Nikolai Johannes Astrup (født 30. august 1880 i Bremanger i Nordre Bergenhus amt i Norge, død 21. januar 1928 i Førde i Sogn og Fjordane i Norge) var en norsk maler, tegner og grafiker. Han er en af de mest særprægede billedkunstnere i norsk kunsthistorie og var ved siden af Edvard Munch en væsentlig fornyer af grafik i Norge.

Astrup er kendt for sine landskabs- og naturbilleder fra Jølster i Sogn og Fjordane. Han fandt størstedelen af sine motiver i hjembyen Jølster, og han brugte samme motiv flere gange i forskellige varianter. Han fremstillede naturen og folkelivet med frodighed og fantasi. Astrup var dygtigt til at fremstille nuancerne i naturfarverne, særligt grønfarverne som karakteriserer forår og sommer i det fugtige klima på Vestlandet. Han var særligt optaget af at genskabe følelser og stemninger. Sjælelivet var vigtigt for Astrup, som brugte sine egne børnetegninger og barndomsminder i kunsten. Mange af hans billeder er karakteriseret af både det symbolske og af en barnlig enkelhed.

Hans naturbilleder har realistiske, naturalistiske og abstrakte træk. Med sin naturindlevelse stod Astrup til dels uden for kunstudviklingen og uden for de toneangivende miljøer. Han beskrev sig selv som den mest sted- og jordbundne maler i landet. Træsnit var lidet anvendt i Norge, da Astrup tog teknikken i brug. Det var stort set blot Munch som havde brugt teknikken med godt resultat.

Astrup var godt orienteret om det, som foregik i europæisk kunst og var påvirket af samtidens kunst, blandt andet gennem mange studieturer til udlandet. Hans kone Engel Astrup var tekstilkunstner. Astrup og familien levede i trange kår på en lille gård ved Jølstravatnet. Han var hele liv plaget af astma, og han døde af lungebetændelse 47 år gammel. Gården, Astruptunet, er nu en del af Sogn og Fjordane Kunstmuseum, som også ejer en del af Astrups værker. Sparebankstiftelsen DNB købte Jon Christian Brynhildsens store Astrup-samling som har fast plads på KODE 4 i Bergen.

Liv

Opvækst og familiebaggrund thumb|Prestegården i Ålhus i Jølster, Astrups barndomhjem. Nikolai Astrups forældre var Petra Constance Lodtz (1860–1930), datter af handskefabrikanten Peder Mørch Lodtz i Bergen, og Christian Astrup (1844–1919). Astrup-navnet havde været i Norge siden fogden Niels Astrup kom fra Danmark i 1707. Alle forfædrene i Norge havde været præster, fogeder eller sorenskrivereLampe, Johan Fredrik (1895): Bergens Stifts Biskoper og Præster efter Reformationen: Biografiske Efterretninger. Kristiania: Cammermeyers Boghandel, s.135.

Faren var sognepræst i Jølster fra 1883 til 1916 med præstegård på Ålhus. Landsbyfolket oplevede Astrup som strengere end forgængeren Johan Greve. Ved unionopløsningen i 1905 talte sognepræst Astrup for at menigheden burde stemme for kongedømme med en dansk prins som konge. Farens brødre Nils Astrup og Hans Jørgen Synnestvedt Astrup var missionspræster i Zululand. Astrup fik afsmag for den stive og strenge kristendom, som faren repræsenterede.Loge (1986) s. 17

Nikolai Astrup var ældst af 14 søskende; den yngste søster blev født i 1908. Søsteren Petra Kristine (født 1888) var mor til kunstmaler Anna Margrethe Norum, kemiker Otto Bastiansen og forretningsmand Peter Bastiansen. Nikolais brødre Peter, Kristian og Johannes blev præster.NRK fylkesleksikon: «Nikolai Astrup» (publisert 2001), lest 13. juni 2013. thumb|Ålhus kirke, hvor faren var præst, med Sandalstrand på modsat side af Jølstravatnet. Astrup blev begravet ved Ålhus kirke på familiegravstedet. Han gik først i folkeskole hos lensmanden, og han læste latin hos faren. Senere rejste ham til Gloppen, hvor præsten Lunde afholdt skole for drenge som skulle videre til mellemskolen. Lensmandens datter malede og opmuntrede Nikolai.Gløersen (1954) s.8-12 Præstegården var både bosted og en normal gård i drift hvor Astrup som dreng lærte praktisk gårdarbejde. Præstegården var relativt fattig og bondehuset var delvis råddent og forfaldent.Loge (1986) s. 15.

