, 200 sider; side 17 Efter yderligere tørring blev hanke, to ører og tre tæer tilføjet,Guldberg, Mette: jydepotter i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 14. maj 2022 fra https://denstoredanske.lex.dk/jydepotter samt med en krum kniv eventuelle dekorationer. Efter at lertøjet var tørret så tilpas, at det kunne stables, med bunden i vejret, blev det brændt, i et gravet hul i jorden, hvor lertøjet blev pakket ind i hedetørv, som blev antændt og brændte, helst uden flammer, i nogle timer.
Det gammeldags udseende og ligheden med tidligere tiders keramik tiltrak i 1800-tallet forskeres opmærksomhed, fx. den tyske arkæolog Johanna Mestorf, som på slesvig-holstenske gårde, hvor jydepotter stadig brugtes, indsamlede potterne, hvoraf visse havde været i brug i århundreder, til sit museum. I 1886 berettede Mestorf om en fru Lühmann fra Hindorf i det vestlige Holsten, som forsynede naboer og venner med 'sortpotter', som hun gravede op på en nærliggende kirkegård, hvor de var brugt som urner.
Historie Man har tidligere ment, at fremstilling af jydepotter var husflidsarbejde, som hver husholdning fremstillede til eget brug, men nyere undersøgelser tyder på, man allerede i jernalderen fremstillede sådant lertøj på særlige værksteder, hvorfra det blev solgt. Fra arkæolog Frederik Sehesteds undersøgelser vides det, at der i løbet af 1700-tallet voksede en egentlig jydepotte-industri frem i tre jyske egne, hvor hele familier levede af fremstilling og salg af jydepotter, nemlig Vorup nær Randers, omkring Varde og ved Gammelstrup nær Viborg. Andre kilder nævner desuden Vendsyssel og Østhimmerland som egne med jydepotteproduktion. Sehested sendte omkring 1880, hvor fremstilling af jydepotter var på retur, spørgeskemaer ud til 80 sognepræster i det centrale Jylland, og svarene viste, der stadig foregik fremstilling af jydepotter i 24 sogne, mens den for nylig var ophørt i 12 sogne. Skemaet angiver Sehesteds kvalificerede skøn over det involverede antal familier samt deres samlede årlige produktion af jydepotter, for tre udvalgte år. + År Antal familier Antal potter 1787 226 678.000 1840 516 1.032.000 1879 80 160.000
De fleste jydepotter blev solgt rundt om i Danmark, men mange af potterne blev fragtet sydpå og solgt i Hamborg og Lübeck, og Nederlandene, visse endda i Riga,Dresden eller så langt borte som Wien.
Varde På egnen mellem Varde, Vejrup og Vorbasse i Midtjylland findes en del forekomster af smeltevandsler, som her dannede grundlag for en større produktion af jydepotter, som især blev solgt på marked i Grindsted.
Gammelstrup Smeltevandsler findes også nær Gammelstrup, vest for Viborg, som i mere end hundrede år, fra engang i 1700-tallet til slutningen af 1800-tallet, var hjemsted for en omfattende produktion af jydepotter, som udover potter, gryder og kar bl.a. også omfattede æbleskivepander, mælkekander, tragte, dørslag, lysestager, stegefade, kageforme, kaffekander, legetøj, blomsterpotter, ølkrus, og beholdere til brændevinsfremstilling. Varer fra Gammelstrup blev solgt over hele Jylland, i København og i Norge, idet de blev udskibet fra den lille havn i byen Kvols ved Hjarbæk Fjord.Gorm Benzon (1967): Gamle ting fra køkkenet. Høst og Søns Forlag, 95 sider, s. 14, 38 og 47
Andre betydninger Betegnelsen jydepotte bruges af og til blandt københavnere nedsættende om jyder.jydepotte, i Den Danske Ordbog Sparekassen SDS havde i en årrække i sidste halvdel af 1900-tallet et personaleblad ved navn Jydepotten.
Se også Jydepottearbejde hos Mathilde Nielsen, dansk film fra 1929
Referencer
Litteratur
Dansk Findes digitalt ved Danskernes Historie Online https://slaegtsbibliotek.dk/2024/941825.pdf
F. Sehested (1881): Jydepotteindustrien, Reitzel, 25 sider
Tysk
Eksterne henvisninger Jydepotten byder velkommen til Grindsted, artikel i JydskeVestkysten, 24. oktober 2008 Jydepotter, artikel i Salmonsens Konversationsleksikon, Anden Udgave, Bd. 13, s. 282
Kategori:Håndværk Kategori:Keramik Kategori:Kogegrej