Vesterbølle Sogn er et sogn i Vesthimmerlands Provsti (Viborg Stift). I Vesterbølle Sogn ligger Vesterbølle Kirke og hovedgården Lerkenfeld.
Historie I 1800-tallet var Østerbølle Sogn anneks til Vesterbølle Sogn. Begge sogne hørte til Rinds Herred i Viborg Amt. Vesterbølle-Østerbølle var én sognekommune, men blev delt i to da Østerbølle blev et bysogn med den voksende stationsby Ålestrup. Ved kommunalreformen i 1970 indgik begge sognekommuner i Ålestrup Kommune, hvis hovedpart inkl. Vesterbølle blev indlemmet i Vesthimmerlands Kommune ved strukturreformen i 2007.
Stednavne I sognet findes følgende autoriserede stednavne: Glerup (bebyggelse, ejerlav) Holmen (areal) Knudstrup (bebyggelse, ejerlav) Knudstrup Hede (bebyggelse) Vesterbølle (bebyggelse, ejerlav)
Folketal Ved folketællingen i 1787 blev der registreret 458 personer i sognet. Dette antal øgedes gennem 1800-tallet og ved folketællingen i 1916 var der 1.082 personer.Folketællinger i Vesterbølle sogn
Svingelbjerg Efter opførelsen af Svingelbjerg Kirke i 1907 blev Svingelbjerg i 1908 et kirkedistrikt i Vesterbølle Sogn. Det blev i 1976 udskilt fra Vesterbølle Sogn som det selvstændige Svingelbjerg Sogn.Svingelbjerg Kirke.
Noter
Eksterne kilder/henvisninger
Kategori:Sogne i Vesthimmerlands Kommune Kategori:Sogne i Viborg Stift Kategori:Sogne i Rinds Herred