Australian Open-mesterskabet i mixed double 2019 er den 76. turnering om Australian Open-mesterskabet i mixed double. Turneringen er en del af Australian Open 2019 og bliver spillet i Melbourne Park i Melbourne, Australien. Turneringen bliver spillet i perioden 18. - 26. januar 2019 med deltagelse af 32 par.

Mesterskabet blev vundet af Barbora Krejčíková og Rajeev Ram, som i finalen besejrede det australske wildcard-par Astra Sharma og John-Patrick Smith med 7-6(3), 6-1 efter at have afværget en sætbold i første sæt.

Barbora Krejčíková vandt dermed sin første grand slam-titel i mixed double og sin tredje grand slam-titel i alt, idet hun tidligere havde vundet to grand slam-titler i damedouble. Med den tredje sejr i sin tredje grand slam-finale beholdt hun samtidig sin statistik som ubesejret i grand slam-finaler. Hun blev samtidig den første tjekkiske vindet af Australian Open-mesterskabet i mixed double, siden Jana Novotná vandt mesterskabet to år i træk i 1988 og 1989 sammen med Jim Pugh.

Rajeev Ram vandt sin første grand slam-titel i karrieren. Hans bedste grand slam-resultat indtil da havde været finalepladsen ved US Open-mesterskabet i mixed double 2016, som han tabte sammen med Coco Vandeweghe.

Astra Sharma og John-Patrick Smith var begge i deres første grand slam-finale.Australian Open - Krejcikova, Ram take mixed doubles crown (26. januar 2019) ATP Tour - Krejcikova/Ram Win Australian Open Mixed Doubles Title (26. januar 2019)

De forsvarende mestre, Gabriela Dabrowski og Mate Pavić, tabte i kvartfinalen til María José Martínez Sánchez og Neal Skupski med 1-6, 6-4, [9-11].

Pengepræmier

Den samlede præmiesum til spillerne i mixed double androg A$ 654.200 (ekskl. per diem), hvilket var en stigning på 9 % i forhold til året før.

ResultatPengepræmierEkskl. per diemÆndringift. 2018Pr. parTotalVindere (1) A$ 185.000 A$ 185.000 +5,7 %Finalister (1) A$ 95.000 A$ 95.000 +5,6 %Semifinalister (2) A$ 47.500 A$ 95.000 +9,2 %Kvartfinalister (4) A$ 23.000 A$ 92.000 +12,2 %Tabere i 2. runde (8) A$ 11.500 A$ 92.000 +12,2 %Tabere i 1. runde (16) A$ 5.950 A$ 95.200 +13,3 %Samlet præmiesum - A$ 654.200 +9,0 %

Turnering

Deltagere

Turneringen havde deltagelse af 32 par, der var fordelt på: 24 direkte kvalificerede par i form af deres ranglisteplacering. 8 par, der havde modtaget et wildcard.

Seedede spillere

De 8 bedste par blev seedet:

SeedningRang.Sum af de to spilleres rangeringer pr. 7. januar 2019. SpillerResultat 1 13 Gabriela Dabrowski Mate PavićKvartfinale 2 21 Nicole Melichar Bruno SoaresSemifinale 3 22 Barbora Krejčíková Rajeev RamMestre 4 29 Mihaela Buzărnescu Oliver MarachFørste runde 5 31 Anna-Lena Grönefeld Robert FarahKvartfinale 6 35 Abigail Spears Juan Sebastián CabalKvartfinale 7 39 Makoto Ninomiya Ben McLachlanFørste runde 8 41 Jekaterina Makarova Artem SitakFørste runde

Wildcards

Tennis Australia udpegede otte par, der modtog et wildcard til turneringen.

ParResultat Monique Adamczak Matt Reid Første runde Priscilla Hon Alexei Popyrin Første runde Maddison Inglis Jason Kubler Første runde Jessica Moore Andrew Whittington Anden runde Astra Sharma John-Patrick Smith Finale Samantha Stosur Leander Paes Anden runde Iga Świątek Łukasz Kubot Anden runde Zhang Shuai John Peers Første runde

Resultater

Se også Australian Open-mesterskabet i herresingle 2019 Australian Open-mesterskabet i damesingle 2019 Australian Open-mesterskabet i herredouble 2019 Australian Open-mesterskabet i damedouble 2019

Eksterne henvisninger Australian Open Noter

Kategori:Australian Open 2019 2019