Nationale operationer er Forsvarets betegnelse for en række aktiviteter, som gennemføres og planlægges i relation til Danmark og de nationale opgaver. Der skelnes mellem nationale operationer og internationale operationer. Hvor internationale operationer omfatter udsendelsen af styrker fra Danmark samt kapacitetsopbygning i svage stater, så omfatter nationale operationer en bred vifte af opgaver inden for Kongeriget Danmarks grænser, herunder også Grønland og Færøerne. Begrebet spænder fra støtte til det civile samfund i fredstid - fx i forbindelse med snestorme eller stormflod over kriser såsom større ulykker eller katastrofer til krigstidsopgaver.

Nationale operationer omfatter overvågning og suverænitetshævdelse. Overvågning af landområdet påhviler politiet, som kan anmode om støtte fra Forsvaret. Det eneste landterritorium, der fast overvåges af Forsvaret, er den nordøstlige del af Grønland. Denne opgave løses af Siriuspatruljen, der er tillagt politimyndighed. Farvandsovervågningen udføres primært af søværnets 3. Eskadre. Søværnets Overvågnings Enhed (SOE) har ansvaret for overvågningen af farvande med kystradarer og Vessel traffic service (VTS) i henholdsvis Øresund og Storebælt. Patruljeskibe fra søværnet samt lejlighedsvis støtte fra Marinehjemmeværnet varetager overvågning og suverænitetshævdelse til søs. Søværnets opgaveløsning ved Grønland og Færøerne varetages primært af Søværnets 1. Eskadre.

Andre skibe, fly eller helikoptere fra forsvaret supplerer overvågningen og løser derudover andre opgaver. Luftrummet overvåges af Flyvevåbnet ved hjælp af radarer, suppleret med information fra civile myndigheder. Til afvisning af krænkelser opretholder flyvevåbnet et permanent afvisningsberedskab med kampfly på beredskab.

Nationale operationer omfatter også opgaver for kongehuset, herunder bevogtning af de kongelige slotte og palæer, ceremoniel, flyvning samt sejlads med kongeskibet Dannebrog.

Endvidere omfatter nationale operationer en række civile og civilt prægede opgaver, herunder katastrofehjælp, støtte til Politiet og SKAT mfl. (herunder bevogtningsopgaver i København og støtte til grænsekontrollen), eftersøgnings- og redningstjeneste, fiskeriinspektion ved Grønland og Færøerne, Havmiljøovervågning, -håndhævelse og forureningsbekæmpelse i danske farvande, støtte til sikker afvikling af skibstrafikken, ammunitionsrydning, sø-opmåling, bistand til lokalsamfundene i Grønland og Færøerne, samt transport af meget vigtige personer (VIP). Til nogle af opgaverne inden for nationale operationer er der etableret særlig struktur, kapaciteter og beredskab. Andre opgaver løses med ressourcer, der står til rådighed. Forsvaret og Forsvarets kapaciteter indgår i samfundets samlede beredskab; totalforsvaret.

I Danmark styres opgave-, rolle- og ansvarsfordeling mellem myndigheder i forbindelse med en national krisesituation, samt organisering af den nationale krisestyring, af syv grundlæggende principperRetningslinjer for Krisestyring, Beredskabsstyrelsen 2019, hentet på link 26. oktober 2020: Sektoransvarsprincippet: Ansvarsfordelingen mellem myndigheder ændres ikke i en krisesituation. Den myndighed, der til daglig bærer ansvaret for en given opgaves håndtering, bevarer ansvaret for opgaven i en krisesituation (før, under og efter krisen). Lighedsprincippet: Procedure og ansvarsforhold etableret i den daglige opgaveløsning fastholdes i en krisesituation med mindre andet taler for en ændring. Nærhedsprincippet: Beredskabsopgaver løses så tæt på borgeren eller det ramte område som muligt og i udgangspunktet på lavest egnede, relevante organisatoriske niveau. Samarbejdsprincippet: Alle involverede myndigheder har et selvstændigt ansvar for at samarbejde og koordinere med andre myndigheder og organisationer vedrørende beredskabsplanlægning og krisestyring med henblik på bedst mulig anvendelse af samfundets samlede ressourcer. Handlingsprincippet: I en situation med uklare eller ufuldstændige informationer er det mere hensigtsmæssigt at etablere et lidt for højt beredskab end et lidt for lavt beredskab. Samtidig skal der hurtigt kunne ændres på beredskabet i nedadgående retning for at undgå ressourcespild. Fleksibilitetsprincippet: Opgaven er det styrende for tilrettelæggelsen af samarbejdet. Det betyder at myndighedernes virke og arbejde i de tværgående krisestyringsfora kan og bør tilpasses den konkrete situation. Retningsprincippet: En organisations handlinger under kriser styres med udgangspunkt i klare strategiske hensigter. De strategiske hensigter skal sætte den overordnede retning for organisationens indsats og skal angive, hvad organisationen samlet set ønsker at opnå med krisestyringsindsatsen.

