Qatar Ladies Open 2023 var en tennisturnering for kvinder, der blev spillet udendørs på hardcourt-baner i Khalifa International Tennis and Squash Complex i Doha, Qatar i perioden 13. - 18. februar 2023. Det var den 21. udgave af Qatar Ladies Open siden den første turnering i 2001, og den var sæsonens fjerde turnering i kategorien WTA 500 på WTA Tour 2023. Turneringen afvikledes under navnet Qatar TotalEnergies Open som følge af et sponsorat fra TotalEnergies.
Singletitlen blev vundet af Iga Świątek, som i finalen besejrede Jessica Pegula med 6-3, 6-0, og som dermed vandt Qatar Open for andet år i træk. Świątek blev dermed den første spiller, der vandt turneringen to sæsoner i træk, siden Viktorija Azarenka sejrede i 2012 og 2013. Det var polakkens første turneringssejr i 2023 og hendes 12. WTA-titel i karrieren indtil da.WTA - Swiatek eases past Pegula to win second straight Doha title (18. februar 2023) Iga Świątek tabte blot fem partier i løbet af turneringen: et i anden runde mod Danielle Collins, et i semifinalen mod Veronika Kudermetova og tre i finalen, mens hun i kvartfinalen vandt på walkover mod Belinda Bencic. Det var første gang, at en damesingleturnering på dette niveau blev vundet med blot fem tabte partier, siden Suzanne Lenglen vandt Wimbledon-mesterskabet i 1925.Yahoo Sport Australia - 'Unreal' Iga Swiatek stuns tennis world in 'ridiculous' 98-year first (19. februar 2023)
Sejren i damedoubleturneringen gik til Coco Gauff og Jessica Pegula, der ligesom Świątek vandt titlen for anden gang i træk. I finalen vandt det amerikanske par med 6-4, 2-6, [10-7] over Ljudmyla Kitjenok og Jeļena Ostapenko og blev dermed det første par, der med held forsvarede deres Qatar Open-titel i damedouble. Gauff og Pegula vandt deres første WTA-titel i 2023 og deres fjerde WTA-titel i alt som makkere.WTA - Gauff, Pegula successfully defend Doha doubles title (17. februar 2023)
Siden Ruslands invasion af Ukraine i begyndelsen af 2022 havde tennissportens styrende organer, WTA, ATP, ITF og de fire grand slam-turneringer, tilladt, at spillere fra Rusland og Hviderusland fortsat kunne deltage i turneringer på ATP Tour og WTA Tour, men de kunne ikke stille op under landenes navne eller flag, og spillerne fra de to lande deltog derfor i turneringen under neutralt flag.
Præmier
Den samlede præmiesum for turneringen androg $ 780.637 og fordelte sig som følger.
Pengepræmier ekskl. per diemDamesingleDamedouble Resultat Pr. spiller Resultat Pr. parVinder (1)$ 120.150Vinder (1)$ 40.100Finalist (1) $ 74.161Finalist (1) $ 24.300Semifinalister (2) $ 43.322Semifinalister (2) $ 13.900Kvartfinalister (4) $ 21.075Kvartfinalister (4) $ 7.200Tabere i 2. runde (8) $ 11.500Tabere i 1. runde (8) $ 4.350Tabere i 1. runde (12) $ 8.310 Tabere i 3. kval.runde (4) $ 3.700Tabere i 2. kval.runde (8) $ 2.632Tabere i 1. kval.runde (16) $ 2.000
Damesingle
Hovedturnering
Hovedturneringen havde deltagelse af 28 spillere, der fordelte sig på: 21 direkte kvalificerede spillere i form af deres placering på WTA's verdensrangliste fire uger før turneringens start. 3 spillere, der havde modtaget et wildcard (WC). 4 spillere, der havde kvalificeret sig til hovedturneringen fra kvalifikationsturneringen (Q).
Resultater
Kvalifikation
Kvalifikationen havde deltagelse af 32 spillere, der spiller om de sidste fire ledige pladser i hovedturneringen.
Følgende spillere kvalificerede sig til hovedturneringen:
Kvalifikanter Karolína Plíšková Rebecca Marino Elise Mertens Viktorija Tomova
Følgende spillere gik videre til hovedturneringen som lucky losere:
Lucky losere
Resultater
Damedouble
Deltagere
Turneringen havde deltagelse af 16 par, der var fordelt på: 15 direkte kvalificerede par i kraft af deres placering på WTA's verdensrangliste. 1 par, der havde modtaget et wildcard (markeret med WC).
Resultater
Eksterne henvisninger Qatar Open 2023 WTA - Doha 2023 Noter
2023 Kategori:WTA Tour 2023