thumb|450px|Her ses hele rækken af noteringsnøgler. Fra venstre er diskant-, bas-, alt-, tenor-, violin-, sopran-, tromme-, bariton-, subbas- og mezzosoprannøglen thumb|110px|En G-nøgle og tonen G. Siden "knuden" i nøglen ligger på samme nodelinie som noden, får noden værdien G.
Nøgler, eller noteringsnøgler, bruges i nodesystemet til at bestemme en tones udgangspunkt.
Noteringsnøglerne blev taget i brug efter middelalderen, da man begyndte at udvikle et nodesystem med rytmer og nodelinjer. Det var specielt i barokken, der blev udviklet de forskellige nøgler til de nyligt udviklede instrumenter, så man ikke skulle anvende alt for mange hjælpelinier (se node). Mange af nøglerne er stadig i anvendelse i klassisk musik og salmer, men i de fleste former for nyere musik bruges kun diskant- og basnøglen.
Nøgletyper I vores nodesystem findes tre forskellige slags nøgler: G-nøgle – Se diskant- og violinnøglen. Kaldes også diskantnøglen, og er formentlig den mest anvendte. F-nøgle – Se bas-, og subbasnøglen. Også kaldet basnøglen. C-nøgle – Se alt-, tenor-, sopran-, bariton- og mezzosoprannøglen. Trommenøgle – Bruges ikke som en alm. nøgle, men som indikator for trommernes nodelinie(r).
Nøgler G-nøgle(Diskantnøgle) Violinnøgle F-nøgle(Basnøgle) Subbasnøgle C-nøgle Altnøgle Tenornøgle Soprannøgle Baritonnøgle Mezzosoprannøgle Trommenøgle
Se også Musik Node Tone Grundskala Toneinterval
Kategori:Musikteori