thumb|Deltagelse i kulturlivet er et af de områder, hvor integration kan bedømmes. Her fodboldspilleren Nadia Nadim, der i 2017 blev kåret til "årets dansker" af Berlingskes læsere.
Integration af indvandrere er den proces, hvor indvandrere og, hvis relevant, deres efterkommere bliver integreret i det samfund, de flytter til. Centrale områder for integrationen er især sprog, uddannelse, arbejdsmarked, samfundsdeltagelse, værdier og identifikation med værtslandet. Integrationen gælder både de enkelte indvandreres anliggender i deres hverdag og sociokulturelle fænomener i værtslandet som helhed. Ligeledes kan en gradvis ligestilling med andre indbyggere med hensyn til rettigheder, forpligtelser og muligheder sammenfattes herunder.
I Danmark er der især fokus på integrationen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande, der udgør ca. 10 % af befolkningen. De har i gennemsnit lavere beskæftigelse og uddannelsesniveau samt et højere kriminalitetsniveau end personer med dansk oprindelse, ligesom der også er forskelle i andre socioøkonomiske forhold. Der er dog en tydelig tendens til, at forskellene bliver mindre med årene, ligesom efterkommerne ligner gruppen med dansk oprindelse mere, end forældregenerationen gør.
Assimilering, segregering og gensidig integration
thumb|Integration indebærer blandt andet deltagelse i samfundsøkonomien. Gæstearbejdere fra Tyrkiet sætter penge ind på deres bankkonti i Amsterdam i 1966.
Især siden starten af 1970'erne har diskussioner om integration i forbindelse med indvandring spillet en rolle i mange europæiske lande.Brochmann, Grete: integrering i Store norske leksikon på snl.no. Hentet 23. juli 2021. Debatten omhandler, hvordan man kan bevare eller skabe sammenhængskraft i samfundene, samtidig med, at de er blevet mere etnisk og kulturelt blandede som følge af forøget indvandring. Det handler på den ene side om, hvordan nye borgere bliver en del af det eksisterende samfund og fællesskab i tilflytterlandet, og på den anden side om, hvad man i tilflytterlandet sætter som betingelser herfor.Kristina Bakkær Simonsen: Integration af indvandrere i Danmark. Introduktion til temanr. om integration af indvandrere i Danmark. Tidsskriftet Politica, årgang 49, nr. 3, 2017. I denne forbindelse bruges integration som fællesbetegnelsen for en række forskellige former med tre hovedtyper: yderformerne assimilering og segregering (adskillelse) samt mellemformen gensidig integration. Ved assimilation forstås en proces, hvor de indvandrede mindretal forventes ensidigt at tilpasse sig normerne og livsførelsen hos flertalsbefolkningen og altså helt opgive deres oprindelige traditioner og kultur så hurtigt som muligt. Segregation er den modsatte yderlighed, hvor indvandrergrupperne enten tvungent eller frivilligt lever helt separeret fra flertalsbefolkningen. Imellem disse to modpoler befinder sig den gensidige integration, hvor flertalsbefolkningen og de indvandrede grupper gensidigt påvirker hinanden, uden at de sidstnævntes kultur helt forsvinder. En forudsætning for, at der kan finde en gensidig integration sted, er, at der er mange kontakter på forskellige planer og en gensidig politisk og social anerkendelse mellem de to sider.
Definition
Der er ingen klar videnskabelig definition af begrebet integration. I forbindelse med indvandring forstås "integration" i almindelighed som social integration,Andreas Damelang: Arbeitsmarktintegration von Migranten: die Potenziale kultureller Vielfalt nutzen. W. Bertelsmann Verlag, 2011, . S. 9–10. der normalt består af flere dimensioner.
Ifølge den canadiske migrationsforsker John W. Berry er integration en akkulturationsstrategi, dvs. en implementeringsform for, hvordan mindretal (især indvandrere) forholder sig til flertalskulturen. Integration står i modsætning til de andre akkulturationsstrategier assimilering, segregering og marginalisering. Under integrationsprocessen opretholder en indvandrer karakteristika for sin oprindelseskultur og opretholder samtidig livlige udvekslingsrelationer med flertalskulturen.
