Medicinens historie eller medicinhistorie er det historiske studie af forståelsen, behandlingen og forebyggelsen af sygdomme og forståelsen og fremme af sundhedKushner HI (August 2008). "Medical historians and the history of medicine". Lancet. 372 (9640): 710–711medicinens historie | lex.dk – Den Store Danske. Medicinens historie strækker sig over tusinder af år og omfatter en lang række kulturer og civilisationer.
Medicinhistorie er en tværfaglig disciplin, der trækker på elementer fra medicin, historie, filosofi, antropologi og andre områder. Studiet af medicinhistorie bidrager til at forstå, hvordan medicinsk viden og praksis har udviklet sig, og hvordan det har formet samfundets opfattelse af sundhed og sygdom. Det giver også indsigt i, hvordan historiske begivenheder og kulturelle kontekster har påvirket medicinsk videnskab og praksisPaterson GR, Neilson JB, Roland CG (November 1982). "History of medicine". Canadian Medical Association Journal. 127 (10): 948..
Indhold Medicinhistorie er historien om sygdoms- og sundhedsforståelsens udvikling. Medicinhistorie er desuden formidlingen af det, der skete i fortiden inden for lægevidenskaben, sundhedsfagenes og sundhedsinstitutionerneSöderquist 1995, 1998, 2003, 2005. Særlige underområder er lægevidenskabens historieJacobsen 2017, kirurgiens historieFitzharris 2017, psykiatriens historieKragh, Jesper Vaczy (2010), Det hvide snit Psykokirurgi og dansk psykiatri 1922-1983, University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences, vol. 409, Odense: Syddansk UniversitetAndrist 2006Shorter 1998, sygeplejens historieCamilla Svensmark 2020 Kald og profession. FadlSweet 2007McFarland-Icky, Bronny Rebekah. Nurses in Nazi Germany (Princeton University Press, 1999), sygdommenes historiePiret J, Boivin G. Pandemics Throughout History. Front Microbiol. 2021;11:631736Morens D. M., Taubenberger J. K., Folkers G. K., Fauci A. S. (2010). Pandemic influenza’s 500th anniversary. Clin. Infect. Dis. 51 1442–1444Medicinsk Museion - Museer i København og OmegnButler T. (2014). Plague history: Yersin’s discovery of the causative bacterium in 1894 enabled, in the subsequent century, scientific progress in understanding the disease and the development of treatments and vaccines. Clin. Microbiol. Infect. 20 202–209Bonderup 1995Bek-Thomsen, Jakob (2018). "Den største ulykke en kvinde kan opleve...": Urininkontinens i historisk perspektiv. KontinensNyt, 3(2) galskabens og de psykiske lidelsers historieSørensen 2019Foucault 2003, sundhedens historieOtto 1998, sundhedspolitikken historieLarsen 2017 og medicinens idehistorieSørensen 2014Sørensen 2002.
Medicinens historiske udvikling thumb|upright=.6|Hippokrates fra Kos regnes ofte for at være ”lægekunstens fader” Den medicinske udvikling kan føres tilbage til stenalderen og er fortsat i oldtidens Kina, Indien, Egypten og BabylonJ.H. Breasted, The Edwin Smith Surgical Papyrus, University of Chicago Press, 1930Nemet-Nejat, Karen Rhea (1998). Daily Life in Ancient Mesopotamia. Daily Life. Santa Barbara, California: Greenwood. I den vestlige verden blev lægekunsten og diætetikken født i oldtidens Grækenland, hvorfra Hippokrates er kendtPorter 1997. Han var en græsk læge, der er kendt som ”Lægekunstens Fader” og blev regnet som forfatteren af en større samling af medicinske tekster fra 5. og 4.årh. f.Kr., det såkaldte Corpus Hippocraticum. En anden græsk læge ved navn Galen kanoniserede de hippokratiske skrifter ved med stor kraft at bekende sig til Hippokrates’ lære frem for tidens andre medicinske teorier og ved at kommentere, supplere og systematisere den. Galen var sin tids mest betydende læge, og han skrev et af de mest betydende videnskabelige værker i antikken. I sin ungdom havde han besøgt Alexandria og andre lærdomscentre, hvor han havde indsamlet sine kundskaber. Siden slog han sig ned i Rom, som han næsten tilbragte resten af livet i. Galen byggede videre på især Hippokrates medicinske system, men benyttede sig også af en lang række andre kilder ud over sine egne studier, som omfattede en lang række dissektioner af dyr.
