alt=A three arched stone bridge stands over a small torrent.|thumb| Plakidas bro, en trebuet stenbro nær landsbyen Kipoi Papadopoulou 2008, p. 15 Vikos–Aoös Nationalpark ( Ethnikós Drymós Víkou – Aóou) er en nationalpark i periferien (regionen) Epirus i det nordvestlige Grækenland. Parken, der blev grundlagt i 1973, er en af ti nationalparker på det græske fastland og ligger 30 kilometer nord for byen Ioannina i den nordlige del af Pindus-bjergkæden. Den er opkaldt efter de to største kløfter i området og omfatter 126 km2 bjergrigt terræn med mange floder, søer, huler, dybe kløfter, tæt nåletræs- og løvskov. Parken er en del af EUs Natura 2000-netværk og en af UNESCO Geoparker og spænder over en højde fra 550 til 2.497 moh.Trakolis 2001, p. 3 Over 100.000 mennesker besøger parken hvert år og deltager i aktiviteter, herunder rafting, kano og kajak-sejlads, vandreture og mountainbiking.Papadopoulou 2008, p. 20
Kernen i parken, et areal på 34 km2Trakolis 2001, p. 3 omfatter den spektakulære Vikoskløft, hvor Voidomatis floden løber. Kløftens hoveddel er 12 km lang og når en dybde på 1.000 meter. Aoös-kløften, Tymfibjerget (2.497 moh. ved Gamila-toppen), og et antal bevarede traditionelle bebyggelser udgør parkens perifere zone. Parkens afsides beliggenhed og relativt lille befolkning kombineret med den store variation af biotoper og mikroklimatiske forhold giver mulighed for en rig flora (1.800 arter) i området.Spanopoulou 2001, p. 16Natura 2000, p. 8 Vikos – Aoös Nationalpark understøtter en mangfoldighed fauna.Amanatidou 2005, p. 28 med en overflod af store pattedyr såsom den brune bjørn, for hvilken parken er en af de sidste europæiske højborge. Papageorgiou 2001, p. 3
Det første bevis for menneskelig tilstedeværelse i området dateres for mellem 17.000 og 10.000 år siden. Parkens område har været tyndt befolket gennem historisk tid, men fra det 17. til det 19. århundrede fik de lokale samfund i Zagori en autonom status, blomstrede økonomisk på grund af øget handel og blev et vigtigt centrum for folkemedicin. Vokou, Katradia, Kokkini 1993, p. 1 I de seneste årtier ses økoturisme som et middel til at få liv i de stærkt affolkede lokale bosættelser, samtidig med at det naturlige miljø og den lokale arkitektur bevares. Amanatidou 2005, p. 41
Geografi og geologi alt=Panoramic view of a deep gorge with grey and white cliffs and a man standing on the foreground, bottom left.|right|thumb|300x300px| Panoramaudsigt over Vikoskløften Vikoskløften ligger på de sydlige skråninger af bjerget Tymfi.Amanatidou 2005, p. 21 Den når en dybde på ca. 1.000 meter, Amanatidou 2005, p. 17 og går i sydøst-nordvestlig retning. Natura 2000, p. 8 Landskabet i den 20 km lang kløft hører for en stor del (12 km) til parkens kernezone.Hanlidou, Kokkini 1997, p. 2 Den er af Guinness Book of Records opført som den dybeste kløft i verden i forhold til bredden selvom nogle kløftlobbyister bestrider dette. Stejle skråninger og bratte klippefyldte dominerer i henholdsvis de midterste og højere zoner. Talrige kløfter går ud fra begge sider af kløften, og vandets forvitring ned ad væggene skaber en del ur. left|thumb| Aooskløften med Tymfibjerget i baggrunden
Aoöskløften I den nordlige del af parken og meget tæt på byen Konitsa Natura 2000, p. 8 passerer Aoös-floden gennem kanaler dannet af dale fra de nærliggende bjerge Trapezitsa 2.022 moh., Tymfi og Raidovouni 1.957 moh. hvilket skaber Aoöskløften, der er 10 km lang. Det har en øst-vestlig retning og har adskillige enkeltbuede stenbroer fra det 17. til det 19. århundrede samt klostre bygget i den lokale arkitektoniske stil.Papadopoulou 2008, p. 12, 18, 20 Den er kendetegnet ved det store antal sidekløfter og strømme Hanlidou, Kokkini 1997, p. 2 mens den sydlige del af kløften er stejlere end den nordlige del. Dybe og stejle kløfter inden for de lodrette vægge fører, som følge af kalkstensforvitring, store mængder materiale ned i Aoös,Paschos, Nikolaou, Papanikos 2004, p. 18 De kompakte dolomitter, der ligger på bunden af kløften, dateres til den tidlige jura-periode og er de ældste klippeformationer i parken. Deres alder er bestemt ved hjælp af havfossiler, der findes inde i dem.Paschos, Nikolaou, Papanikos 2004, p. 7 alt=A small village in the middle of dense vegetation. Part of a deep gorge can be seen on the background.|left|thumb| Landsbyen Monodendri, i tæt vegetation. En del af Vikoskløften er synlig i baggrunden
Bebyggelser Der er fire landsbyer inde i Vikos–Aoös Nationalpark og yderligere ni nær grænserne til den perifere zone. Alle disse bosættelser i den vestlige del af Zagori er tyndt befolket med en samlet befolkning på 1.515 mennesker.Trakolis 2001, pp. 2–3 Landsbyerne har en kernelignende form, hvor husene ligger rundt om det centrale torv og er forbundet med stier brolagt af skifer eller brosten. Amanatidou 2005, p. 36Vokou, Katradia, Kokkini 1993, p. 8
Dyreliv alt=A small village in the middle of dense vegetation. Huge cliffs can be seen on the background right.|thumb| Landsbyen Vikos (i midten), i tæt vegetation, der ligger under Astraka-toppen Parkens varierede geologi og topografi har resulteret i en unik flora og fauna . Der er tre primære habitatzoner: Amanatidou 2005, pp. 29–31 (1) Middelhavsskov, der hovedsagelig består af løvfældende bredbladede skove og skovområder og strækker sig op til en højde på ca.1.500 meter. (2) Kombinerede områder af landbrugsjord med træ hække og forskellige skovområder, foruden halvåbne kratskov og stenede steder i de lavere og mellemste skråninger nær bebyggelser. (3) Højlandet med subalpine græsarealer og klippefyldte områder. Dette habitat findes over 1.500 meters højde og er vært for sjældne fuglearter som bl.a. kongeørn.
