Samantha Reed Smith (født 29. juni 1972, død 25. august 1985) var en amerikansk skolepige, fredsaktivist og børneskuespillerinde fra Manchester, i den amerikanske delstat Maine, der blev berømt for sine antikrigsinitativer under den kolde krig mellem USA og Sovjetunionen. I 1982 skrev hun et brev til den nylige udpegede generalsekretær for Sovjetunionens kommunistiske parti, Jurij Andropov, og modtog et personligt svar samt en invitation til at besøge Sovjetunionen, hvilket hun accepterede.

Samantha Smith fik omfattende mediedækning i begge lande som en såkaldt “Goodwill-ambassadør”, blev kendt som America's Youngest Ambassador og deltog også efterfølgende i fredsskabende aktiviteter i Japan.Saint-André, Yvette Irène. "I Remember Samantha Smith: Goodwill Ambassador". U.S. Embassade i Moskva. Arkiveret fra originalen den 19. februar. Info fra 2008-02-27. Ved hjælp af sin far skrev hun en bog om sit besøg i Sovjetunionen, Journey to the Soviet Union (dansk: Rejsen til Sovjetunionen). Hun blev senere en børneskuespiller, var vært for et børneorienteret særprogram om præsidentvalget i USA i 1984 på The Disney Channel og spillede en af de bærende roller i tv-serien Lime Street. Samantha omkom sammen med sin far i et flystyrt i 1985, Bar Habor Airlines Flight 1808, i en alder af 13 år.

Historisk sammenhæng Da Jurij Andropov efterfulgte Leonid Bresjnev som leder af Sovjetunionen i november 1982 var der mange vestilige nyhedsmedier som dækkede ham gennem artikler og forsideshistorier. Disse var, for det meste, negative og kritiserende, og gav dermed en opfattelse af ham som en ny trussel mod den vestlige verdens stabilitet. Andropov havde både været den Sovjetiske ambassadør i Ungarn under opstanden i Ungarn i 1956, som blev slået ned på af den Sovjetiske hær, og leder af Sovjetunionens hemmelige politi fra 1967 til 1982. Han var i Vesten kendt for at have knust foråret i Prag og for den brutale undertrykkelse af dissidenter såsom Andrej Sakharov og Aleksandr Solsjenitsyn.Burns, John M. "The Emergence of Yuri Andropov". New York Times, 06-11-1983. Hentet 04-01-08. Han begyndte sin periode som generalsekretær, med at styrke KGB's styrker og undertrykke dissidenter. Ifølge Vasilij Mitrokhin opfattede Andropov kampen for menneskerettigheder som en del af et større komplot for at underminere grundlaget for den sovjetiske stat.Christopher Andrew and Vasili Mitrokhin. "The Mitrokhin Archive: The KGB in Europe and the West". Gardners Books, 2000. . Meget af den internationale spænding på det tidspunkt omhandlede Sovjetiske og Amerikanske planer om at udvikle våben der kunne affyres fra satelliter i rummet. Begge af disse landes regeringer havde brugt store mængder ressourcer på at udvikle teknologi der kunne muliggøre disse planer, men de var begyndt at blive presset til at opgive projekterne. I USA kom præsident Ronald Reagan under press fra en lobby af amerikanske videnskabsfolk og våbenseksperter, mens man i Sovjetunionen, fra regeringens side, udstedte en erklæring om, at forhindringen af militariseringen af rummet var et af de mest presserende opgaver, menneskeheden stod over for.

På dette tidspunkt var der store protester mod atomkraft i både Europa og Nordamerika. Den 20. november 1983 udsendte kanalen ABC en post-atomkrigsdramatisering, som hed “The day after”, der blev kendt som et af de største mediebegivenheder i årtiet.Bruce Allyn (19 September 2012). The Edge of Armageddon: Lessons from the Brink. RosettaBooks. p. 10. .

