thumb|Hvordan virker Coronavirusvaccinationer. Videoen viser hvad er sker, molekylært, fra injektion af Coronavirusvaccine, over optag og RNA-translation og til stimulering af immunforsvaret. thumb|Pfizer-BioNTechs COVID-19-vaccine var en af de første godkendt til ibrugtagning. En COVID-19-vaccine er et bioteknologisk produkt, en vaccine, beregnet til at give erhvervet immunitet mod sygdommen COVID-19 forårsaget af SARS-CoV-2 under coronaviruspandemien i 2019-2020, jvf. vaccination.
COVID-19-vaccinerne er først og fremmest nye typer af vacciner: mRNA-vacciner og vektor-vacciner.COVID 19 Vaccine Deep Dive: Safety, Immunity, RNA Production. Video Således har forskere på Statens Seruminstitut fået tilladelse til at teste CoVAXIX, en DNA-vaccine mod coronavirus.DNA-vacciner. Statens Seruminstitut 2020Statens Serum Institut udvikler en ny lovende vaccine mod COVID-19. Statens Seruminstitut 2020 Samtidig er andre danske forskere i gang med at udvikle en antigen-vaccine kaldet ABNCoV2.Danske forskere knokler løs med covid-19-vacciner. Men kommer vi nogensinde til at få dem? dr.dk 2021 Den første godkendelse af en DNA-vaccine skete i august 2021 i Indien. Det var ZyCoV-D.India’s DNA COVID vaccine is a world first – more are coming. Nature News 2021
Det store uløste spørgsmål er hvor effektiv den enkelte vaccine vil være mod de nye mutanter og varianter af coronavirus, der dukker op?Corona-vacciner: Her opdaterer vi løbende og svarer på de vigtigste spørgsmål. Videnskab.dk 2020 I september 2022 godkendte EU-kommissionen Pfizer-Biontechs variantopdaterede version af Comirnaty-vaccinen, der beskytter mod de dominerende virus-varianter BA-4 og BA-5. Vaccinen indgår i det danske vaccinationsprogram.
Historisk
September 2020 var der 321 vaccinekandidater under udvikling, en stigning på 2,5 gange siden april. Ingen kandidater har imidlertid gennemført kliniske forsøg der godtgør sikkerhed og effektivitet, virkning. I midten af september indgik 42 vaccinekandidater i klinisk forskning: nemlig 33 i fase I-II-forsøg og 9 i fase II-III-forsøg.
De første tilladelser
I begyndelsen af december 2020 var der to nye mRNA-vacciner, der afventede tilladelse som COVID-19 vacciner: Tozinameran fra partnerskabet mellem BioNTech og Pfizer og mRNA-1273 fra Moderna. Storbritannien var det første land med at vaccinere mod coronavirus, og i Danmark startede vaccinationen mod COVID-19 den 27. december med Pfizer-BioNTech-vaccinen.
Lige siden starten af pandemien har der været gjort et globalt omfattende forsknings- og udviklingsarbejde med vaccineudvikling. I marts 2021 er der 90 kandidater til en vaccine og i forskellige lande er 12 vacciner allerede godkendt til vaccination mod CoViD-19 inkl. både mRNA-vacciner, vektor-vacciner, subunit-vacciner og inaktiverede vacciner. How do COVID-19 vaccines work?. Medical News Today 2021 ZyCoV-D, den første DNA-vaccine er godkendt i august 2021 i Indien.
Forsknings- og udviklingsarbejde
Tidligere arbejde med at udvikle vacciner mod coronavirussygdommene SARS (2002) og MERS (2012) gav nyttig viden om strukturen og funktionen af coronavirus – hvilket kunne fremskynde en hurtigere udvikling i begyndelsen af 2020 af forskellige teknologiplatforme til en COVID-19-vaccine.Sådan bliver COVID-19-vaccinerne lavet. Videnskab.dk 2021
Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Coalition for Epidemic Preparedness Innovations (CEPI) og Bill & Melinda Gates Foundation (BMGF) stiller som beredskab kapital og organisatoriske ressourcer til rådighed ved udsigten til, at der vil være behov for flere vacciner for at forhindre fortsat COVID-19-infektion. CEPI – der organiserer en verdensomspændende fond på 2 mia. dollars til hurtig investering og udvikling af vaccinekandidater – indikerede i september 2020, at kliniske data til støtte for licensering muligvis vil være tilgængelige inden udgangen af 2020. Den 4. maj 2020 organiserede WHO en telethon (tv-indsamling), der modtog tilsagn på 8,1 mia. dollars fra fyrre lande til støtte for hurtig udvikling af vacciner for at forhindre COVID-19-infektioner.
Samtidig meddelte WHO også, at der blev iværksat et internationalt "solidaritetsforsøg" til samtidig evaluering af flere vaccinekandidater, der nåede frem til fase II-III kliniske forsøg.
Et Studie fra juli 2022 fra Statens Serum Institut viste, at hvis en person var tidligere smittet med en omikron-variant og samtidig havde fået tre doser vaccine, var vedkommende effektivt beskyttet med onkikron-variant BA,5.
Vacciner i brug thumb|right|Vaccination i Danmark Sinopharm COVID-19 vaccine (BBIBP-CorV) fra Sinopharm (Kina) CoronaVac (Sinovac COVID-19 vaccine) fra Sinovac Biotech (Kina) Covaxin (BBV152) fra Bharat Biotech (Indien) Convidecia (AD5-nCOV) fra CanSino Biologics (Kina) Covishield fra Oxford–AstraZeneca (svensk/engelsk) Johnson & Johnson COVID-19 vaccine fra Johnson & Johnson (USA) Medigen COVID-19 vaccine fra Medigen Vaccine Biologics (Taiwan) Moderna COVID-19 vaccine fra Moderna (USA) Comirnaty fra Pfizer-BioNTech (USA) Sputnik V COVID-19 vaccine (V står for "vector") fra Gamaleya Research Institute of Epidemiology and Microbiology (Rusland) ZyCoV-D fra Cadila Healthcare (Indien)
Se også Faserne I-IV i undersøgelsen af effekten af et lægemiddel eller en behandlingsmetode Aktiv immunisering – Flokimmunitet som strategi under coronaviruspandemien
Referrencer
Eksterne henvisninger 15px Wikiquote har citater relateret til: COVID-19-vaccine
COVID-19 vaccine tracker, Regulatory Focus
Biontech faktablad Solidarity trial for vaccine candidates
Kategori:Vacciner Kategori:Lægevidenskab Kategori:Bioteknologi