Jens-Flemming Sørensen (født 30. august 1933, København, død 1. december 2017 i Pietrasanta) var en dansk billedhugger. Blev uddannet som skrædder, begyndte som autodidakt maler, men opholdet på Eks-skolen førte ham hurtigt mod rumkunsten og han kom til at arbejde det meste af sit liv som billedhugger. De fleste af hans værker er udført i bronze og marmor og viser ofte steler, pyramider, sfæriske former og skildringer af kvindekroppen. Jens-Flemming Sørensen var gift tre gange, senest fra 1993 med den amerikanske billedhugger Ellen Ann Brenner-Sorensen
I 1966 var han medstifter af kunstnergruppen Passepartout. Hans skulpturer fra 1960'erne har afsæt i den magiske realisme og kontrasterede organisk og arkitektonisk, flydende og fast, fx Som tiden i en drøm (1969, Nordjyllands Kunstmuseum).
Sørensen modtog bl.a Eckersberg-medaljen i 1972 og var fra 1987 bosat og arbejdede i Pietrasanta i Italien, hvor han ofte udstillede med maleren Jørgen Boberg.
Jens-Flemming Sørensens virtuose beherskelse af materialer og hans værkers dekorative værdi førte til en lang række udsmykningsopgaver i både Danmark og udlandet, fx Toftegårds Plads (1982), en fontæne til Carlsbergbryggeriernes hovedsæde i Valby (1998), og fontæner, skulpturer og relieffer til erhvervs- og boligbebyggelsen Tuborg Nord i Hellerup (2003).
I 2014 åbnede Jens-Flemming Sørensen, i samarbejde Tina Lorien; hans assistent gennem mange år, et lille galleri på Frederiksberg. På åbningsudstillingen december 2014 vistes Sørensens mere ukendte grafiske værker. Lorien har efter Sørensens død i 2017 stået for at føre galleriet videre.
Offentlig kunst af Jens-Flemming Sørensen BilledeTitel / temaStedÅrTypeMaterialeBemærkningerframelessBalls Head / Interpretation of RuinsReading Abbey, England2000SkulpturBronzeEn fortolkning af ruinerne efter det nærliggende abbedi.Uden titel, men omtalt som enten Balls Head eller Interpretation of Ruins..framelessEt sted mellem drøm og virkelighedMarselisborg Slot 1977SkulpturBronzeframelessFontænen på Frue KirkepladsFrue Kirkeplads/Vestergade, Århus1979Vestergade, aarhusarkivet.dkVandkunst / SkulpturGranit, BronzeframelessUden titelDet danske hus, Meßberg, Kontorhausviertel, Hamburg1993SkulpturGranit, Bronze
Se også Skabelsen af skulptur: Jens-Flemming Sørensens arbejdsmetode vist i dokumentarfilm af Johnny Carlsen.
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Billedhuggere fra Danmark