Jan-Willem Gabriëls (født 21. januar 1979 i Amsterdam) er en hollandsk tidligere roer.

Gabriëls var med i den hollandske otter, der vandt sølv ved OL 2004 i Athen efter en finale, hvor USA vandt guld mens Australien tog bronzemedaljerne. Resten af den hollandske båd bestod af Matthijs Vellenga, Gijs Vermeulen, Daniël Mensch, Geert-Jan Derksen, Gerritjan Eggenkamp, Diederik Simon, Michiel Bartman og styrmand Chun Wei Cheung. Sølvmedaljerne kom i hus, efter at hollænderne var blevet nummer to i sit indledende heat og derpå vandt deres opsamlingsheat. I finalen kom hollænderne langsomt fra start og var blot nummer fem midtvejs, inden de i sidste halvdel af løbet var hurtigst og ved målstregen var lidt over et sekund efter de amerikanske vindere, men mere end halvandet sekund foran australierne på tredjepladsen.

Gabriëls deltog også ved OL 2008 i Beijing, denne gang som del af den hollandske firer uden styrmand, der først vandt deres indledende heat, men i semifinalen måtte nøjes med en fjerdeplads og dermed deltagelse i B-finalen. Her blev det til en andenplads, blot syv hundrededele af et sekund efter New Zealand, og dermed en samlet ottendeplads.

Gabriëls vandt desuden én sølv og to VM-bronzemedaljer i firer uden styrmand.

OL-medaljer 2004: Sølv Sølv i otter

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Roere fra Holland Kategori:Personer fra Amsterdam Kategori:Deltagere for Holland ved sommer-OL 2004 Kategori:Deltagere for Holland ved sommer-OL 2008 Kategori:Olympiske sølvmedaljevindere fra Holland