Kommando og kontrolforhold i nationale operationer Forsvarschefen er øverstkommanderende og har fuld kommando over danske militære styrker. Forsvarskommandoen har etableret et Værnsfælles Operativt Center, i daglig tale kaldet Joint Operations centre (JOC)Forsvarets Operationscenter. Joint Operations centre (JOC) varetager den overordnede planlægning, koordination og indsættelse af Forsvarets kapaciteter. Herunder, på det taktiske niveau, har hver kommando deres eget operationscenter, der indsætter egne kapaciteter og koordinerer med de øvrige kommandoer. Hærens operationscenter benævnes "National Land Operativt Centre" (NLOC), søværnets benævnes "Nationalt Maritimt Operativt Center" (NMOC)National Maritime Operations Centre, flyvevåbnets benævnes "National Air Operations Centre" (NAOC)National Air Operations Centre, Specialoperationskommandoens benævnes "Nationalt Specialoperationsstyrke Operativt Center" (NSOC) og Arktisk Kommandos benævnes "Arktisk Værnsfælles Operativt Center" (AJOC). Ved indsættelse af Hærhjemmeværnet afgives kontrollen med Landsdelsregionerne til chefen for Hæren i Operativ Kommando, og kontrollen med marinehjemmeværnet afgives til NMOC og kontrollen med flyverhjemmeværnet afgives til NAOC.

Hvis der ved særlige eller større hændelser bliver behov for at koordinere på tværs af sektorer vil den National Operative Stab (NOST) træde sammen og bistå koordinationen. NOST har ingen kommando over sektorer, men er udelukkende en koordinerende stab. Den Nationale Operative Stab består af de faste medlemmer Rigspolitiet (varetager den koordinerende ledelse af NOST), Forsvarskommandoen, Politiets Efterretningstjeneste, Forsvarets Efterretningstjeneste, Sundhedsstyrelsen, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen samt Udenrigsministeriet. Herudover kan staben indkalde ad hoc-medlemmer fra relevante myndigheder m.fl.

Koordination sektorerne imellem på taktisk niveau NOST refererer til Regeringens sikkerhedsudvalg, subsidiært embedsmandsudvalget for sikkerhedsspørgsmål.Retningslinier for Krisestyring Politiet i den enkelte politikredsPolitikredse i Danmark forestår koordinationen af tværgående indsatser og samarbejde sektorerne imellem i en lokal beredskabsstabhttps://brs.dk/globalassets/brs---beredskabsstyrelsen/dokumenter/krisestyring-og-beredskabsplanlagning/2020/-retningslinjer_for_krisestyring-.pdf#page=12 (LBS) der dækker politikredsens område. Jævnfør beredskabsloven §§ 25Retsinformation er LBS udover den koordinerende rolle i forberedelse og gennemførelse også ansvarlig for beredskabsplanlægning og koordination af samme mellem de enkelte sektoransvarsmyndigheder. Ved opgaver/hændelser der rækker ud over den enkelte politikreds, kan Rigspolitichefen udpege en lokal beredskabsstab som lead. Faste medlemmer i den lokale beredskabsstab er politiet, forsvarets landsdelsregion, Beredskabsstyrelsens beredskabscenter, regionernes sundhedsberedskab og det kommunale redningsberedskab. beredskabsstaben kan supplere sig selv med relevante ad-hoc medlemmer.

På stedet ledes indsatsen fra politiets kommandostade (KST) med deltagelse af redning/brandvæsen, sundhed og efter omstændighederne med deltagelse af forsvaret.

