Jack Raymond Colback (født 24. oktober 1989) er en engelsk professionel fodboldspiller, som spiller for EFL Championship-klubben Queens Park Rangers.

Klubkarriere

Sunderland Colback kom igennem Sunderlands ungdomsakademi, og blev rykket op på førsteholdet i 2008.

Lån til Ipswich Town Colback blev i 2009 udlejet til Ipswich Town, hvor at han gjorde sin professionelle debut. Colbacks lejeaftale var en succes, og han blev i 2009-10 sæsonen kåret som årets spiller i klubben. Lejeaftalen blev herefter forlænget frem til januar 2011."Colback seals Ipswich return" SkySports. 15. oktober 2010. Hentet 3. maj 2022.

Gennembrud Colback vendte i januar 2011 tilbage til Sunderland, og gjorde sin debut for førsteholdet kort efter. Han udviklede sig herefter til en central del af Sunderlands mandskab over de næste sæsoner."Jack Colback - Stats by competition" Transfermarkt. Hentet 3. maj 2022.

Newcastle United Colback skiftede i juni 2014 til Newcastle United efter at hans kontrakt med Sunderland var udløbet. Transferen var meget kontroversiel, da Newcastle og Sunderland er bitre rivaler, og Colback indrømmede i et interview efter skiftet at: "Størstedelen af Sunderland fans vil hade mig resten af mit liv.""Jack Colback: Sunderland fans will hate me after Newcastle move" BBC Sport. 10. juni 2014. Hentet 3. maj 2022.

Skiftet var dog ikke en succes, og Colback mistede løbende sin plads på mandskabet. Efter træner Rafa Benítez kom til, var Colback helt ude af billedet, men han afviste stadig at forlade klubben. Det ledte til at Colback blev rykket ned på U/23-holdet, og han blev ekskluderet fra holdfotoet i 2017-18.Ryder, Lee. (1. oktober 2017) "Rafa Benitez explains why Jack Colback was deliberately left out of Newcastle's official squad photo" Mirror. Hentet 3. maj 2022.

Nottingham Forest

Lejeaftale Colback skiftede i januar 2018 til Nottingham Forest på en lejeaftale. Colback klarede sig godt i den første halvesæson hos Forest, og i juli 2018 blev hans lejeaftale med Forest forlænget.Easterby, Tom. (20. juli 2018) "Colback rejoins Nottingham Forest on loan" Newcastle United. Hentet 3. maj 2022.

Fast aftale Colback vendte tilbage til Newcastle efter lejeaftalen, da klubberne ikke kunne blive enige om en aftale. Newcastle valgte herefter i juni 2020 at ophæve Colbacks kontrakt med klubben.Ryder, Lee. (23. juni 2020) "Newcastle United release Jack Colback and Jamie Sterry - Steve Bruce thanks duo for their efforts" Chronicle Live. Hentet 3. maj 2022. En måned senere blev den nu klubløse Colback enig om at skifte tilbage til Forest på en fast aftale."Colback signs" Nottingham Forest FC. 11. august 2020. Hentet 3. maj 2022.

Colback forlod Forest på kontraktudløb ved udgangen af 2022-23 sæsonen."Jack Colback to depart Forest at the end of the season" Nottingham Forest FC. 20. maj 2023. Hentet 2. september 2023.

Queens Park Rangers Colback skiftede i august 2023 til Queens Park Rangers."Jack Colback completes QPR move" Queens Park Rangers FC. 1. august 2023. Hentet 2. september 2023.

Landsholdskarriere Colback spillede i 2009 en enkel kamp for Englands U/20-landshold."Jack Colback - National team" Transfermarkt. Hentet 3. maj 2022.

Titler Newcastle United EFL Championship: 1 (2016–17)

Individuelle

Ipswich Town Årets spiller: 1 (2009–10)

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Personer fra Newcastle upon Tyne Kategori:Fodboldspillere fra England Kategori:Fodboldspillere fra Sunderland A.F.C. Kategori:Fodboldspillere fra Ipswich Town F.C. Kategori:Fodboldspillere fra Newcastle United F.C. Kategori:Fodboldspillere fra Nottingham Forest F.C. Kategori:Fodboldspillere fra Queens Park Rangers F.C.