thumb| Kort over Nordamerika (1656–1750). Frankrig i blåt, Storbritannien i lyserødt og lilla og Spanien i orange. Frankrigs kolonisering af Amerika begyndte i det 16. århundrede og fortsatte de følgende århundreder, da Frankrig etablerede sig som en kolonimagt på den vestlige halvkugle. Frankrig grundlagde kolonier i store dele af det østlige Nordamerika, på flere caribiske øer og i Sydamerika. De fleste kolonier blev udviklet til at eksportere produkter som fisk, ris, sukker og pels.
Som Den Nye Verden blev koloniseret, etablerede franskmændene forter og bosættelser, der senere er blevet til byer som Quebec og Montreal i Canada; Detroit, Green Bay, St. Louis, Cape Girardeau, Mobile, Biloxi, Baton Rouge og New Orleans i USA; og Port-au-Prince, Cap-Haïtien (grundlagt som Cap-Français) på Haiti, Cayenne i Fransk Guyana og São Luís (grundlagt som Saint-Louis de Maragnan) i Brasilien.
Nordamerika
Baggrund Franskmændene ankom først til den nye verden som opdagelsesrejsende, der søgte en rute til Stillehavet og rigdom. Den store franske udforskning af Nordamerika begyndte under kong Frans 1. af Frankrig. I 1524 sendte Frans 1. den italienskfødte Giovanni da Verrazzano ud for at udforske regionen mellem Florida og Newfoundland, for at finde en rute til Stillehavet. Verrazzano gav navnene Francesca og Nova Gallia til området mellem Nyspanien og det engelske Newfoundland og fremmede således franske interesser.Thomas B. Costain, The white and the gold: the French regime in Canada (Doubleday, 2012) ch 1.
Kolonisering thumb| Portræt af Jacques Cartier af Théophile Hamel, omkring år 1844 Jacques Cartier blev i 1534, af Frans 1. af Frankrig, sendt ud på den første af tre rejser for at udforske Newfoundlands kyst og Saint Lawrence-floden. Han grundlagde Ny Frankrig ved at plante et kors på bredden af Gaspé-halvøen. Franskmændene forsøgte derefter at etablere flere kolonier i hele Nordamerika, men mislykkedes på grund af dårligt vejr, sygdom eller konflikter med andre europæiske magter. Cartier forsøgte at oprette den første permanente europæiske bosættelse i Nordamerika i Cap-Rouge (Quebec By) i 1541 med 400 bosættere, men bosættelsen blev forladt året efter, på grund af dårligt vejr og angreb fra indfødte i området. En lille gruppe franske tropper blev sat på Parris Island, South Carolina i 1562 for at bygge Charlesfort, men forlod øen igen det næste år, da de ikke fik nye forsyninger fra Frankrig. Fort Caroline blev etableret i nutidens Jacksonville, Florida, i 1564, med stod kun et år før det blev ødelagt af spaniere fra St. Augustine. Et forsøg på at bosætte kriminelle fanger på Sable Island ved Nova Scotia i 1598 mislykkedes også efter kort tid. I 1599 blev der oprettet en seksten mand stor handelspost i Tadoussac (i dagens Quebec), hvoraf kun fem mænd overlevede den første vinter. Pierre Du Gua de Monts og Samuel de Champlain grundlagde en kortlivet fransk koloni, den første i Acadia, på øen Saint Croix, i dag en del af staten Maine, som var meget plaget af sygdom, måske skørbug. Året efter blev bosættelsen flyttet til Port Royal, der ligger i Nova Scotia.
