Mercur er en dansk tv-serie fra 2017. Den historiske serie blev oprindeligt sendt på TV 2 Charlie.
Handling
Tv-serien handler om den danske reklamefinanserede radiokanal, Radio Mercur, som blev sendt i perioden 1958-62 via et skib, der var forankret i Øresund. Seriens medvirkede er opdelt i fortalere for piratradioen versus modstandere. Der er indlejret en generationskonflikt i serien, idet den unge generation er fortaler for piratradioen, mens piratradioens modstandere findes i den ældre generation. Den unge jurist, Gitte Skovgaard, er fanget i et dilemma, for hun lytter til piratradioens popmusik, men som radionævnets jurist skriver hun et udkast til en lov, som kriminaliserer piratradioens aktiviteter.
Produktion Seriens idémænd er Jesper Malmose og Adam Price. Den er produceret af tv-produktionsselskabet SAM Productions. Serien er primært optaget i det Sydfynske Øhav og Svendborg.
Anakronismer Da direktør Jan Irsinger og journalist Peter Nielsen første gang mødes, er de skiftevis dus og Des, på trods af at samtidens takt og tone foreskrev, at man var Des. Stud.jur. Flemming Vestergaard ryger filtercigaretter, men filtercigaretter er af nyere dato, end serien foregiver at tilhøre. I episode tre bliver der talt om at Flemming enten havde fået syv eller tolv til eksamen. Der fandtes ikke nogen karakterskala på det tidspunkt, der både havde syv og tolv, så det er formodentlig en henvisning til den nuværende (2017) skala. Vinduerne i Mercurs domicil er termovinduer af nyere dato
Inspirationskilde Man aner, at serien Mercur er inspireret af serien Mad Men, der også forestiller livet i et firma i 1950’erne. Inspirationen ses især deri, at de medvirkede mænd i Mercur hyppigt ryger tobak og drikker alkohol,America drinks just as much as it did in the Mad Men era - Vox ligesom de medvirkende i Mad Men.
Medvirkende Skuespiller RolleAndreas Jessen Stud.jur. (og senere radiovært) Flemming VestergaardNeel Rønholt Marketingmedarbjder Anne-Marie JensenStephania Potalivo Stud.jur. (senere cand.jur.) Gitte SkovgaardJon Lange Direktør Jan IrsingerRasmus Botoft Programchef Torben StenbækCharlotte Fich Lily Irsinger, Jan Irsingers mor og investorPeter Gantzler Preben Borg, Jan Irsingers gudfar og investorJesper Lohmann Cykelsmed og radiomontør Richard HansenAnders W. Berthelsen FortællerenBertil Smith Asger Susanne Storm Tove Vestergaard, Flemming Vestergaards morKen Vedsegaard Marketingschef Schiøler MortensenHenrik Birch Bankmand Verner Vestergaard, Flemming Vestergaards farKaroline Brygmann Karen-Margrethe Halvorson Steen Stig Lommer Radionævnets direktør Peder FalkJesper Zuschlag Henry Halvorson Mikael Birkkjær Journalist Peter Nielsen, Jan Irsingers hemmelige kæresteMolly EgelindDebattøren Ditte
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Danske tv-serier fra 2010'erne Kategori:Tv-serier fra TV 2 Danmark