Flora Skovene består af forskellige arter af løvfældende- og nåletræer og et stort udvalg af vilde blomster . Et vigtigt element i regionens flora, bortset fra det rige udvalg af plantearter, er den høje grad af endemisme på Balkan (23%) og græske arter (5,8%). Amanatidou 2005, p. 27 Nylige undersøgelser af floraen i nationalparken fandt 873 karplanter, herunder mere end 250 med medicinske, aromatiske eller giftige egenskaber. Parkens skove er rigelige på arter forbundet med det kølige lokale klima, såsom Skovelm, nældeklokke, hestekastanje og storbladet lind.Amanatidou 2005, p. 84 I Vikoskløften danner orientalsk platan en azonal galleriskov langs bredden af Voidomatis. Amanatidou 2005, p. 80 Skovene i bjergområdet omkring landsbyen Papingo er kendetegnet ved overvægt af forskellige enebærarter, såsom ene, foetidissima, middelhavs-ene og græsk ene . I de øverste bakker dominerer Juniperus foetidissima med usædvanlig høje træer på mere end 10 meter. Højere oppe findes rene nåletræskove af enten fyr eller gran.Vokou, Katradia, Kokkini 1993, p. 10
Fauna alt=The Alpine newt stands on a rocky surface.|thumb| Bjergsalamanderens tilstedeværelse er forbundet med lokale folkeeventyr om drager. alt=A small frog on the side of a river sitting on brown sand.|thumb| En lille frø i floden Aoos Vikos – Aoös Nationalpark bevarer et af de rigeste bjerg- og skovøkosystemer med hensyn til dyrelivsdiversitet i Grækenland.Amanatidou 2005, p. 28 Talrige arter af store pattedyr som ulve, ræve, vilde heste og rådyr findes i området året rundt. Oddere og vildkatte lever omkring Tymfi-området, hvor sidstnævnte dog er ret sjældne.Trakolis 2001, p. 3 Pindus-området, som Vikos – Aoös er en del af, er hjemsted for den truede brunbjørn og los og er også det sydligste punkt i deres europæiske levesteder.Natura 2000: p. 9 En af parkens specielle attraktioner er gemsen (Rupicapra rupicapra ), en sjælden art, der lever i højderne langt fra menneskelig aktivitet, især på skråningerne i kløfterne, for eksempel i Megas Lakos, en sidedal i Vikos-kløften.Amanatidou 2005, p. 29Drakopoulou 2004, p. 26
I alt 121 fuglearter er observeret i parken, hvoraf 26 betragtes som væsentlige at bevare. Området huser femten arter af rovfugle og bestande af fuglearter med få habitater i Grækenland, såsom hjerpe, perleugle, murløber og fyrremejse. To fuglesamfund, der befinder sig i det subalpine skovøkosystem, betragtes som et af de mest komplette i Grækenland: Amanatidou 2005, p. 28 Det første inkluderer arter, der yngler i det subalpine område, f.eks. alpeallike, bjerglærke, klippespætmejse og alpesejler, mens den anden omfatte gåsegrib, ådselgrib, vandrefalk og tårnfalk, der søger føde i en større zone. Amanatidou 2005, p. 31
Vikos-Aoös-området indeholder også en række egnede levesteder med tætte populationer af padder og krybdyr. Orsinis hugorm bor i de subalpine enge og betragtes som en truet art. Natura 2000: p. 9 Den amfibiske bjergsalamander (Triturus alpestris), der bor i de alpine søer i Tymfi-regionen, hovedsagelig i Drakolimni, er forbundet med lokale folkeeventyr af drager og dragekampe. Gulbuget klokkefrø ( Bombina variegata ) er også almindelige i det samme område. Talrige fisk, såsom ørred, skalle og skægkarpe findes i parkens floder.Trakolis 2001, p. 3 Galleri
Kilder og henvisninger
Yderligere læsning
Kategori:Nationalparker i Grækenland Kategori:IUCN Kategori II