Mary Letitia Thomas, kendt som Queen Mary (født omkring 1842 på Antigua; død 1905 på Sankt Croix), var en caribisk plantagearbejder og en af de mest kendte lederskikkelser under Fireburn-oprøret i 1878 på Sankt Croix i det daværende Dansk Vestindien. På de nuværende Amerikanske Jomfruøer er hun blevet en markant symbolfigur for modstand mod kolonial undertrykkelse.
Tidlige år Thomas blev født omkring 1842 på Antigua og rejste i 1860'erne til Sankt Croix, hvor hun arbejdede på flere sukkerplantager. Før Fireburn boede og arbejdede hun blandt andet på plantagen Sprat Hall og senere på Williams Delight. Hun var ugift og mor til tre børn.
En fængselsprotokol oplyser, at Thomas i 1872 blev straffet med ti gange 48 timer på vand og brød for mishandling af et af sine børn og i 1875 med fire dages fængsel for tyveri. Oplysningerne stammer fra en periode, hvor sorte kvinders moderskab og adfærd blev mødt med skærpet kontrol fra de koloniale myndigheder; samtidige forestillinger om "rigtigt" moderskab og kvindelighed kunne ifølge den historiske kontekstualisering af fængselsmaterialet anvendes mod afrocaribiske kvinder, der udfordrede myndighederne. Børnedødeligheden var samtidig meget høj, og sult, sygdom og forældreløshed var udbredt i Dansk Vestindien.
Baggrund for Fireburn thumb|Den tidligere sukkerplantage Whim i nærheden af Frederiksted på Sankt Croix
Slaveriet var blevet afskaffet i Dansk Vestindien i 1848, men de afrocaribiske landarbejderes arbejds- og levevilkår var fortsat stærkt begrænsede. Arbejdsregulativet fra 1849 pålagde landarbejderne at indgå årlige kontrakter med plantageejerne og begrænsede deres mulighed for at forhandle om bedre løn- og arbejdsforhold. Arbejderne måtte som hovedregel kun skifte arbejdssted én dag om året, på den såkaldte skiftedag den 1. oktober. Ordningen var oprindeligt tænkt som midlertidig, men bestod i omkring 30 år, mens lave lønninger og vanskelige levevilkår bidrog til en voksende utilfredshed blandt arbejderne.
Fireburn-oprøret Den 1. oktober 1878, der var den årlige skiftedag for landarbejdernes kontrakter, brød uroligheder ud i Frederiksted. De begyndte som protester over arbejdsforholdene og den lave løn og udviklede sig til et omfattende oprør, der hurtigt spredte sig til plantagerne på den vestlige del af Sankt Croix. Under det oprør, der blev kendt som Fireburn, blev mere end 50 plantager sat i brand, mens det meste af Frederiksted blev ødelagt af brand. Fireburn regnes for et af de mest omfattende og voldsomme arbejderoprør i Caribiens historie.
Fireburn havde ingen samlet central ledelse, men bestod af flere grupper, der til dels handlede uafhængigt af hinanden. Mary Thomas blev en del af den såkaldte Nordsidebande, en løst organiseret gruppe, der bevægede sig fra Sprat Hall mod plantagen Punch på den nordlige del af øen og satte ild til plantagebygninger og sukkermarker. Den efterfølgende undersøgelseskommission knyttede især Thomas, Thomas Graydon og Daniel Phillip til ledelsen af denne gruppe.
Betegnelsen Queen blev i samtidens caribiske samfund brugt om kvinder med social eller kulturel status. Thomas forklarede under forhørene først, at Graydon havde truet hende til at bære et hjemmelavet rødt flag og følge gruppen. Hun afgav senere en anden forklaring og erkendte, at hun var blevet hos Nordsidebanden under dens videre færd. Ved et forhør den 7. december 1878 angav hun Graydon, Daniel Phillip og sig selv som gruppens »Captains«.
Samtidige vidneforklaringer tillagde Thomas en aktiv rolle i ødelæggelserne. Ifølge sådanne udsagn gik hun blandt andet ind i huse og ødelagde inventar, og på plantagen Punch skulle hun have forbudt folk at slukke brandene under trussel om, at de ville blive halshugget. Disse oplysninger bygger på vidneudsagn fra det efterfølgende retslige opgør og bør ses sammen med Thomas' egne skiftende forklaringer om sin rolle.