Samuel de Champlain grundlagde Quebec i 1608 og udforskede Great Lakes. I 1634 grundlagde Jean Nicolet La Baye des Puants (nutidens Green Bay), som er en af de ældste permanente europæiske bosættelser i Amerika. I 1634 grundlagde Sieur de Laviolette Trois-Rivières. I 1642 grundlagde Paul de Chomedey, Sieur de Maisonneuve, Fort Ville-Marie, der i dag er Montreal. Louis Jolliet og Jacques Marquette grundlagde Sault Sainte Marie (1668) og Saint Ignace (1671) og udforskede Mississippi-floden. René-Robert Cavelier, Sieur de La Salle, etablerede i slutningen af det 17. århundrede et netværk af forter, der gik fra den Mexicanske Golf til Great Lakes og floden Saint Lawrence. Fort Saint Louis blev etableret i Texas i 1685, men blev forladt i 1688. Antoine de la Mothe Cadillac grundlagde Fort Pontchartrain du Détroit (det moderne Detroit) i 1701 og Jean-Baptiste Le Moyne, Sieur de Bienville grundlagde La Nouvelle Orléans (New Orleans) i 1718. Pierre Le Moyne d'Iberville grundlagde Baton Rouge i 1719.Francis PArkman, The Pioneers of France in the New World (1865). thumb| Guvernør Frontenac, der udfører en stammedans med indiske allierede
Franskmændene var ivrige efter at udforske Nordamerika, men Ny Frankrig forblev stort set ubefolket. På grund af manglen på kvinder var der hyppige ægteskaber mellem franskmænd og den indfødte befolkning, hvilket skabte grundlaget for Métis-folket. Forholdet mellem franskmændene og de indfødte var normalt fredeligt. Francis Parkman, en amerikansk historiker i 1800-tallet, sagde:
For at øge den franske befolkning udstedte kardinal Richelieu en lov der erklærede, at indianere, der konverterede til katolicisme, blev betragtet som "naturlige franskmænd" af en forordning fra 1627:
Ludvig 14. af Frankrig forsøgte også at øge befolkningen ved at sende cirka 800 unge kvinder, kendt som "Kongens Døtre", til Ny Frankrig. Dog forblev den lave befolkningstæthed et vedvarende problem. I begyndelsen af den franske og den indianske krig (1754–1763) overgik den britiske befolkning den franske 20 mod 1. Frankrig kæmpede i alt seks koloniale krige i Nordamerika (se de fire franske og indiske krige samt Dummers krig og Anglo-Micmac-krigen).Peter N. Moogk, La Nouvelle-France: the making of French Canada : a cultural history (2000).
Fransk Florida thumb| Kort over Fransk Florida Karl 9. af Frankrig sendte i 1562 Jean Ribault og en gruppe Huguenot-nybyggere, under ledelse af admiral Gaspard de Coligny, i et forsøg på at kolonisere den atlantiske kyst og grundlægge en koloni, der skulle tage navnet Fransk Florida. De opdagede Port Royal Island, som senere kaldes Parris Island i South Carolina, hvorpå han byggede et fort ved navn Charlesfort. Gruppen, ledet af René Goulaine de Laudonnière, flyttede mod syd, hvor de grundlagde Fort Caroline ved Saint John-floden i Florida den 22. juni 1564.John T. McGrath, The French in early Florida: in the eye of the hurricane (U Press of Florida, 2000).
Dette irriterede spanierne, der krævede Florida og modsatte sig de protestantiske bosættere af religiøse grunde. I 1565 ledede Pedro Menéndez de Avilés en gruppe spaniere og grundlagde Saint Augustine, 60 kilometer syd for Fort Caroline. I frygt for et spansk angreb planlagde Ribault at flytte kolonien, men en storm ødelagde pludselig hans flåde. Den 20. september 1565 angreb spanierne, kommanderet af Menéndez de Avilés, og massakrerede alle Fort Caroline-bosætterne, inklusive Jean Ribault.Bartolome Barrientos, Pedro Menéndez de Avilés: Founder of Florida (University of Florida Press, 1965).
Canada og Acadia left|thumb| Politisk kort over den nordøstlige del af Nordamerika i 1664. Den franske interesse i Canada fokuserede først på fiskeri ud for Grand Banks i Newfoundland. I begyndelsen af det 17. århundrede var Frankrig dog mere interesseret i pelse fra Nordamerika. Tadoussacs pelshandelspost blev grundlagt i 1600. Fire år senere foretog Champlain sin første tur til Canada i en handelsmission for pelse. Selvom han ikke havde noget formelt mandat på denne rejse, tegnede han et kort over Saint Lawrence-floden og skrev, da han vendte tilbage til Frankrig, en rapport med titlen SavagesDes sauvages, ou, Voyage de Samuel Champlain, de Brouage, fait en la France Nouuelle, l'an mil six cens trois, A Paris : Chez Claude de Monstr'œil, tenant sa boutique en la Cour du Palais, au nom de Iesus, 1603. (i forhold til hans ophold i enMontagnais-stamme nær Tadoussac).
Champlain skulle rapportere sine fund til Henrik 4. af Frankrig. Han deltog i en anden ekspedition til Ny Frankrig i foråret 1604, udført under ledelse af Pierre Du Gua de Monts. Ekspeditionen hjalp til grundlæggelsen af en bosættelse på Saint Croix Island, den første franske bosættelse i den Nye Verden, som blev opgivet den følgende vinter. Ekspeditionen grundlagde derefter kolonien Port-Royal.