Danmark
I Danmark er integrationen af de danske indvandrere og deres efterkommere et ofte debatteret samfundsspørgsmål. Officielt støtter den danske integrationspolitik, at indvandrerne bliver selvhjulpne og kommer til at indgå i samfundslivet på linje med danske statsborgere, så indvandrerne kan deltage i uddannelse, arbejdsmarkedet, erhvervslivet, det politiske liv og i fritidsaktiviteter sammen med og på lige fod med den oprindelige befolkning, uden at den enkelte indvandrer mod sin vilje mister identitetsbærende træk fra den hidtidige kulturbaggrund. Derfor vil der naturligt være tale om en afvejning af flere modsatrettede hensyn. I praksis er der både blandt danske politikere og andre delte meninger om, hvor mange identitetsbærende træk fra deres oprindelige kulturbaggrund de etniske minoriteter skal kunne bevare, og hvilke træk fra den danske kultur de bør optage og i hvilket tempo.Quist, Pia; Hedetoft, Ulf: afsnittet Integration af indvandrere i artiklen indvandrere i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 25. juli 2021.Den danske indvandrerdebat. Af journalist Malene Fenger-Grøndahl, iBureauet/Dagbladet Information, oktober 2013. Opdateret af journalist og cand.comm. Anne Anthon Andersen, Bureauet, oktober 2020. Nogle kritikere betegner Danmarks uformelle politik i forhold til etniske minoriteter som integrationisme, dvs. en blanding af gensidig integration og assimilation.
Danske undersøgelser af integration
Integrationen vurderes ofte ud fra fem parametre: beskæftigelse, uddannelse, boligforhold, kriminalitet og kultur.Layal Freije: Det går bedre med integrationen for hvert år. Alligevel har debatten rykket sig. Artikel på zetland.dk 17. oktober 2018. I Danmark offentliggør Danmarks Statistik regelmæssigt data for de forskellige befolkningsgruppers sammensætning, beskæftigelse, uddannelsesniveau, kriminalitet mv., blandt andet via den årlige rapport "Indvandrere i Danmark 20xx".Indvandrere og efterkommere. Temaside hos Danmarks Statistik, besøgt 20. januar 2026. Også Udlændinge- og Integrationsministeriet udgiver en række statistikker om integrationsforhold, bl.a. det såkaldte nationale integrationsbarometer.Hjemmeside for Udlændinge- og Integrationsministeriets integrationsbarometer. Besøgt 20. januar 2026. Derudover offentliggør en række organisationer og tænketanke løbende forskellige opgørelser over integrationsforhold. Emnet var således i mange år fra omkring 2000 et af hovedindsatsområderne for Rockwool Fondens Forskningsenhed. I 2024 udsendte forskningsenheden bogen Hvad vi ved om indvandring og integration som en oversigt over dens forskning og analyser om området. I 2020 blev den private tænketank Danmarks Videnscenter for Integration oprettet, som havde som en af sine hovedopgaver at offentliggøre kvantitative undersøgelser (typisk baseret på registerdata) af integrationsspørgsmål. Videnscenteret lukkede efter 1½ år ved udgangen af 2021, men dens analyser blev efterfølgende gjort tilgængelig på DRC Dansk Flygtningehjælps webside.
Generelt
Der er stor forskel på forholdene for indvandrere og efterkommere fra forskellige oprindelseslande. Traditionelt opererer man med grupperne indvandrere (og efterkommere) fra vestlige lande, der omfatter EU, Norge, Island, Schweiz, en række europæiske småstater og den angelsaksiske verden, og indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande, der omfatter de øvrige ca. 190 lande i verden. Især er der i den danske debat fokus på personer med ikkevestlig herkomst. De udgør lidt over 10 pct. af den danske befolkning (idet 7,4 % er indvandrere fra ikkevestlige lande, og 3 % er efterkommere fra den samme landegruppe).Danmarks Statistik (2025), s. 13.