I middelalderen overlevede medicinen kun i kraft af den islamiske verden, hvor flere kendte læger stammer fraHøgel, Christian og Saer El-Jaichi (2020): Arabisk filosofi. Systime. HAMARNEH, SAMI (1962). "Development of Hospitals in Islam". Journal of the History of Medicine and Allied Sciences. XVII (3): 366–384. Den mest kendte var Avicenna, hvis lærebog i medicin blev brugt helt frem til det 17. århundredeY. T. Langermann (ed.), Avicenna and his Legacy. A Golden Age of Science and Philosophy, Brepols Publishers, 2010. Fra slutningen af middelalderen blev de islamiske værker således oversat til europæiske sprog, og de europæiske universiteter påbegyndte uddannelse af læger i Italien i det 13. århundredeVecchio Ignazio; Tornali Cristina; Rampello L; Migliore M; Rigo G.S., Armocida G. Jewish medicine and surgery in Catania, Italy before 1492. pp. 359–62. In Acta Medica Mediterranea. ISSN 0393-6384 vol. 29 (3):2013 University of Catania and University of Insubria.. I renæssancen blev også græske værker oversat, men i oplysningstiden blev medicinen mere videnskabeligThomas H. Broman, "The Medical Sciences," in Roy Porter, ed, The Cambridge History of Science: Volume 4: 18th-century Science (2003) . I det 16. århundrede var Andreas Vesalius forfatter til en af de mest indflydelsesrige bøger om den menneskelige anatomi, De humani corporis fabrica (Om opbygningen af den menneskelige krop). Han nævnes ofte som grundlæggeren af den moderne anatomi.Porter 1998 I samme århundrede studerede William Harvey blodets kredsløb og fandt ud af, at blodet cirkulerer i kroppen, og at det er hjertet, der skaber pulsen, og ikke arterierne, som man havde troet hidtil.
Folkesundhed opstod i det 18. og 19. århundrede, hvor sanitet blev vigtig for undgåelse af epidemierFoucault 2001Foucault 2000. I det 19. og 20. århundrede blev det moderne sundhedsvæsen grundlagt med nye hospitaler og sygehuse. I samme periode blev medicinen specialiseret, og sygeplejen opstod som en særlig profession. Især kendt er Florence Nightingale, der var en engelsk sygeplejereformator. I samme periode opstod blandt andet psykiatrien som et nyt medicinsk speciale, der tog sig af sindssyge patienter. Et andet specialområde er racehygiejnen, der var udbredt i første del af det 20. århundredeKoch 1996. Desuden opstod genetikken, der har fået stor betydning i det 21. århundredeRose & Novas 2002.
Medicinhistoriske museer Der har eksisteret medicinhistoriske museer siden 1800-tallet, der beskæftiger sig med medicinens historiske udvikling. I København findes det medicinhistoriske museum Medicinsk Museion, der er en del af Københavns Universitet. I Kolding ligger Dansk Sygeplejehistorisk Museum, der er Danmarks eneste museum om sygeplejens historie.
Forskning og formidling I Danmark forskes der blandt andet i medicinens historie ved Københavns Universitet. Fremtrædende forskere på området er Signild VallgårdaValgårda 1995, Lene Koch, Jespe Vaczy Kragh og Thomas Söderqvist. Lene Koch har blandt andet skrevet bogen Racehygiejne i Danmark 1920-1956. Her viser hun, at bestræbelserne på at udføre eugenik var ganske udbredte, også i Danmark, langt op i det 20. århundrede. Det indebar blandt andet sterilisation og ægteskabsforbud for særlige typer af personer. Gerda Bonderup har desuden skrevet bogen Det medicinske politi om sundhedspolitikken i Danmark 1750-1860Gerda Bonderup (2006): “Det medicinske politi”. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, mens Camilla Svensmark har skrevet bogen Kald og profession om sygeplejens historie. Andre forskere er blandt andet Kurt Jacobsen og Klaus LarsenJacobsen, Kurt og Klaus Larsen (2017): Ve og velfærd - Læger, sundhed og samfund gennem 200 år. Fadl Forlag, der i 2017 udgav bogen Ve og velfærd - Læger, sundhed og samfund gennem 200 år. Der findes flere andre tidligere og nuværende forskere som lektor i idehistorie Jakob Bek-Thomsen fra Aarhus UniversitetBek-Thomsen, J. (2018). Steno’s historia: Methods and Practices at the Court of Ferdinando II. I Steno and the Philosophers (Bind 276, s. 233-258). Brill. Brill Studies of Intellectual History, der blandt andet har skrevet artikler om epidemiernes og urinsygdommenes historie. Flere andre forskere er tilknyttet Medicinsk Museion ved Københavns UniversitetMedicinsk Museion – Københavns Universitet.
