Regeringen Olaf Scholz var Tysklands regering fra 2021 til 2025, med forbundskansler Olaf Scholz i spidsen.

Partierne i regeringen var fra start og indtil den 7. november 2024: Det socialdemokratiske parti Sozialdemokratische Partei Deutschlands (SPD) med 8 ministre inkl. kanslerposten Det grønne parti Bündnis 90/Die Grünen (De Grønne) med 5 ministre Det liberale parti Freie Demokratische Partei (FDP) med 4 ministre Regeringen kaldes en trafiklys-regering fordi de tre partiers partifarver er henholdsvis rød, grøn og gul som i et trafiklys.

Efter det tyske forbundsvalg i 2021 indgik de tre partier en koalitionsaftale den 24. november 2021. Scholz blev valgt som kansler af Forbundsdagen den 8. december 2021. Hans regering, som bestemt af koalitionsaftalen, blev formelt udpeget af præsident Frank-Walter Steinmeier samme dag.

SPD godkendte koalitionsaftalen med 98,8 % af stemmerne (598 ja, 7 nej og 3 som undlod at stemme) ved partiets føderale konvent den 4. december 2021. FDP godkendte koalitionsaftalen med 92,2 % af stemmerne (535 ja, 37 nej og 8 som undlod at stemme) ved partiets føderale konvent den 5. december 2021. De Grønne godkendte aftalen den 6. december med 86 % af stemmerne (61.174 ja, 8.275 nej og 1.701 som undlod at stemme).

Efter intern uro om det tyske statsbudget afskedigede Scholz den 6. november 2024 FDP's finansminister Christian Lindner, hvilket udløste en regeringskrise i Tyskland og forventninger om nyvalg.German government on brink of collapse after Olaf Scholz sacks finance minister, The Guardian, 6. november 2024 Dagen efter, den 7. november 2024 brød regeringen sammen, da FDP trak sine ministre ud af regeringen; dog meldte transportminister Volker Wissing sig ud af FDP og beholdt sin ministerpost.Wissing tritt aus FDP aus – Kukies soll Finanzminister werden, Frankfurter Allgemeine Zeitung, 7. nobember 2024 Forbundsdagen afgav den 16. december 2024 et mistillidsvotum overfor Olaf Scholz.

Den 6. maj 2025 blev regeringen afløst af Regeringen Friedrich Merz (CDU/CSU-SPD)https://www.altinget.dk/navnenyt/45-dage-efter-valget-ny-regering-paa-plads-i-tyskland

Politik I regeringsaftalen mellem de tre koalitionspartier indgår: Klimapolitik Tyskland skal være klimaneutralt i 2045, helt udfase kul i 2030 og i stedet satse stort på vedvarende energikilder. I 2030 skal 50 % af varmeforbruget og 80 % af elektriciteten være grøn, og der er være 15 millioner elbiler. Digitalisering i den offentlige sektor Det offentlige skal flytte sig fra papir til at bruge "brugervenlige og tidssvarende digitale tjenester". Også skolerne skal som standard have digitale læremidler. Corona-håndtering Regeringen vil indføre vaccinationspligt for udvalgte faggrupper og give 1 milliard euro i bonus til belastet plejepersonale. EU- og udenrigspolitik Regeringen vil arbejde for videreudvikling af EU til en forbundsstat. Andet Cannabis skal legaliseres, mindstelønnen skal hæves fra 9,60 euro til 12 i timen, stemmeretsalderen skal sænkes fra 18 til 16 år, 400.000 nye boliger skal bygges hvert år, og kontanthjælp skal erstattes af en borgerydelse.

Sammensætning Regering består af disse ministre: Nr.EmbedeBilledeMinisterPartiTiltrådteFratrådte1Kansler100px Olaf ScholzSPD 8. december 2021 Siddende2VicekanslerØkonomi- og klimaminister100pxRobert HabeckDe Grønne 8. december 2021 Siddende3Finansminister100pxChristian LindnerFDP8. december 2021 6. november 20244Udenrigsminister100pxAnnalena BaerbockDe Grønne 8. december 2021 Siddende5Indenrigsminister100pxNancy FaeserSPD 8. december 2021 Siddende6Justitsminister100px Marco BuschmannFDP 8. december 2021 7. november 20247Arbejds- og socialminister 100pxHubertus HeilSPD 8. december 2021 Siddende8Forsvarsminister100pxChristine LambrechtSPD 8. december 2021 Siddende9Fødevare- og landbrugsminister100pxCem ÖzdemirDe Grønne 8. december 2021 Siddende10Familie-, ældre-, kvinde- og ungdomsminister 100pxAnne SpiegelDe Grønne 8. december 2021 Siddende11Sundhedsminister100pxKarl LauterbachSPD 8. december 2021 Siddende12Digitaliserings- og trafikminister100px Volker WissingFDP fra 7.11.24 partiløs 8. december 2021 Siddende13Miljø-, naturbeskyttelses-, nuklearsikkeheds- og forbrugerminister100pxSteffi LemkeDe Grønne 8. december 2021 Siddende14Uddannelses- og forskningsminister100pxBettina Stark-WatzingerFDP 8. december 2021 7. november 202415Minister for økonomisk samarbejde og udvikling100pxSvenja SchulzeSPD 8. december 2021 Siddende16Bolig-, byudviklings- og byggeriminister100pxKlara GeywitzSPD 8. december 2021 Siddende17Minister for særlige opgaver100pxWolfgang SchmidtSPD 8. december 2021 Siddende

Referencer

Scholz, Olaf Kategori:Politik i 2021