De to supermagter havde nu opgivet deres strategi om détente, og som et modsvar på Sovjetunionens opstilling af atombevæbnede mellemdistancemissiler rettet mod Europa traf NATO den såkaldte Dobbeltbeslutning, der gav Sovjetunionen fire år til at trække missilerne tilbage, og i så fald det ikke skete, så ville NATO opstille et stort antal krydsermissiler og Pershing-missiler i Europa. Sovjetunionen var fortsat involveret i krigen i Afghanistan, hvilket også bidrog til den internationale spænding. Time Magazine offentliggjorde 22. november 1982 en udgave med et billede af Andropov på forsiden. Da Samantha Smith så dette billede, spurgte hun sin mor: “Hvis folk er så bange for ham, hvorfor er der så ikke nogen, der skriver et brev til ham og spørger, om han vil have krig eller ej?” Hendes mor svarede derefter “Hvorfor gør du ikke det?”"Youngest Ambassador". samanthasmith.info. Hentet 19. september 2015.

Liv Samantha Smith blev født 29. juni 1972 i den lille by Houlton i Maine, på grænsen mellem Canada og USA. Hendes mor og far var Jane Goshorn og Arthur Smith. Da hun var 5 år gammel skrev hun et brev til den britiske Dronning Elizabeth II (hvis sølvjubilæum var samme år) for at udtrykke sin beundring for det britiske monarki. Da Samantha Smith i 1980 færdiggjorde anden klasse bosatte familien sig i Manchester i Maine, hvor hun gik på Manchester Elementary School. Hendes far var en instruktør ved Ricker College i Houlton,Wright, Bruce (2007–2011) "Ricker College: A Small School in A Big County", Ricker College Trustees. Hentet 6. februar 2015. før han underviste i litteratur og skrivning på Universitet i Maine in Augusta,"Pen Pals". Time magazine, 9. maj 1983. Hentet 14. april 2008. mens hendes mor arbejdede som socialrådgiver ved Maines social- og sundhedsforvaltning.

I november 1982, da Samantha Smith var 10 år gammel, skrev hun sit brev til den sovjetiske leder Jurij Andropov i håb om at forstå, hvorfor forholdene mellem USA og Sovjetunionen var så spændte:

Engelsk version af brevet:

Dear Mr. Andropov,

My name is Samantha Smith. I am ten years old. Congratulations on your new job. I have been worrying about Russia and the United States getting into a nuclear war. Are you going to vote to have a war or not? If you aren't please tell me how you are going to help to not have a war. This question you do not have to answer, but I would like to know why you want to conquer the world or at least our country. God made the world for us to share and take care of. Not to fight over or have one group of people own it all. Please lets do what he wanted and have everybody be happy too.

Samantha Smith"The original of Samantha Smith's letter". The Russian State Archive of Contemporary History (RGANI) F. 82 Op. 1 D. 61 L. 8.

Dansk oversættelse af brevet:

Kære Hr. Andropov,

Mit navn er Samantha Smith. Jeg er 10 år gammel. Tillykke med dit nye job. Jeg er bekymret for, at Rusland og USA vil indgås i en atomkrig med hinanden. Skal i have en afstemning om at gå i krig eller ej? Hvis du ikke har tænkt dig at gøre det, kan du så forklare, hvordan du vil hjælpe med at forhindre en krig. Dette spørgsmål behøver du ikke at besvare, men jeg vil gerne vide, hvorfor du vil overtage verden eller i hvert fald vores land. Gud skabte denne verden for os, så vi kunne dele og tage os af den. Ikke så vi kunne kæmpe om den eller have en gruppe af mennesker eje det hele. Lad os gøre som han ville have, så alle kan også være glade.

Samantha Smith

Hendes brev blev trykt i den sovjetiske avis Pravda. Hun fik besked og Samantha blev glad for at høre om nyheden, men havde stadig ikke modtaget et svar fra selve Jurij Andropov. Derfor skrev hun endnu et brev, nu til den amerikanske ambassadør i Sovjetunionen, for at spørge om hr. Andropov ville svare. D. 26. april 1983 modtog hun et svar fra Andropov:

Engelsk version af brevet:

Dear Samantha,

I received your letter, which is like many others that have reached me recently from your country and from other countries around the world.