Det var forventet, at han som ældste søn skulle blive præst som sin far eller sorenskriver, sådan det var normal i Astrup-slægten. Nikolai blev sendt til Trondheim katedralskole i 1895 med sigte på en karriere i kirken, men studierne ved katedralskolen passede ikke til ham. Han udmærkede sig kun i naturkundskab. Katedralskolens protokoller vidner om meget fravær, delvis på grund af sygdom. Astrups karakterer var værst i klassen, og blandt de værste det år. Astrup-biograf Øystein Løjet antyder at fraværet skyldes ture til Trondhjems Kunstforening hvor Astrup kunne se malerier af J.C. Dahl, Adolph Tidemand, Hans Gude, Eilif Peterssen (som senere købte et billede af Astrup), Frits Thaulow og Gerhard Munthe. Astrup havde bestemt sig for at blive kunstner, da ham var 14 år gammel og begyndte at samle egne tegninger fra han var 15 . Bare 14 år gammel skrev han udførligt om oplevelsen af landskabet på en rejse fra Jølster via Gloppen til Bremanger. Sådanne oplevelser beskrev han ofte i op til 60 sider lange breve til vennen Arne Giverholt.Loge (1986) s. 18.

Efter en dårlig eksamen vendte ham hjem til Ålhus i Jølster og underviste der en tid sine yngre søskende. Faren ville hellere se ham som håndværker end som kunstmaler. På dette tidspunkt lavede han mønstre til tæpper, åkle, som moren og hendes veninder vævede.Loge (1986) s. 25.

Astrup talte ofte bittert om sin far, som ikke lod ham begynde med kunsten tidligere. Desuden ville faren ikke lade ham gå sankthansaftenen, fordi han mente, at der var hedenske skikke indblandet – noget som kan spores i Astrups billeder med sankthans som motiv. Fra prækestolen havde faren fordømt den ugudelige skik med «ligdans», hvor den døde blev hædret med dans og drik før liget blev lagt i kisten. Astrup beskrev, hvordan han med dårlig samvittighed sneg sig ud for at opleve både St.Hansbål og ligdans.Gløersen (1954) s. 20-22. Oplevelsen af denne Jølster-tradition genskabte han i tegningen «Likdans».Loge, Øystein: Nikolai Astrup, Norsk biografisk leksikon, oppdatert 24. mai 2013. Ifølge forfatteren Anders O. Klakegg oplevede Astrup næppe selv ligdans, men han kan have oplevet lit de parade hvor unge sad sammen og sang gennem natten. Ligdans var sandsynligt noget han havde hørt om af ældre folk i området.

Ægteskab og familie thumb|«Kollen» eller «Rå novembermorgen på Sunde i Jølster» malet i 1906 fra gården Sunde hvor ham mødte Engel (dengang 14 år gammel). Efter omkring tre år med studier blandt andet i udlandet, flyttede Astrup i 1902 tilbage til Jølster og blev der permanent. De første år boede han på præstegården og var kunstnerisk yderst produktiv. Han giftede sig med Engel Sunde (1892–1966) den 23 . december 1907. Hun var endnu ikke fyldt 16 år og ægteskabet vakte opsigt i området. De to mødtes da Astrup ville male Kleivafjellet (Kollen) ved Kjøsnesfjorden. Den bedste udsigt til fjeldet fandt han på gården Sunde, hvor Astrup fik lov til at stå i et rum i en af bygningerne. Astrup malede billedet «Rå novembermorgen på Sunde i Jølster» (senere kendt som «Kollen»).Loge (1986) s. 78, 236 De boede første i præstegården på Ålhus før de flyttede til en ledt bolig på Myklebust, på sydsiden af Jølstravatnet, omkring 1910. Der anrettede Astrup sit eget arbejdsrum eller atelier lige ved. Parret fik sit første barn, Kari, i 1911 .

Omkring 1914 købte de sin egen grund på Sandalstrand (nu Astruptunet) 3 km syd for Myklebust. Astrup havde fortsat atelier på Myklebust, hvor han indrettede et rum på sin egen ejendom. Ejendommen var en forfalden husmandssted på en stejl bakke, men blev i løbet af få år sat i stand. Ved siden af gårddriften og familieforpligtelser på Sandalstrand fortsatte Astrup sit kunstneriske virke, men økonomien var vældig trang, og han led af dårligt helbred. Nikolai og Engel Astrup fik otte børn. Astrup boede på Sandalstrand resten af sit liv.Lande (1999) s. 46 Deres yngste søn levede i 2019 .

