I buddhismen er en mental lænke, en kæde eller binding (Pāli: samyojana, saŋyojana, saññojana), der binder et levende væsen til sasāra - livscyklussen med dukkha. Ved at skære gennem alle lænker opnår man nibbāna (Pali; Skt.: nirvāa).
Lidelsens lænker I hele Pali-kanonen bruges ordet "lænke" til at beskrive et intrapsykisk fænomen, der binder et levende væsen til dukkha. I Khuddaka Nikayas Itivuttaka 1.15 siger Buddha for eksempel:
”Munke, jeg forestiller mig ikke én anden lænke, lænket med hvilken, væsener, der er forbundet, vandrer og genfødes i lang, lang tid, som begærets lænke. " Thanissaro (2001).
Andre steder antydes dukkha forårsaget af en lænke, som i denne mere tekniske diskurs fra SN 35.232, hvor Ven. Sariputta samtaler med Ven. Kotthita:
Kotthita: "Hvordan er det, ven Sariputta, er ... øret lydens lænke, eller er lyden ørets lænke? . . ."
Sariputta: "Ven Kotthita, ... øret er ikke lydens lænke, og det er heller ikke lydene, der er ørets, men snarere ønsket og lysten, der opstår i afhængighed af begge dele: det er det, der er lænken... " Bodhi (2000), p. 1230. Tangentially, in discussing the use of the concept of "the fetter" in the Satipatthana Sutta (regarding mindfulness of the six sense bases), Bodhi (2005) references this sutta (SN 35.232) as explaining what is meant by "the fetter," that is, "desire and lust" (chanda-raga). (While providing this exegesis, Bodhi, 2005, also comments that the Satipatthana Sutta commentary associates the term "fetter" in that sutta as referring to all ten fetters.)
De 10 lænker De Fire Oplysningstrin (i henhold til Sutta Pitaka)Trinnets "frugt"Overskårne lænkerGenfødsler
(til nibbana)Strøm-gænger1. Identitetssyn (Anatman)
2. Tvivl på Buddha
3. Asketiske eller rituelle reglerMindre lænkerOp til syv genfødsler som menneske eller i himmelske verdenerEngangs-tilbagevenderÉn gang mere som menneskeIkke-tilbagevender4. Sensuelt begær 5. Ond viljeÉn gang mere i en himmelsk verdenArahant6. Ønske om materiel genfødsel
7. Ønske om immateriel genfødsel
8. Indbildskhed
9. Rastløshed
10. UvidenhedStørre lænkerIngen genfødselKilde: Ñāṇamoli & Bodhi (2001), Middle-Length Discourses, s. 41-43. Lænkerne er opregnet på forskellige måder i Pali-kanonens Sutta Pitaka og Abhidhamma Pitaka.
Sutta Pitakas liste over de 10 lænker Sutta Pitaka identificerer ti "opståens lænker": These fetters are enumerated, for instance, in SN 45.179 and 45.180 (Bodhi, 2000, pp. 1565-66). This article's Pali words and English translations for the ten fetters are based on Rhys Davids & Stede (1921-25), p. 656, "Saŋyojana" entry (retrieved 2008-04-09).
Tro på et selv (Pali: ) Tvivl eller usikkerhed, især om Buddhas oplysning Rhys Davids & Stede (1921-25), p. 615, "Vicikicchā" entry (retrieved 2008-04-09), defines vicikicchā as "doubt, perplexity, uncertainty." Bodhi (2000), p. 1565, SN 45.179, Gethin (1998), p. 73, and Walshe (1995), p. 26, translate it as "doubt." Thanissaro (2000) uses "uncertainty." Harvey provides, "vacillation in commitment to the three refuges and the worth of morality" (cf. M i.380 and S ii.69-70). Tilknytning til riter og ritualer (sīlabbata-parāmāsa) See, for instance, Rhys Davids & Stede (1921-25), p. 713, "Sīla" entry (retrieved 2008-04-09), regarding the similar concept of sīlabbatupādāna (= sīlabbata-upādāna), "grasping after works and rites." Bodhi (2000), p. 1565, SN 45.179, translates this term as "the distorted grasp of rules and vows"; Gethin (1998), p. 73, uses "clinging to precepts and vows"; Harvey (2007), p. 71, uses "grasping at precepts and vows"; Thanissaro (2000) uses "grasping at precepts & practices"; and, Walshe (1995), p. 26, uses "attachment to rites and rituals." Sensuelt begær (kāmacchando) For a broad discussion of this term, see, e.g., Rhys Davids & Stede (1921-25), pp. 203-4, "Kāma" entry, and p. 274, "Chanda" entry (retrieved 2008-04-09). Bodhi (2000), p. 1565 (SN 45.179), Gethin (1998), p. 73, Harvey (2007), p. 71, Thanissaro (2000) and Walshe (1995), p. 26, translate kāmacchando as "sensual desire." Modvilje (vyāpādo eller