Pablo Andrés Contreras Fica (født 11. september 1978 i Santiago, Chile) er en chilensk tidligere fodboldspiller (midterforsvarer).

Contreras spillede gennem sin karriere 66 kampe og scorede to mål for Chiles landshold. Han var en del af landets trup til VM 2010 i Sydafrika , hvor han spillede to af chilenernes fire kampe, samt til tre udgaver af Copa América.

På klubplan startede Contreras karrieren hos Colo-Colo i hjemlandet, og vandt to chilenske mesterskaber med klubben. Herefter skiftede han til franske AS Monaco, hvor han i år 2000 var med til at vinde det franske mesterskab. Han spillede sidenhen en årrække i blandt andet Spanien for Celta Vigo og i Grækenland for både PAOK Saloniki og Olympiakos.

Titler Primera División de Chile 1997 (Clausura) og 1998 med Colo-Colo

Ligue 1 2000 med AS Monaco

Fransk Super Cup 2000 med AS Monaco

Portugisisk Super Cup 2002 med Sporting Lissabon

Grækenlands Super League 2013 med Olympiakos

Græsk Pokalturnering 2013 med Olympiakos

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Fodboldspillere fra Chile Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2010 Kategori:Fodboldspillere fra Colo-Colo Kategori:Fodboldspillere fra AS Monaco FC Kategori:Fodboldspillere fra Racing Club de Avellaneda Kategori:Fodboldspillere fra Olympiakos Kategori:Fodboldspillere fra Celta de Vigo Kategori:Fodboldspillere fra Sporting Clube de Portugal Kategori:Fodboldspillere fra S.C. Braga Kategori:Fodboldspillere fra PAOK F.C. Kategori:Fodboldspillere fra CA Osasuna Kategori:Personer fra Santiago de Chile