Thomas Jackson "Tom" Charlton Jr. (født 12. juli 1934 i Savannah, Georgia, USA) er en amerikansk tidligere roer og olympisk guldvinder.
Rokarriere Charlton en relativt lille roer, da han i tre år var med i Yale Universitys otter (1,83 m og 81 kg). Han var kaptajn i båden, der deltog i OL 1956 i Melbourne, hvor amerikanerne var favoritter, da amerikanske ottere havde vundet guld ved alle de olympiske lege, de havde stillet op i. I indledende runde blev de dog kun nummer tre og måtte i opsamlingsheat, som de så vandt sikkert, og i semifinalen vandt de også, inden de i finalen først gik i spidsen lidt efter midtvejspunktet i løbet. Ulig finalerne i tidligere lege lykkedes det ikke amerikanerne at trække afgørende fra mod slutningen, og selv om de vandt, var canadierne blot et par sekunder efter på andenpladsen, mens australierne fik bronze, yderligere et par sekunder bagud. Besætningen i den amerikanske båd bestod ud over Charlton af David Wight, John Cooke, Don Beer, Charles Grimes, Rusty Wailes, Bob Morey, Caldwell Esselstyn og styrmand William Becklean. Der deltog i alt 10 både i konkurrencen.
OL-medaljer 1956: Guld Guld i otter
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Roere fra USA Kategori:Personer fra Savannah Kategori:Deltagere for USA ved sommer-OL 1956 Kategori:Medaljevindere ved sommer-OL 1956 Kategori:Olympiske mestre fra USA Kategori:Olympiske medaljevindere i roning