Seksuel adfærd og sociale konstruktioner om seksuel adfærd - tabuer, regulering samt social og politisk indflydelse - har haft stor indflydelse på de forskellige kulturer i verden siden forhistorisk tid.

Undersøgelse af historikken om menneskets seksualitet Den schweiziske jurist Johann Bachofens arbejde har haft stor indflydelse på studiet af seksualitetens historie. Mange forfattere, heriblandt Lewis Henry Morgan og Friedrich Engels, blev påvirket af Bachofens arbejde og kritiserede Bachofens ideer om emnet, som næsten udelukkende trak på oldgammel mytologi. I sit værk fra 1861, Mother Right: An Investigation of the Religious and Juridical Character of Matriarchy in the Ancient World, skriver Bachofen at menneskets seksualitet var kaotisk og promiskuøs i begyndelsen.

Denne "afroditiske" fase blev erstattet af en matriarkalsk "demeter" fase, et resultat af at moderen var den eneste pålidelige kilde til efterkommere. Overgangen til monogami, som blev håndhævet af mænd, gjorde faderskabssikkerhed mulig, hvilket faldt sammen med en patriarkalsk strømning i samfundet, som Bachofen kalde den ultimative "apolloaniske" fase af menneskeheden. Bachofens synspunkter er ikke baseret på empiriske beviser, men de anses i dag for at være vigtige i historikken om menneskets seksualitet, fordi de gjorde indflydelse på samtidens og eftertidens tænkere, især inden for feltet kulturantropologi .

Moderne forklaringer på menneskelig seksualitets oprindelse er ofte baseret på evolutionærbiologi og især feltet for menneskelig adfærdsøkologi . Evolutionsbiologi viser, at den humane genotype, som alle andre organismer, er resultatet af de forfædre, der reproducerede sig med større frekvens end andre. Tilpasning af seksuel adfærd er således ikke et forsøg fra den enkeltes side på at maksimere reproduktion. I stedet er nutidens adfærd sandsynligvis et resultat af selektive kræfter, der opstod i den Pleistocæne epoke.The Adapted Mind (Google Books Link) "Cognitive Adaptations for Social Change" by Leda Cosmides and John Tooby, page 219.

Kilder Seksuel tale, og i forlængelse heraf, seksuel skrift - har været underlagt forskellige standarder for sømmelighed siden historiens begyndelse. I det meste af historiens tid er skrivning ikke blevet brugt af mere end en lille del af den samlede befolkning i noget samfund. Den resulterede selvcensur og de eufemistiske former man anvendte i fortiden for at omgå normer om sædelighed betyder i dag, at der er mangel på eksplicit og præcis dokumentation, som kan basere historie på. Der er dog en række primære kilder, som forløber gennem forskellige tidspunkter og kulturer, som kan indsamles. Herunder følgende:

Registrering af lovgivning, der angiver enten tilskyndelse eller forbud Religiøse og filosofiske tekster, der anbefaler, fordømmer eller debatterer emnet Litterære kilder, herunder upublicerede tekster i forfatterens levetid, dagbøger og personlig korrespondance Medicinske lærebøger, der behandler visse typer adfærd som en patologisk tilstand Sproglig udvikling, især i slang I nyere tid indgår også studier om seksualitet

Sex i forskellige kulturer right|thumb| En flyvende penis, der kopulerer med en flyvende vagina, - et persisk erotisk maleri fra middelalderen

