Lighedsgrundsætningen er en almindelig forvaltningsretlig retsgrundsætning. Ifølge lighedsgrundsætningen skal to sager behandles ens, hvis deres væsentlige forhold og fakta er ens. I dette tilfælde strider det mod lighedsgrundsætningen at udføre en usaglig forskelsbehandling i den ene sag. Forvaltningen må hverken foretage direkte eller indirekte forskelsbehandling.Forvaltningsretlige grundsætninger | LOBPA
Der findes også en speciel retsgrundsætning om ligebehandling af mænd og kvinder; denne specielle retsgrundsætning er blevet lovfæstet (kodificeret) i ligebehandlingsloven.Retsinformation Ifølge ligebehandlingsloven må den offentlige sektor ikke lægge vægt på, om en ansøger til en ledig stilling er en mand eller en kvinde.
Selvom lighedsgrundsætningen ikke er skrevet i en lov, så kan noget af lighedsgrundsætningens budskab udledes af Grundlovens § 70 (om forbud mod at nægte nogen sine rettigheder pga. sin tro eller sin afstamning).https://www.ft.dk/samling/20042/spoergsmaal/s338/svar/156211/158783.pdf
Det følger af lighedsgrundsætningen, at en borger kan støtte ret på SKATs administrative afgørelsespraksis.A.A.7.1.1 Baggrund for lighedsgrundsætning og praksisændring - Skat.dkPrincipiel landsretsdom om kursgevinstbeskatning og lighedsgrundsætningen Det er dog ikke i strid med lighedsgrundsætningen, hvis en offentlig myndighed, fx SKAT, ændrer praksis; blot må den nye praksis ikke stride mod retskilder.
Selv når en kommune foretager et pligtmæssigt skøn, har kommunen pligt til at overholde lighedsgrundsætningen.Afgørelse | Planklagenævnet Dermed regulerer lighedsgrundsætningen den offentlige myndigheds mulighed for at træffe afgørelser og sikrer borgerens retsbeskyttelse.Hvornår kan man støtte ret på administrativ praksis? - DAHL Advokatpartnerselskab
Litteratur
Bo von Eyben: Juridisk Ordbog. 14. udgave. 2016. Karnov Group. Karsten Revsbech m. fl.: Forvaltningsret - Almindelige emner. 2016. 6. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Frederik Waage: Forfatningsret - tekster, opgaver, materialer. 2019. 2. udgave. Karnov Group.
Referencer
Kategori:Jura Kategori:Retsvidenskab Kategori:Juridiske begreber