byāpādo) Rhys Davids & Stede (1921-25), p. 654, "Vyāpāda" entry (retrieved 2008-04-09), defines vyāpādo as "making bad, doing harm: desire to injure, malevolence, ill-will." Bodhi (2000), p. 1565, SN 45.179, Harvey (2007), p. 71, Thanissaro (2000) and Walshe (1995), p. 26, translate it as "ill will." Gethin (1998), p. 73, uses "aversion." Lyst til materiel eksistens, lyst til materiel genfødsel (rūparāgo) Rhys Davids & Stede (1921-25), pp. 574-5, "Rūpa" entry (retrieved 2008-04-09), defines rūparāgo as "lust after rebirth in rūpa." Bodhi (2000), p. 1565, SN 45.180, translates it as "lust for form." Gethin (1998), p. 73, uses "desire for form." Thanissaro (2000) uses "passion for form." Walshe (1995), p. 27, uses "craving for existence in the Form World." Lyst til immateriel eksistens, begær efter genfødsel i et formløst område (arūparāgo) Rhys Davids & Stede (1921-25), pp. 574-5, "Rūpa" entry (retrieved 2008-04-09), suggests that arūparāgo may be defined as "lust after rebirth in arūpa." Bodhi (2000), p. 1565, SN 45.180, translates it as "lust for the formless." Gethin (1998), p. 73, uses "desire for the formless." Harvey (2007), p. 72, uses "attachment to the pure form or formless worlds." Thanissaro (2000) uses "passion for what is formless." Walshe (1995), p. 27, uses "craving for existence in the Formless World." Indbildskhed (māna) Rhys Davids & Stede (1921-25), p. 528, "Māna" entry (retrieved 2008-04-09), defines māna as "pride, conceit, arrogance." Bodhi (2000), p. 1565, SN 45.180, Thanissaro (2000) and Walshe (1995), p. 27, translate it as "conceit." Gethin (1998), p. 73, uses "pride." Harvey (2007), p. 72, uses "the 'I am' conceit." For a distinction between the first fetter, "personal identity view," and this eighth fetter, "conceit," see, e.g., SN 22.89 (trans., Thanissaro, 2001). Rastløshed (uddhacca) Rhys Davids & Stede (1921-25), p. 136, "Uddhacca" entry (retrieved 2008-04-09), defines uddhacca as "over-balancing, agitation, excitement, distraction, flurry." Bodhi (2000), p. 1565 (SN 45.180), Harvey (2007), p. 72, Thanissaro (2000) and Walshe (1995), p. 27, translate it as "restlessness." Gethin (1998), p. 73, uses "agitation." Uvidenhed (avijjā) Rhys Davids & Stede (1921-25), p. 85, "Avijjā" entry (retrieved 2008-04-09), define avijjā as "ignorance; the main root of evil and of continual rebirth." Bodhi (2000), p. 1565 (SN 45.180), Gethin (1998), p. 73, Thanissaro (2000) and Walshe (1995), p. 27, translate it as "ignorance." Harvey (2007), p. 72, uses "spiritual ignorance."
Som angivet i den tilstødende tabel, omtales de første fem lænker i hele Sutta Pitaka som "mindre lænker" (orambhāgiyāni saṃyojanāni) som overskæres, når man bliver en ikke-tilbagevender; og de sidste fem lænker kaldes "større lænker" (uddhambhāgiyāni saṃyojanāni), overskåret af en arahant. For single-sutta references to both "higher fetters" and "lower fetters," see, DN 33 (section of fives) and AN 10.13. In other instances, a sutta regarding the lower fetters is followed by a sutta regarding the higher fetters, as in: SN 45.179 and 45.180; SN 46.129 and 46.130; SN 46.183 and 46.184; SN 47.103 and 47.104; SN 48.123 and 48.124; SN 49.53 and 49.54; SN 50.53 and 50.54; SN 51.85 and 51.86; SN 53.53 and 53.54; and, AN 9.67 and 9.70. In addition, the five lower fetters alone (without reference to the higher fetters) are discussed, e.g., in MN 64.
Tre lænker Både Sagīti Sutta (DN 33) og Dhammasai (Dhs. 1002-1006) henviser til de "tre lænker" som de første tre i den førnævnte Sutta Pitaka-liste over ti:
Tro på et selv () Tvivl (vicikicchā) Tilknytning til riter og ritualer (sīlabbata-parāmāsa) For the Sagīti Sutta's list of three fetters, see, e.g., Walshe (1995), p. 484. For the Dhammasai's list of three, see Rhys Davids (1900), pp. 256-61. Also see, Rhys Davids & Stede (1921-25), p. 656, entry for "Saŋyojana" (retrieved 2008-04-09), regarding the tīi saŋyojanāni. (C.A.F. Rhys Davids (1900), p. 257, translates these three terms as: "the theory of individuality, perplexity, and the contagion of mere rule and ritual.")