I 1608 grundlagde Champlain en handelspost for pels, der er blevet til byen Quebec, og som blev hovedstaden i Ny Frankrig. I Quebec indgik Champlain alliancer mellem Frankrig og Huron og Odawa mod deres traditionelle fjender, Irokeserføderationen. Champlain og andre franske rejsende fortsatte med at udforske Nordamerika, med kanoer lavet af bark fra birketræer, så de kunne bevæge sig hurtigt gennem de Store Søer og deres bifloder. I 1634 skubbede opdagelsesrejseren Jean Nicolet sin udforskning mod vest op til Wisconsin. James MacPherson Le Moine, Quebec, Past and Present: a history of Quebec, 1608-1876 (1876). online
Efter kapitulationen af Quebec af Kirke-brødrene, besatte briterne byen Quebec og Canada fra 1629 til 1632. Samuel de Champlain blev taget til fange, og derefter fulgte konkursen af Compagnie de la Nouvelle France. Efter Saint-Germain-en-Laye-traktaten gentog Frankrig besiddelse af kolonien i 1632. Byen Trois-Rivières blev grundlagt i 1634. I 1642 grundlagde angevineren Jérôme le Royer de la Dauversière Ville-Marie (senere Montreal), som på det tidspunkt var et fort som beskyttelse mod Irokeser-angreb (den første store Irokeser-krig varede fra 1642 til 1667). thumb| Et nyt kort over de nordlige dele af Amerika, krævet som fransk territorium i 1720 ifølge London-kartografen Herman Moll. På trods af denne hurtige ekspansion udviklede kolonien sig meget langsomt. Krige med irokerne og sygdomme var de største dødsårsager i den franske koloni. I 1663, da Ludvig 14. af Frankrig herskerede i Frankrig, var befolkningen i Ny Frankrig kun på 2.500 europæiske indbyggere. For at øge befolkningen sendte Louis XIV det år mellem 800 og 900 'Kongedøtre' til kolonierne, for at blive hustruer til franske nybyggere. Befolkningen i Ny Frankrig nåede derefter 7.000 i 1674 og 15.000 i 1689.Francis Parkman, Count Frontenac and New France under Louis XIV (1877) Hubert, et al. Charbonneau, "The population of the St-Lawrence Valley, 1608–1760." in A population history of North America (2000): 99-142.
Fra 1689 til 1713 blev de franske nybyggere konfronteret med næsten uophørlig krig under de fransk-indianske krige. Fra 1689 til 1697 kæmpede de mod briterne i den Pfalziske Arvefølekrig. Krigen mod Irokeserfødereationen fortsatte selv efter Freden i Rijswijk indtil 1701, hvor de to parter blev enige om fred. Derefter overtog krigen mod englænderne i den Spanske Arvefølgekrig. I 1690 og 1711 havde Quebec By med succes modstået angrebene fra den engelske flåde og derefter den britiske hær. Dog udnyttede briterne den anden krig til deres egen fordel. Med underskrivelsen af Utrecht-traktaten i 1713 måtte Frankrig afstå Britisk Acadia (med en befolkning på 1700 mennesker), Newfoundland og Hudsonbugten. Under Selvstændighedsrådet voksede befolkningen i kolonien hurtigere. Befolkningsvæksten var imidlertid langt underlegen i forhold til de britiske tretten kolonier mod syd. I midten af 1700-tallet havde Ny Frankrig for 60.000 indbyggere, mens de britiske kolonier havde mere end en million. Dette placerede kolonien i en stor militær ulempe mod briterne. Krigen mellem kolonierne genoptoges i 1744 og varede indtil 1748. En sidste og afgørende krig begyndte i 1754. Fransk-canadiere og franskmændene blev hjulpet af adskillige alliancer med indfødte amerikanere, men de var normalt i undertal på slagmarken.R. Cole Harris, Historical Atlas of Canada: Volume I: From the Beginning to 1800 (University of Toronto Press, 2016).
Louisiana thumb| Louisiana før 1736 Den 17. maj 1673 begyndte opdagelsesrejsende Louis Jolliet og Jacques Marquette at udforske Mississippi-floden, der kendes af Sioux som does Tongo, eller til Miami-Illinois-sprogstammen som missisipioui (den store flod). De nåede ud til mundingen af Arkansas og derefter op ad floden, efter at de fik at vide, at den flød ind i Mexicogolfen og ikke til havet ved Californien (Stillehavet).Bennett H Wall and John C. Rodrigue, Louisiana: A History (2014( ch 1