Kompliceret sorg / Komplicerede sorgreaktioner henviser til sorgreaktioner efter nærtstående persons død, der er kendetegnet ved at være væsentlig mere langvarig, lidelsesfuld og intens end sorgreaktioner almindeligvis er i den pågældende kultur, og som er forbundet med en klar nedgang i den efterladtes funktionsniveau, for eksempel ved at man fungerer mærkbart dårligere i sit arbejde, socialt samvær, fritid eller seksuel funktion end før tabet og at dette varer ved gennem længere tid efter tabet.Stroebe et al., 2008; O'Connor, 2017; Larsen et al., 2018

Kompliceret sorg kan betegnes som et paraplybegreb, der favner forskellige typer af komplicerede sorgreaktioner, herunder symptomer på fx tabsudløst depression, PTSD eller det nyeste bud: en diagnose for en sorgreaktion, der er blevet så fastlåst, at den kan betegnes som syg og som benævnes vedvarende sorglidelse.Larsen et al., 2018

Kilder

Referencer

Kategori:Følelser