Ifølge Tipitaka'en er disse tre lænker udryddet af strøm-gængere og èngangs-tilbagevendere. See, e.g., MN 6 and MN 22.
Abhidhamma Pitakas liste over de ti lænker Abhidhamma Pitaka's Dhamma Sangani (DHS. 1113-1134) tilvejebringer en alternativ liste over de ti lænker, som genfindes i Khuddaka Nikaya's Culla Niddesa (ND2 656, 1463) og i post- kanoniske kommentarer. Denne liste er: Rhys Davids & Stede (1921-25), p. 656, "Saŋyojana" entry references Cula Niddesa 657, 1463, and Dhamma Sangani 1113. In fact, an entire chapter of the Dhamma Sangani is devoted to the fetters (book III, ch. V, Dhs. 1113-34), see also Rhys Davids (1900), pp. 297-303. (Rhys Davids, 1900, p. 297, provides the following English translations for these Pali terms: "sensuality, repulsion, conceit, speculative opinion, perplexity, the contagion of mere rule and ritual, the passion for renewed existence, envy, meanness, ignorance.") In post-canonical texts, this list can also be found in Buddhaghosa's commentary (in the Papañcasudani) to the Satipatthana Sutta's section regarding the six sense bases and the fetters (Soma, 1998).
Sensuel lyst (Pali: kāma-rāga) Vrede () Indfangelse (māna) Synspunkter () Tvivl (vicikicchā) Tilknytning til riter og ritualer (sīlabbata-parāmāsa) Eksistenslyst (bhava-rāga) Misundelse (issā) Grådighed (macchariya) Uvidenhed (avijjā).
Kommentarerne nævner, at synspunkter, tvivl, tilknytning til riter og ritualer, misundelse og grådighed kastes af i den første fase af oplysning (sotāpatti); grov sensuel lyst og vrede ved anden fase (sakadāgāmitā) og endda subtile former af det samme ved tredje fase (anāgāmitā); og indfangelse, begær efter eksistens og uvidenhed ved den fjerde og sidste fase (arahatta).
Lænker relateret til husholderes anliggender Unikt identificerer Sutta Pitakas "Sigalovada Sutta" (MN 54) otte lænker (herunder tre af de fem forskrifter):
At dræbe () At stjæle () Falsk tale (musāvādo) Sladder (pisunā) Begær og grådighed (giddhilobho) Modvilje (nindāroso) Vrede og ondskab (kodhūpāyāso) Indbildskhed (atimāno)
Individuelle lænker
Identitetssyn (sakkāya-dihi) Kāya betyder "krop", "sakkāya" betyder "eksisterende krop", og betyder "syn" (her som i en (forkert) opfattelse, som eksemplificeret ved synspunkterne i nedenstående tabel).
Generelt betyder "tro på et individuelt selv" eller, mere enkelt, "selvsyn" en tro på, at der i den ene eller anden af khandhaerne er et permanent selv, en "atta". Rhys Davids & Stede (1921-25), pp. 660-1, "Sakkāya" entry (retrieved 2008-04-09). See also, anatta.
Tilsvarende beskriver Buddha i MN 2, Sabbasava Sutta, "en lænke af synspunkter" på følgende måde: De seks sramanas synspunkter
(baseret på Sāmaññaphala Sutta1)ŚramaṇaSynspunkt (diṭṭhi)1Pūraṇa
KassapaAmoralisme: Afviser belønning eller straf for gode eller dårlige handlinger.Makkhali
Gośāla
(Ājīvika)Niyativāda (Fatalisme): Vi er magtesløse; dukkha er forudbestemt.Ajita
Kesakambalī
(Lokāyata)Materialisme: Lev i glæde; med døden udslettes alt.Pakudha
KaccāyanaSassatavada (Eternalisme): Stof, nydelse, smerte og sjæl er evigt og interagerer ikke.Nigaṇṭha
Nātaputta
(Jainism)Beherskelse: At være i besiddelse af, renset af og fyldt af fravigelse fra al ondskab. 2Sañjaya
Belaṭṭhiputta
(Ajñana)Agnosticisme: "Jeg tror ikke sådan. Jeg tror ikke på den ene måde eller den anden." Udsættelse af dom.Noter:1. DN 2 (Thanissaro, 1997; Walshe,1995, s. 91-109).
2. DN-a (Ñāṇamoli & Bodhi, 1995, s. 1258-59, n. 585).
"Således tænker [en person med forkert syn] uhensigtsmæssigt: 'Var jeg i fortiden? . . . Skal jeg være i fremtiden? . . . Er jeg det? Er jeg ikke? Hvad er jeg? . . .'
"Mens han tænker uhensigtsmæssigt på denne måde, opstår en af seks slags synspunkter i ham: ... ”Jeg har et selv...' ”Jeg har intet selv...'