Lille Heddinge Kirke er en kirke i landsbyen Lille Heddinge, 2 km nordøst for Rødvig på Stevns. Den er både udvendig og indvendig hvidkalket og er opført i årene 1150-1200 i kalksten fra Stevns Klint.
Skibet, den ældste og midterste del af kirken, blev opført i romansk stil af kalksten i 1150-1200. De sengotiske tilbygninger våbenhus, tårn og sakristi blev tilføjet 1475-1525. Tilbygningerne er opført dels i kalksten dels i mursten.
Tårnet er opført i kridt og tegl. Tårnets taggavle står i den naturlige sten. Formentlig er den blevet renset for puds, Trappehuset på nordsiden af tårnet er tilbygget og monteret med en trappe fra renæssancen.
Ved indgangsdøren er der i væggen ridset en runeinskription med navnet "Peter". Ved indgangen fra våbenhuset til kirkerummet sidder en sengotisk trædør med smedejernsgreb. Den er udført af en mester fra Køge midt i 1500-tallet. Indvendigt er det flade, romanske loft blevet erstattet af det gotiske, hvælvede, himmelstræbende loft. En kristusfigur på væggen er resten af et korbuekrucifiks fra ca. 1300.
Referencer
Eksterne henvisninger
Lille Heddinge Kirke hos KortTilKirken.dk Lille Heddinge Kirke i bogværket Danmarks Kirker (udg. af Nationalmuseet) danmarks-kirker.dk
Kategori:Kirker i Stevns Kommune Kategori:Kirker i Roskilde Stift Kategori:Kirker i Præstø Amt