thumb|Wilhelm Dilthey. Der er mindst to anvendte filosofiske opfattelser af termen livsfilosofi: En formel og en uformel opfattelse. I den formelle opfattelse, er livsfilosofi en akademisk undersøgelse i områderne æstetik, etik, erkendelsesteori, logik, metafysik, såvel som social og politisk filosofi. Ens egen "livsfilosofi" er filosofi af den uformelle opfattelse, som en personlig filosofi, hvis fokus er at afdække eksistentielle spørgsmål om conditio humana.Timothy Fetler, Philosophy and Philosophy of Religion Charts, Sun Press, 1968.
Termen livsfilosofi refererer også til en mere specifik begrebsliggørelse af filosoferen som en eksistensform,Pierre Hadot (1922-2010) by Matthew Sharpe in the Internet Encyclopedia of Philosophy. fremført af den tyske Lebensphilosophie-bevægelse, hvis hovedrepræsentant er Wilhelm DiltheyScott Campbell, Paul W. Bruno (eds.), The Science, Politics, and Ontology of Life-Philosophy, Bloomsbury, 2013, p. 8. og mange andre kontinental filosoffer såsom Henri BergsonMichael Chase, Stephen R. L. Clark, Michael McGhee (eds.), Philosophy as a Way of Life: Ancients and Moderns – Essays in Honor of Pierre Hadot, John Wiley & Sons, 2013, p. 107. og Pierre Hadot.
Conditio humana Conditio humana ser ud til at være en kamp mellem hvad som er (eksistens) og hvad burde (essens) være. Normativ etik / normative situationer – Alternativer, valg, frihed, værdier, moral, idealer, forpligtelser, ansvarlighed Eksistentiel krise – Endelighed, fremmedgørelse, angst, skyldfølelse, ambivalens, geworfenheit
Hovedsvar til eksistentielle spørgsmål Der er mindst tre herskende teorier på hvordan man reagerer på eksistentielle spørgsmål.
Fornægtelse af essens Nihilisme, fornægtelse af mening
Fornægtelse af eksistens Essentialisme
Livsbekræftigelse Livssynshumanisme Religion
Religion som et forsøg på at overkomme den eksistentielle krise Der er to grundlæggende former for eksistentialisme:
Religiøs eksistentialisme
Religiøs eksistentialisme er bedst eksemplificeret af St. Augustine, Blaise Pascal, Paul Tillich, og Søren Kierkegaards filosofi. Religiøs eksistentialisme rummer at der er to niveauer af virkelighed, essens, hvilket er grundlaget for væren - og eksistens.
Ateistisk eksistentialisme
Ateistisk eksistentialisme er bedst eksemplificeret af Friedrich Nietzsche, Martin Heidegger og Jean-Paul Sartre. Ateistisk eksistentialisme rummer at der er ét niveau af virkelighed, eksistens. I denne opfattelse, konstruerer hver person sin egen unikke og midlertidige essens.
Se også
Absurditet Essens (filosofi) Eksistens Ferdinand Fellmann Viktor Frankl Tysk idealisme Hans Jonas Lebensphilosophie Selvopdagelse Vitalisme Carl von Clausewitz - folkevæbninger og folkekrige understøtter tanken om krig som en eksistentiel kamp
Referencer
Yderligere læsning William James and other essays on the philosophy of life, Josiah Royce Existential philosophy, Paul Tillich Reconsidering Meaning in Life Philosophy of Life in Contemporary Society
Eksterne henvisninger Academic journals Journal of Philosophy of Life
Kategori:Filosofi