Poul Jørgensen (født 2. marts 1944 i Silkeborg) er en dansk professor i kemi på Aarhus Universitet og direktør for qLEAP Center for Theoretical Chemistry, der blev etableret samme sted i april 2012. Jørgensen har givet skelsættende bidrag på området elektronstrukturteori. Han er en af hovedkræfterne bag DALTON-programmet, der bruges til at beregne molekylestrukturer, og medlem af International Academy of Quantum Molecular Science.

Karriere Jørgensen var postdoc under Yngve Öhrn i Florida fra 1972-73, og herefter et år som postdoc under professor Jack Simons i Utah. I 1974-1975 var han postdoc under V. McKoy i Pasadena. I 1976 blev han ansat som lektor på Aarhus Universitet (AU). I 2001 blev han udnævnt til professor i kemi på AU. I 2004-2007 var han direktør for Center for Teoretisk Kemi på AU. I 2006 blev han direktør for The Lundbeck Foundation Centre for Theoretical Chemistry, der finansieres af Lundbeckfonden, hvilket han var frem til 2011. I 2012 blev han direktør for The qLEAP Centre for Theoretical Chemistry.

I 2010 blev han Advanced Research Professor i kemi på Aarhus Universitet.

Jørgensens karriere er blevet beskrevet i Special Issue of Advances in Quantum Chemistry.

Forskning Jørgensens liste over peer-reviewed udgivelser indeholder artikler, der er blevet vigtige kilder inden for feltet af elektronisk strukturteori. Hans forskningsområder har været forskelligartede og har inkluderet metoder til Multi-configurational self-consistent field (MCSCF), Lagrangiske teknikker til beregning og analyse af molekylers egenskaber, tidsafhængig lineær og ikkelinære responsfunktionsteori, coupled cluster-teori, beregninger af molekylers magnetiske egenskaber, Møller–Plesset perturbation theory, benchmarking af nøjagtigheden af elektroniske strukturmodeller, beregning af molekylers energi, lineær skalering af coupled cluster-algoritmer, optimering af algoritmer til Hartree–Fock- og Kohn–Shamteori, og bestemmelse af Hartree–Fock-orbitaler.

Udvalgte publikationer Jørgensen har skrevet mere end 350 videnskabelige artikler til internationale tidsskrifter, samt fire bøger, heraf tre som medforfatter og én som redaktør;

Han er blevet citeret mere end 19.000 gange, og han har et h-index på 68 (ifølge ISI Web of Knowledge database).

Han har også organiseret Sostrup Summer School - Quantum Chemistry and Molecular Properties sammen med Trygve Helgaker og Jeppe Olsen hvert andet år siden 1900.

Hæder Ridder af Dannebrog i 2010 Medlem af International Academy of Quantum Molecular Science (2012). Pris for ekstraordinære videnskabelige bedrifter ved International Conference of Computation Methods in Science and Engineering (ICCMSE) (2006). Æret af Thomson Scientific og Danmarks Biblioteksforening som den mest citerede forfatter i kemi i Danmark fra 1990-2004. Rigmor og Carl Holst-Knudsens Videnskabspris, Aarhus Universitet (1986).

Referencer

Eksterne henvisninger His International Academy of Quantum Molecular Science page

Poul Jørgensen på Aarhus Universitets hjemmeside

Kategori:Kemikere fra Danmark Kategori:Riddere af Dannebrog Kategori:Ansatte ved Aarhus Universitet