thumb|Loftet i Den Sorte Diamant. Per Kirkeby (født 1. september 1938 i København, død 9. maj 2018) var en dansk kunstmaler, digter, filmmager, grafiker, billedhugger og geolog.
I 1957 begyndte Per Kirkeby at læse geologi på Københavns Universitet, hvor han i 1964 blev kandidat med speciale i arktisk kvartærgeologi. I 1965 deltog han i bjergningen af meteoritten Agpalilik.
Kunstnerisk karriere
Fra 1962 til 1965 besøgte han Eks-skolen i København. Her beskæftigede han sig med mange udtryksformer - især raderingen. Internationalt er Kirkeby mest kendt for abstrakte malerier i storformat og kulisseagtige murstensskulpturer, som findes i mange danske og tyske byer. Han var flere gange repræsenteret på Biennalen i Venedig og på Documenta-udstillingerne i Kassel.
Han udsmykkede loftet i Den Sorte Diamant, den ene rotunde på Geologisk Museum, lavede bronzeskulpturer til Operaen i København og Forbundsrådets bygning i Berlin.
Desuden udgav han film, digte og romaner.
Per Kirkeby var medlem af Det Danske Akademi fra 1982. 1997 blev han Ridder af Dannebrog og modtog i 2001 Ingenio et arti.
I 2018 donerede Kirkeby sit omfattende arkiv til Museum Jorn i Silkeborg, efter en del af arkivet havde været på ARoS i Aarhus. Kirkeby så altid op til Asger Jorn, og det var naturligt for ham at få samlet sit arkiv på museet for Jorn. Per Kirkeby døde den 9. maj 2018.
Som et af sine sidste værker har Kirkeby tegnet et mausoleum til sin ven John Hunov, som ligger begravet på Frederiksberg Ældre Kirkegård. Mausoleet blev opført 2018-2019.
Udstillinger Per Kirkeby: Retrospektiv på Louisiana Museum of Modern Art, Humlebæk 2008 Per Kirkeby. Bronze. Kaltnadel. Holz. på Staatliche Graphische Sammlung, Pinakothek der Moderne, München 2014 Per Kirkeby komplet. Det raderede livsværk på Museum Jorn, Silkeborg 2015 Kirkeby på Læsø - om Læsø i Per Kirkebys kunst, Læsø Kunsthal, Østerby 2016
Litteratur Ane Hejlskov Larsen: Per Kirkeby. Malerier 1978-1989. Systime 2015. Ca. 500 sider. Ane Hejlskov Larsen: Per Kirkeby. Malerier 1957-1977, Borgens Forlag 2002. Ca. 500 sider. Museum Jorn (ed.): Per Kirkeby - Werkverzeichnis der Radierungen Band III (1998-2015), Silkeborg, 2015. . Anne-Birgitte Fonsmark & Gry Hedin (red.), Per Kirkeby : restlandskab, Ordrupgaard, 2009. . Poul Erik Tøjner, Per Kirkeby – maleri, Gyldendal, 2008. . Poul Erik Tøjner, Per Kirkeby – skulptur, Aschehoug, 2005. . Per Kirkeby, Billedforklaringer, Borgen, 2008. . Anne Wolden-Ræthinge, Jeg er her endnu : Per Kirkeby fortæller til Ninka, Gyldendal, 2007. . ARKEN Museum for samtidskunst (red.): Bricks : Per Kirkeby. 2023. Erik Steffensen: At trække en streg : Per Kirkeby - liv og værk. Gyldendal, 2017. Louisiana Museum of Modern Art (red.): Per Kirkeby - bronze. 2020.
Filmografi
Film af Kirkeby Dyrehaven, den romantiske skov - dokumentarfilm fra 1970 instrueret af Per Kirkeby og Jørgen Leth Geologi - er det egentlig videnskab? fra 1980
Film om Kirkeby Per Kirkeby - Vinterbillede film om Kirkeby fra 1996 Mand falder. Dokumentarfilm af Anne Wivel fra 2015 om Per Kirkebys kamp med en hjerneskade efter et fald ned ad en trappe.
Kilder
Eksterne henvisninger
Kategori:Personer fra København Kategori:Malere fra Danmark Kategori:Billedhuggere fra Danmark Kategori:Digtere fra Danmark Kategori:Geologer fra Danmark Kategori:Det Danske Akademi Kategori:Kunstnere på finansloven (afdøde) Kategori:Landskabsmalere Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde) Kategori:Modtagere af Ingenio et arti Kategori:Riddere af Dannebrog Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Danskere i 2000-tallet Kategori:Medlemmer af Kungliga Akademien för de fria konsterna Kategori:Modtagere af Thorvaldsen Medaillen Kategori:Popkunstnere Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark Kategori:Modtagere af Ole Haslunds Kunstnerfonds legat Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon Kategori:Studenter fra Københavns Åbne Gymnasium Kategori:Alumni fra Københavns Universitet