Indien left|thumb|299x299px| Afbildning af Apsaraer fra Khajuraho-templet Indien spiller en betydelig rolle i seksualhistorie, fordi der dér blev skrevet noget af den første litteratur, som behandlede samleje som en videnskab. I nyere tid har Indien desuden været oprindelsessted for new-age gruppers filosofiske fokus på samt holdning til sex. Der argumenteres til tider for, at Indien var det første sted, der anvendte seksualundervisning, som foregik gennem kunst og litteratur. Som i andre samfund var der forskel på seksuel praksis mellem almindelige mennesker og magtfulde herskere i Indien. Overklassen og mennesker med magt havde ofte en hedonistisk livsstil, som ikke var repræsentativ for resten af befolkningen, og som ikke repræsenterede almindelige moralske holdninger. Mange af de almindelige seksuelle praksisser, såsom sædvanen og kunsten at kysse, opstod i Indien, og spredte sig med tidlige former for globalisering. thumb| Maleri fra Kama Sutra thumb| Maleri fra Kama Sutra thumb| Kunst fra Ajanta-hulerne thumb| Fresco-vægmalerier fra Ajanta-hulerne De første beviser på holdninger til sex kommer fra hinduistiske, buddhistiske og jainistiske gamle tekster, hvoraf den førstnævnte muligvis har den ældste overlevende litteratur i verden. I de ældste tekster, Vedaerne, blev der skrevet om moralske perspektiver på seksualitet, ægteskab og fertilitetsbønner. Seksuel magi omtales i en række af de vediske ritualer, mest markant i Asvamedha offerceremonien, et ritual som kulminerede med at den ledende dronning simulerede en seksuel handling med en død hest, et fertilitetsritual, der skulle beskytte og øge rigets produktivitet og kampsikkerhed. Det gamle Indiens epik, Ramayana og Mahabharata, som blev komponeret allerede i år 1400 f.v.t., havde enorm indflydelse på Asiens kultur og påvirkede senere kinesisk, japansk, tibetansk og sydøstasiatiske kultur. Disse tekster understøtter teorien om at man i det gamle Indien betragtede sex som en gensidig pligt mellem gifte par, hvor mand og hustru ligeligt behagede hinanden seksuelt. Sex blev dog betragtet som en privat affære, i hvert fald af tilhængere af de nævnte indiske religioner. Det ser ud til at polygami var tilladt dengang, men i praksis blev det formentlig mest praktiseret af herskere, mens almindelige mennesker levede i et monogamt ægteskab. Det forekommer i en del kulturer, at den herskende klasse praktiserer polygami som en måde at bevare en dynastisk tronarverækkefølge.

Den mest kendte seksuelle litteratur fra Indien er Kama Sutra-teksterne. Disse tekster blev skrevet til og opbevaret af filosoffer, kriger- og adelkaster, disses tjenere og konkubiner og folk fra visse religiøse ordener. Alle disse mennesker kunne læse og skrive, og de var uddannede, og dermed begyndte de 64 kunster om kærlighed-lidenskab-nydelse i Indien. Der er mange forskellige versioner af kunsterne, der først blev skrevet på sanskrit og siden blev oversat til andre sprog, såsom persisk og tibetansk. Mange af de originale tekster mangler, og det eneste ledetråd til deres eksistens forekommer i andre tekster. Vatsyayanas version af Kama Sutra er en af de velkendte overlevende eksempler, og den blev først oversat til engelsk af Sir Richard Burton og F.F. Arbuthnot. Kama Sutra er i dag den måske mest læste sekulære tekst i verden. Den specificerer måder hvorpå partnere i et ægteskabeligt forhold skal give hinanden nydelse. left|thumb| Skulptur fra et tempel ved Khajuraho Da den islamiske og engelske victorianske kultur ankom til Indien, havde de generelt en negativ indvirkning på den seksuelle liberalisme i Indien. I de indiske religioners kontekst, herunder hinduisme, buddhisme, jainisme og sikhisme, ansås sex generelt enten som hver partners moralske pligt overfor hinanden, når man var i et langvarigt ægteskabsforhold, eller som et ønske, der hindrer åndelig adskillelse fra kroppen, og som derfor burde afstås. Det moderne Indien oplever en vis renæssance af seksuel liberalisme blandt den veluddannede befolkning i storbyerne, mens der blandt fattige kan være praksis for kastediskrimination og tvangsægteskab (der eksisterer uenighed om grænsen mellem tvangsægteskab og arrangeret ægteskab, men i Istanbul-konventionen fra 2011 og FN's menneskerettighedsråds resolution fra 2013 anerkender man tvangsægteskab som overtrædelse af menneskerettighederne).