Gården lå så stejlt, at Astrup til dels måtte anlægge terrasser for at få plads. Han plantede blandt andet mange slags rabarber, som er gengivet i flere af hans billeder.Lande (1999) s. 37. I haven på Sandalstrand, hvor terrænet flere steder skråner 27 grader, anlagde Astrup en have op med terrasser for at forhindre skred. Astrup brugte haven som motiv i flere af sine malerier. Astrup var interesseret i gammel byggeskik og byggede egenhændigt gården op. Byggematerialerne i hovedhuset var hentet fra så meget som #em ældre «stuer» (bolighus) som han satte sammen i den bratte bakke.Haugsbø, T. K. (2010). Med samtida som ståstad. Ei aktualiserande lesing av Nikolai Astrup sin produksjon (masteroppgave, Universitetet i Bergen).

Forfatteren Hans E. Knick og den norske maler Ludvig Ravensberg besøgte Sandalstrand i 1922 efter en lang fodtur fra Myrdal gennem Flåmsdalen.I 1920 anskaffede han sig en radio, i 1923 installeret han selv telefon hjemme og på den sidste udlandsrejse ville han gerne prøve at flyve, hvilket han var optaget af. Han byggede også sit eget fotoapparat.

Sygdom og død Astrup var fra barndommen plaget af astma. Det har været diskuteret i medicinske artikler om hans astma har påvirket hans kunstneriske virksomhed. Anfaldene tvang ham ofte til at gå ude om natten for at få at puste ud, noget som kan spores i hans forkærlighed for natbilleder. Sygdom nævnes hyppigt i Astrups brev, og medicinen han brugte i perioder gav markante synsforstyrrelser. Omkring 1924 beskrives synsforstyrrelserne nøje. Han røg astmatobak som indeholdt atropin fra belladonnaurt. Klimaet i Jølster og jorden på Ålhus kan have forværret plagene. I 1906 var han stærkt ramt af tuberkulose. Han medicinerede sig selv med adrenalin i sprøjteform. I et brev fra 1909 skriver han at han var erklæret smittefri. Tidligt i januar 1928 rejste han i åben bil til Førde, blev forkølet og døde af lungebetændelse 21. januar. Astrup blev gravlagt ved Ålhus Kirke. Begravelsen blev betalt af Jølster kommune.

Uddannelse og studierejser thumb|Kvinnelig halvakt, #1901 . KODE Kunstmuseerne i Bergen thumb|Astrup malet af vennen Henrik Lund i 1900 (Oslo bymuseum). De to blev kendt på Harriet Backers malerskole.

Kristiania 1899–1901 Faren lod modvilligt Nikolai begynde på Den Kongelige tegneskole i Kristiania sommeren 1899. Faren betalte for den lange rejse med båd via Bergen til Kristiania. For at få råd til oliemaling tegnede Astrup julekort som han solgte til et forlag.Lande (1999) s. 17.

Etter en kort stund på tegneskolen (som han ikke brød sig om – «ein laak skule») begyndte han på Harriet Backers private kunstskole i 1900, hvor han studerede akttegning og arbejdet med oliemaleri. Backer omtalte Astrup som en af sine bedste elever: «jeg lot han gå helt i den retning han ønsket, jeg skjønte at han virkelig var selveste geniet ved skolen». Backer sagde, at hun ikke måtte lære ham for meget, så det specielle han havde med sig blev taget vare på. Backer har fortalt at Astrup var den fattigste eleven på skolen, og at han til dels levede på havregryn, som var den billigste mad tilgængelig. Astrup studerede maleri hos Backer frem til 1901 og fik samtidig undervisning i radering af Johan Nordhagen ved tegneskolen. I 1901 fik Astrup stipendie af Olaf Schou, efter anbefaling fra Kitty Kielland, for at studere i udlandet. Schous stipendie var på 1000 kroner.

Tyskland 1901 I november 1901, han rejste til Tyskland og besøgte de store museer i Hamburg, Berlin, Dresden og München, og beundrede især værker af den schweiziske symbolist Arnold Böcklin som Astrup, beskrev som: "Der er ingen kunstner, jeg nu forstaar så god som ham, tror jeg, men måske han også er en let forstaaelig for alle Arnold Böcklin [...] hans malerier griber en mest ved sin pludselighed, et öieblik, så det grösser i en og alligevel kan man nyde synet af dem længe efter." Astrup døbte senere sin egen søn Arnold Bøcklin.

Paris 1901-1902