Sammensætningen, deltagelse, koordination og ansvar myndighederne i mellem i KST, LBS, NOST styres af Krisestyringens principperhttps://brs.dk/globalassets/brs---beredskabsstyrelsen/dokumenter/krisestyring-og-beredskabsplanlagning/2020/-retningslinjer_for_krisestyring-.pdf#page=15 hvor sektoransvarsprincippet er væsentligt i det det betyder at ansvaret i krise ikke ændrer sig i forhold til daglige forhold, men også samarbejdsprincippet idet det pålægges den enkelte sektor at imødekomme behov og efterspørgsler fra de øvrige sektorer og at være repræsenteret kompetent og med mandat i de tværgående fora.

Det lovmæssige indsættelsesgrundlag for nationale operationer Selve lovgrundlaget for Forsvarsministeriets indsættelse i nationale operationer fastsættes overordnet i ForsvarslovenRetsinformation og Beredskabsloven. Forsvarets formål, opgaver og organisation rammesættes i Forsvarsloven. Mens redningsberedskabets opbygning og opgaver rammesættes i Beredskabsloven.

Udvikling og udførelse af disse opgaver, samt tilpasning af organisationen, sker løbende igennem indgåelse af politiske aftaler, såkaldte forsvarsforlig. Forsvarsforliget strækker sig over en forligsperiode på fire-fem år og sætter retningen for Forsvarets praktiske opgaveløsning og organisation. Det er således her at midlerne til løsning af de, i Forsvarsloven og Beredskabsloven, fastsatte opgaver fastsættes.

Hertil kommer yderligere love og bestemmelser, bl.a. Lov om Forsvarets personelRetsinformation, der dækker både nuværende og tidligere ansatte indenfor Forsvarsministeriets område, PolitilovenRetsinformation, der sætter rammerne for Forsvarets støtte til politiet under nationale operationer samt VærnepligtslovenRetsinformation, der fastsætter rammerne for værnepligten i Danmark.

Forsvarsloven Forsvarsloven beskriver Forsvarets formål, opgaver og organisation. I rammen af nationale operationer er det særligt interessant at kigge på bl.a. § 2, pkt. 1-3, der beskriver Forsvarets formål, samt §§ 3-8, der beskriver Forsvarets opgaver. Flere af paragrafferne refererer specifikt til nationale hhv. internationale opgaver i rammen af NATO, der allerede er integreret i Forsvarets nuværende opgaveløsning, og dermed indarbejdet i Forsvarets organisation. Vanskeligere er det med § 7, der beskriver hvorledes Forsvaret kan indsættes til at løse opgaver i øvrige ministerområder. Denne del er vanskelig at forberede, men lægger naturligt op til nationale operationer.  Et eksempel kunne være indsættelsen af Forsvarets enheder til støtte for aflivningen af de danske bestande af mink pga. COVID-19.

Forsvarsloven beskriver også forsvarsministerens øgede muligheder i forbindelse med krig eller andre ekstraordinære forhold (§ 17), herunder tilsidesættelse af grundlovens § 72 ved at give mulighed for, uden retskendelse, at aflytte telefoner og anden kommunikation.

Beredskabsloven Beredskabsloven beskriver redningsberedskabets formål og opbygning. Redningsberedskabet omfatter det statslige redningsberedskab, herunder det statslige regionale redningsberedskab, og det kommunale redningsberedskab. Beredskabsloven anviser således også rollefordelingen og opgaver for de enkelte niveauer. Ligeledes beskriver Beredskabsloven reglerne for indsættelse af redningsberedskabet, forudgående beredskabsplanlægning og evt. ekspropriation mv.

Forsvarsforligethttps://fmn.dk/da/arbejdsomraader/forlig-og-okonomi/forsvarsforlig/ Forsvarsforliget, der for nuværende gælder i perioden 2018-2023, giver i forhold til nationale operationer en række nye eller forstærkede kapaciteter. Blandt andet betyder forliget, at der skal indkaldes ca. 500 flere værnepligtige, herunder oprettelse af et 4. vagthold ved Den Kongelige Livgarde, en styrkelse af det statslige redningsberedskab i form af flere værnepligtige og mere materiel til Beredskabsstyrelsen, et dedikeret helikopterbidrag til støtte for politiet samt oprettelse af et helt nyt cybersituationscenter. Dertil kommer et, igennem forliget, stigende budget til oprettelse af bl.a. en let-infanteribataljon, samt flere andre militære kapaciteter.

Hæren