Internationalt kendt inden for medicinhistorisk forskning var især britiske Roy Porter (1946-2002), der var leder af Wellcome Institute for the History of Medicine ved University College London. Hans mest kendte bog var The Greatest Benefit to Mankind: A Medical History of Humanity fra 1997. Porters tilgang var socialhistorisk, og han interesserede sig generelt mere for patienternes end lægernes historie.
Dansk Medicinsk-historisk Selskab har eksisteret siden 1917. Selskabet udgiver Dansk Medicinhistorisk Årbog i et samarbejde med Jydsk Medicinhistorisk Selskab og Medicinsk Historisk Selskab for Fyn.
Særområder Kirurgiens historie Kirurgiens historie omfatter både den tidlige brug af operative indgreb og den moderne kirurgis historie som lægevidenskabeligt specialeGawande, A. (2012). "Two Hundred Years of Surgery". New England Journal of Medicine. 366 (18): 1716–1723.. Desuden er kirurgernes uddannelse og faglige organisering en del af særområde
Næsten siden mennesket opfandt redskaber, har det således anvendt dem til operative indgrebW. J. Bishop, The early history of Surgery. Hale, London, 1960. I lang tid blev operationer især udført af barberer, der havde en håndværksuddannelse i modsætning til lægerne. Englænderen John Hunter regnes gerne som grundlægger af den videnskabelige kirurgi i 1700-talletThe Knife Man: The Extraordinary Life and Times of John Hunter, Father of ... - Wendy Moore - Google Bøger. Den udvikling tog fart i moderne tid, da den amerikanske læge Crawford Long opfandt æterbedøvelsen i 1842F. Gonzalez-Crussi, The Rise of Surgery, in: A Short History of Medicine, New York: The Modern Library 2008. Desuden opfandt den skotske læge James Young Simpson i 1847 brugen af chloroform på mennesker, som også kunne anvendes til bedøvelseHendrie, William (1986). Discovering West Lothian. Edinburgh: John Donald Publishers. Det blev dog lægen Joseph Lister, der for alvor udbredte den antiseptiske teknik. Frem til da var dødeligheden meget stor ved operationer, men nu kunne man mere sikkert lave operative indgreb. Under anden verdenskrig blev det muligt at behandle sårinfektioner med penicillin, hvilket også fik en stor betydning. Penicillin er antibiotika, hvid opdagelse som sådan gerne bliver tilskrevet den skotske videnskabsmand Alexander Fleming i 1928.
I Danmark blev kirurgien varetaget af barberer indtil 1700-tallet, og uddannelsen var adskilt fra lægeuddannelsen. I 1785 blev Det Chirurgiske Akademi oprettet som uddannelsesanstalt for kirurger, der eksisterede indtil 1842. I Danmark blev kirurg- og lægeuddannelsen derefter sammenlagt i 1842. Dansk Kirurgisk Selskab blev dannet i 1908DKS’ historie | Dansk Kirurgisk Selskab. I 1916 begyndte man at opdele kirurgien i forskellige specialer.
Medicinhistorikeren Lindsey Fitzharris har skrevet bogen Kirurgiens kunst - en blodig historie, der er oversat til danskFitzharris, Lindsey (2017). Kirurgiens kunst - en blodig historie. Lindhart og Ringhoff. Hendes bog fokuserer især på kirurgiens historie i England og Skotland. I Danmark udgav Jesper Vaczy Kragh i 2010 bogen Det hvide snit. Psykokirurgi og dansk psykiatri 1922-1983, der især ser på lobotomi og psykokirurgiens historie i DanmarkKragh (2010): Det hvide snit. Psykokirurgi og dansk psykiatri 1922-1983. Syddansk Universitet.
Kvindernes medicinhistorie