Mannerupskatten er et depotfund bestående af sølvgenstande fra ældre germansk jernalder (400-500 e.Kr.), som blev fundet nær landsbyen Mannerup syd for Osted på Sjælland i 2012.MANNERUPSKATTEN – EN PRÆSENTATION . Lejre Museum. Hentet 14/2-2020Sølvskat vejer over syv kilo. SN.dk. Hentet 14/2-2020

Fundet består af omkring 3000 genstande, heriblandt romerske mønter, fingerringe, sølvbarrer og adskillige hundrede sølvgenstande, der er klippet i stykker. Der er også smykker fra Norden og et service fra Romerriget. Fundet havde en vægt på omkring 7000 g og var samlet i et lerkar. Det er den største samling sølv fundet i Danmark fra denne periode.Roskilde Museum - "ODINS LEJRE". arkaeologi-sda.dk. Hentet 14/2-2020

Fundet blev gjort af tre amatørarkæologer med metaldetektor. Roskilde Museum udførte en udgravning og fandt de mange genstande fordelt over et område på ca 1.700 meter2.

Der blev i alt fundet seks mønter: fire hele og to halve. De ældste er sandsynligvis slået under Constantius 2. (regerede 355-360). Omkring 1,5 kg af fundet bestod af sølvbarrer. De mange ituklippede genstande lod sig kun i ringe grad identificere.

Fundet blev udstillet på Lejre Museum.

Skatten kom på Slots- og Kulturstyrelsens liste over de 10 vigtigste arkæologiske fund fra 2012.Top 10 - Årets fund 2012 . Slots- og Kulturstyrelsen. Hentet 14/2-2020

Referencer

Kategori:Arkæologiske fund fra Danmark Kategori:Depotfund Kategori:Oldsager fra skandinavisk jernalder Kategori:Lejre Kommune Kategori:Genstande i sølv