Finanssektorens Arbejdsgiverforening, forkortet FA, er en medlemsstyret arbejdsgiverorganisation for virksomheder i den danske finanssektor. FA er også en af hovedorganisationerne på det danske arbejdsmarked. FA’s medlemsvirksomheder tæller både pengeinstitutter, forsikringsselskaber, pensionsselskaber, realkreditinstitutter og it-finansvirksomheder. FA er både arbejdsgiverforening og hovedorganisation. FA varetager overenskomstforhandlingerne med arbejdstagerorganisationerne på det finansielle område og er med til at sætte og påvirke den politiske dagsorden på det arbejdsmarkedspolitiske og det uddannelsespolitiske område. FA deltager også i eksempelvis trepartsforhandlinger og har sæde i blandt andet Arbejdsmiljøklagenævnet. Endelig er FA sine medlemsvirksomheders foretrukne rådgiver og sparringspartner i ansættelsesretslige spørgsmål.
Historie FA blev stiftet 2. november 1989, da de tre daværende arbejdsgiverforeninger på det finansielle arbejdsmarked fusionerede. Målet var at skabe en stærkere og mere slagkraftig organisation, der kunne matche fagforbundene på finansielle arbejdsmarked. De tre organisationer, der fusionerede, var Danske Bankers Forhandlingsorganisation (DBF), Sparekassernes Forhandlingsorganisation (SFO) og Forsikringsselskabernes Forhandlingsorganisation (FFO).
FA's formænd FA har gennem årene haft disse formænd:
Henrik Thufason, Den Danske Bank, 1989-1990 Gert Kristensen (fungerende formand), Bikuben, maj-juni 1990 Søren Møller Nielsen, Danske Bank, 1990-1992 Preben Kendal, Unibank, 1992-1995 Søren Møller Nielsen, Danske Bank, 1995-2001 Jørn Kristian Jensen, Nordea, 2001-2005 Jørgen Klejnstrup, Danske Bank, 2005-2006 Lars Stensgaard Mørch, Danske Bank, 2006-2009 Anders Jensen, Nordea, 2009-2012 Helle Havgaard, Danske Bank, 2012-2014 Torben Laustsen, Nordea, 2014-2017 Henriette Fenger Ellekrog, Danske Bank, 2017-2019 Jesper Nielsen, Danske Bank, 2019-2019- Mads Skovlund Pedersen, Nordea, 2019-2022 Karsten Breum, Danske Bank, 2022-
Referencer
Kategori:Arbejdsgiverforeninger fra Danmark Kategori:Etableret i 1989