It seems to me – I can tell by your letter – that you are a courageous and honest girl, resembling Becky, the friend of Tom Sawyer in the famous book of your compatriot Mark Twain. This book is well known and loved in our country by all boys and girls.

You write that you are anxious about whether there will be a nuclear war between our two countries. And you ask are we doing anything so that war will not break out.

Your question is the most important of those that every thinking man can pose. I will reply to you seriously and honestly.

Yes, Samantha, we in the Soviet Union are trying to do everything so that there will not be war on Earth. This is what every Soviet man wants. This is what the great founder of our state, Vladimir Lenin, taught us.

Soviet people well know what a terrible thing war is. Forty-two years ago, Nazi Germany, which strove for supremacy over the whole world, attacked our country, burned and destroyed many thousands of our towns and villages, killed millions of Soviet men, women and children.

In that war, which ended with our victory, we were in alliance with the united states: together we fought for the liberation of many people from the Nazi invaders. I hope that you know about this from your history lessons in school. And today we want very much to live in peace, to trade and cooperate with all our neighbors on this earth — with those far away and those near by. And certainly with such a great country as the United States of America.

In America and in our country there are nuclear weapons — terrible weapons that can kill millions of people in an instant. But we do not want them to be ever used. That's precisely why the Soviet Union solemnly declared throughout the entire world that never — never — will it use nuclear weapons first against any country. In general we propose to discontinue further production of them and to proceed to the abolition of all the stockpiles on Earth.

It seems to me that this is a sufficient answer to your second question: 'Why do you want to wage war against the whole world or at least the United States?' We want nothing of the kind. No one in our country–neither workers, peasants, writers nor doctors, neither grown-ups nor children, nor members of the government–want either a big or 'little' war.

We want peace — there is something that we are occupied with: growing wheat, building and inventing, writing books and flying into space. We want peace for ourselves and for all peoples of the planet. For our children and for you, Samantha.

I invite you, if your parents will let you, to come to our country, the best time being this summer. You will find out about our country, meet with your contemporaries, visit an international children's camp –Artek – on the sea. And see for yourself: in the Soviet Union, everyone is for peace and friendship among peoples.

Thank you for your letter. I wish you all the best in your young life.

Y. Andropov"Samantha's Letter". www.SamanthaSmith.Info. Hentet 25. maj 2013.Warner, Gale; Shuman, Michael (1987). Citizen diplomats: pathfinders in Soviet-American relations and how you can join them. Continuum. p. 285. .

Dansk oversættelse:

Kære Samantha, Jeg har modtaget dit brev, samt mange andre som er kommet til mig for nyligt fra dit og andre lande i verden. Det ser ud som om - ud fra dit brev - at du er en modig og ærlig pige, ligesom Becky, vennen af Tom Sawyer i den berømte bog af Mark Twain. Denne bog er meget kendt og elsket i vores land af alle drenge og piger.

Du skriver at du er nervøs for at der kommer en krig mellem vores to lande. Og du spørger om vi gør noget for at forhindre det.

Dit spørgsmål er den vigtigeste ud af de mange spørgsmål enhver tænkende mand kan fremstille. Jeg vil besvare dig, seriøst og ærligt. Ja, Samantha, vi i den sovjetiske union prøver alt hvad vi kan for at undgå at der opstår en krig. Det er hvad alle sovjetiske mænd ønsker. Det er hvad grundlæggeren af vores stat, Vladimir Lenin, lærte os. De Sovjetiske mennesker ved udmærket godt hvor forfærdeligt krig er. 42 år siden angreb Nazi-tyskland vores land, brændte og ødelagde tusindevis af landsbyer, dræbte millioner af soviet mænd, kvinder og børn.