Statistisk har indvandrere og efterkommere i Danmark i gennemsnit lavere beskæftigelse og uddannelsesniveau samt et højere kriminalitetsniveau end personer med dansk oprindelse, ligesom der også er forskelle i en række andre socioøkonomiske forhold mellem befolkningsgrupperne. Det gælder især indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande. På de fleste områder er forskellene dog blevet formindsket i løbet af de seneste årtier, og efterkommerne ligner gruppen med dansk oprindelse mere end deres indvandrerforældre gør, så forskellen indsnævres i den næste generation. Samtidig er forskellene drevet af en mindre gruppe personer.Hjarn von Zernichow Borberg: ''Nydansk - Er nydanskere og danskere virkelig så forskellige? Forlaget Multivers, 2016.Det går bedre med integrationen, end mange tror. Her er fem eksempler. Artikel på Information.dk 4. november 2019.Hjarn von Zernichow Borberg: Integration - her går det godt. Djøf Forlag, 2019. I 2021 viste en analyse fra Tænketanken Kraka således, at 80-90 % af efterkommerne fra lande med muslimsk befolkningsflertal og resten af danskerne var ens målt på forhold som indkomst, skattebetaling, karaktergennemsnit i folkeskolen og uger på overførselsindkomst. De gennemsnitlige forskelle på de to grupper skyldtes dermed kun de resterende 10-20 % af grupperne.Efterkommere af indvandrere fra muslimske lande ligner i høj grad andre danskere. Analyse fra Kraka 14. juni 2021.
Arbejdsmarked
Andelen af indvandrere, der er i beskæftigelse, er lavere end for personer med dansk oprindelse. Det gælder især for indvandrere med ikke-vestlig baggrund. Forskellen er dog indskrænket betydeligt i de sidste 30 år. Mens andelen af 16-64-årige mænd af dansk oprindelse, der er beskæftiget, har ligget relativt stabilt omkring 80 % fra 1989 til 2024, er den steget fra ca. 45 til 71 % for ikke-vestlige indvandrere i samme periode. Forskellen er dermed indskrænket fra 36 til 10 procentpoint i løbet af perioden. For 16-64-årige kvinder med dansk oprindelse er beskæftigelsesfrekvensen steget fra ca. 70 til ca. 78 % i samme periode. For de tilsvarende indvandrerkvinder fra ikkevestlige lande er beskæftigelsen steget fra godt 30 til 61 %, så forskellen i løbet af de 35 år er indskrænket fra 44 til 17 procentpoint.Danmarks Statistik (2020), s. 35-37.Danmarks Statistik (2025), s. 42.
På grund af den meget anderledes alderssammensætning blandt ikkevestlige efterkommere i Danmark, der er en meget ung aldersgruppe, beregner Danmarks Statistik ikke den samlede beskæftigelsesfrekvens for de 16-64-årige efterkommere. Derimod offentliggøres et såkaldt underbeskæftigelsesindeks, der angiver forskellen mellem personer af dansk oprindelse og de øvrige befolkningsgrupper, når man korrigerer for alderssammensætningen. I 2019 var underbeskæftigelsen opgjort på denne måde for ikkevestlige indvandrermænd og -kvinder henholdsvis 21 og 34 %, mens den for de tilsvarende efterkommere var betydeligt lavere, nemlig 14 og 11 %.Danmarks Statistik (2020), s. 40-42. I 2024 var underbeskæftigelsen faldet til 15 og 25 % for indvandrerne og 11 og 7 % blandt efterkommerne.Danmarks Statistik (2025), s. 44-45.
Uddannelse
Uddannelse er en vigtig indikator for fremtidige indkomst- og beskæftigelsesmuligheder. For indvandrere er uddnnelsesstatistikken generelt mangelfuld, da uddannelser, der er gennemført i udlandet, ikke er dækket lige så grundigt i Danmarks Statistiks registre som uddannelser, der er gennemført i Danmark. Med dette forbehold var andelen af personer med en lang videregående uddannelse i 2024 lidt højere blandt 25-64-årige ikkevestlige indvandrermænd end blandt mænd med dansk oprindelse i samme aldersgruppe, nemlig 17 mod 15 %. For kvinderne i de to tilsvarende grupper var andelen ens, nemlig 17 %. Samtidig var andelen af personer, der alene havde en grundskoleuddannelse, dog en del højere hos indvandrere fra ikke-vestlige lande, nemlig 28 % for mænd og 24 % for kvinder. De tilsvarende tal for personer af dansk oprindelse var 17 og 12 %. Forskellene afspejlede ikke mindst, at andelen af ikkevestlige indvandrere med en erhvervsfaglig uddannelse var betydeligt lavere hos ikkevestlige indvandrere.Danmarks Statistik (2025), s. 56.