Fyrst Lebrecht af Anhalt-Köthen (; født , død 7. november 1669) var fyrste af det tyske fyrstendømme Anhalt-Plötzkau fra 1653 til 1665 og herefter fyrste af Anhalt-Köthen fra 1665 til 1669.

Biografi Lebrecht blev født den i Plötzkau i Anhalt som den anden søn af Fyrst August 1. af Anhalt-Plötzkau i hans ægteskab med Grevinde Sibylle af Solms-Laubach.

Ved faderens død i 1653 arvede Lebrecht fyrstendømmet Anhalt-Plötzkau i fællesskab med sine to brødre Ernst Gottlieb og Emanuel. Ernst Gottlieb døde imidlertid allerede 7 måneder senere, den 7. marts 1654. Da Ernst Gottlieb var ugift og ikke havde arvinger blev han efterfulgt af sine to brødre og med-regenter.

Ved Fyrst Vilhelm Ludvig af Anhalt-Köthens død i 1665, overtog Lebrecht og Emanuel dennes fyrstendømme og blev fyrster af Anhalt-Köthen, mens Anhalt-Plötzkau blev en del af Anhalt-Bernburg. Fyrst Lebrecht døde den 7. november 1669 i Köthen. Da han ikke havde arvinger, blev hans bror Emanuel dermed eneregent af Anhalt-Köthen.

Se også Anhalt Anhalts regenter Huset Askanien

Eksterne links Slægten Askaniens officielle hjemmeside Schloss Plötzkaus officielle hjemmeside

Kategori:Huset Askanien Kategori:Fyrster af Anhalt-Plötzkau Kategori:Fyrster af Anhalt-Köthen Kategori:Tyskere i 1600-tallet