Inden for visse skoler af indisk filosofi, såsom Tantra, fremhæves sex i høj grad som en hellig pligt eller en vej til åndelig oplysning eller yogisk balance. Samleje er ikke en del af alle tantriske praksisser, men det er et afgørende emne i venstrehåndstantra. I modsætning til hvad mange tror, er tantrisk sex ikke altid langsom og vedvarende og ender med orgasme. For eksempel foreskriver Yoni Tantra: "der skal være energisk samleje". Alle tantraer siger dog, at visse grupper af personligheder ikke er egnede til visse praksisser. Tantra insisterede på, at mennesker med pashu-bhava (dyrisk dispositioner), hvilket betyder mennesker som er uærlige, promiskuøse, grådige eller har voldelig natur, der spiser kød og anvender rusmidler, vil pådrage sig dårlig karma ved at følge tantriske aktiviteter uden hjælp fra en Guru, som kan instruere dem på rigtig vej. I buddhistisk tantra er ejakulation et stort tabu, da det vigtigste mål med den seksuelle praksis er at bruge den seksuelle energi til at opnå oplysning snarere end almindelig nydelse. Tantrisk sex anses for at være en behagelig oplevelse i Tantra-filosofien.

Japan right|thumb|350x350px| En kabuki-skuespiller har et sidearbejde som sexarbejder, leger med sin klient; nyder den serverende piges tjenester. Nishikawa Sukenobu, Shunga-stil i træbloktryk, blæk på papir; Kyoho-æraen (1716–1735) I det, der ofte kaldes verdens første roman, Genji Monogatari ( Fortællingen om Genji ), der ca. stammer fra det ottende århundrede e.Kr., behandles erotik som en central del af adelens æstetiske liv. Prins Genjis seksuelle interaktioner er beskrevet i detaljer, og værket er skrevet i en objektiv stemmetone og på en måde, der indikerer, at seksualitet var lige så værdsat en komponent i det kulturelle liv som musik eller andet kunst. De fleste af hans erotiske interaktioner involverer kvinder, men der er også en episode, hvor Genji rejser en lang afstand for at besøge en af de kvinder, som han lejlighedsvis ses med, men hun er ikke hjemme da han ankommer. Det bliver sent, og Genji glæder sig over at hendes yngre bror er tilgængelig, og rapporterer, at han var lige så tilfredsstillende som erotisk partner.

Fra tidspunktet med Genjis fortællinger til mindst så sent som Meiji-restaurationen er der ikke noget, der tyder på, at seksualitet blev behandlet på en pejorativ måde. I moderne tid blev homoseksualitet drevet ud i det skjulte, indtil det i den seksuelle revolution kom frem igen. Yukio Mishima, sandsynligvis den mest kendte japanske forfatter uden for Japan, skrev ofte om homoseksualitet og dets forhold til både gammel og ny japanske kultur. Ligeledes er prostitution, pornografi, Geisha- traditionen og utallige typer af fetisher og sadomasochisme genopstået efter årtier under jorden.

I Japan blev seksualitet styret af sociale kræfter, som man kender det fra andre kulturer. Alligevel er dens seksuelle kultur væsentligt anderledes fra Kina, Korea, Indien eller Europa. I det japanske samfund er udstødelse den primære metode til at sikre social kontrol. Det japanske samfund er i høj grad et samfund, hvor følelsen skam er central. Der rettes meget opmærksomhed mod hvad der er høfligt eller passende at vise overfor andre, mens der ikke i samme grad fokuseres på hvilken adfærd, der kan få en person til at virke "korrupt" eller "skyldig" i ordenes kristne forstand. Der er en stærk tendens til at gruppere sig i "os-grupper" og "dem-grupper", sandsynligvis en rest af Japans fortid som et kastesamfund, og det er en kilde til pres for menneskerne. Det ses bl.a. via popkultur (som kan ses gennem komplekse teenage subkulturer, som ofte er stammelignende og materialistiske) samt i mere traditionelle roller (fx lønmodtagerens pressede og hårdtarbejdende rolle). Menneskernes seksuelle udtryk spænder fra et krav til et tabu alt afhængig af omstændighederne, og mange, især teenagere, oplever at spille flere strengt adskilte roller i løbet af en uge.