Også Axeline Elisabeth Salomon, kendt som Agnes, Mathilda McBean og Susanna Abrahamson, kendt som Bottom Belly, blev fremtrædende i eftertidens fortællinger om oprøret; sammen med Mary Thomas er de blevet kendt som Fireburn Queens.
Dom, fængsling og senere år Efter at oprøret var blevet slået ned, fulgte en omfattende jagt på og retsforfølgelse af deltagerne. Flere end 100 sorte mennesker mistede livet under oprøret og dets nedkæmpelse, og omkring 400 personer blev arresteret. Tolv mænd blev dømt til døden ved standretter og henrettet; i det efterfølgende retslige opgør blev yderligere 40 personer, herunder fire kvinder, idømt dødsstraf, men disse 40 dødsdomme blev senere omstødt til livsvarigt fængsel.
Mary Thomas blev dømt for medvirken til brandstiftelse og plyndring og idømt dødsstraf, som senere blev omstødt til livsvarigt fængsel. I 1882 blev hun sammen med tre andre dømte kvinder overført til kvindefængslet på Christianshavn i København for at afsone straffen. Fængselsprotokollen registrerer hendes ankomst den 19. juli 1882 og beskriver hende som omkring 40 år gammel, født på Antigua, ugift og mor til tre børn; det fremgår desuden, at hun under oprøret var blevet kaldt »The Queen«. Ved ankomsten var en ring og et par øreringe blandt de få ejendele, der blev registreret hos hende.
I december 1887 blev Thomas sendt tilbage til Sankt Croix for at afsone videre der. Hun blev senere løsladt, giftede sig og tog efternavnet Watris. I sine sidste år boede og arbejdede hun på plantagen Williams Delight. I begravelsesprotokollen fra St. Paul's Church i Frederiksted er hun registreret som Mary Letitia Watris; dødsårsagen er angivet som naturlig, og hun blev begravet på Williams Delight den 17. marts 1905.
I kølvandet på Fireburn skete der begrænsede forbedringer af landarbejdernes vilkår, blandt andet højere lønninger. Arbejdsregulativet fra 1849 blev desuden afskaffet og erstattet af en ny regulering.
Eftermæle og erindring På De Amerikanske Jomfruøer spiller Fireburn fortsat en central rolle i den kollektive erindring. I relation til emancipationen i 1848, der omtales som The First Freedom, betegnes Fireburn undertiden som The Second Freedom – »den anden frihed«. Mary Thomas og de andre Fireburn-dronninger er blevet symbolfigurer for modstand mod kolonial undertrykkelse, mens oprøret traditionelt har haft en mindre fremtrædende plads i den brede danske historiekultur. I Danmark er Thomas dog siden 2010'erne blevet mere synlig i offentlig historieskrivning og erindringskultur.
Mary Thomas er en særlig fremtrædende symbolfigur på Sankt Croix, hvor en hovedvej bærer navnet Queen Mary Highway. Erindringen om hende og de øvrige deltagere i Fireburn er blandt andet blevet videreført gennem mundtlige fortællinger, sange, kunst og historiske genopførelser. Den 1. oktober markeres fortsat som Contract Day på De Amerikanske Jomfruøer, hvor Fireburn og arbejdernes kamp for bedre vilkår indgår i den officielle erindring.
Et overleveret folkeligt vers har også bidraget til erindringen om Queen Mary:
"Queen Mary, ah where you gon’ go burn? "Queen Mary, ah where you gon’ go burn? "Don’ ask me nothin’ t’all "Just geh me de match an oil "Bassin Jailhouse, ah deh de money dey"
Fremstillinger og monumenter Der kendes ingen fotografier eller autentiske portrætter af Mary Thomas. Charles E. Taylor offentliggjorde i 1888 to forskellige fremstillinger i Leaflets from the Danish West Indies, A Rebel og Queen Mary; på A Rebel ses en kvinde med en sukkerrørskniv og en brændende fakkel, mens figuren med betegnelsen Queen Mary bærer en sukkerrørskniv og et flag. Det var imidlertid især den unavngivne figur i A Rebel, der senere blev anvendt af danske institutioner som illustration af Mary Thomas.
thumb|Three Queens Fountain på Sankt Thomas
På Sankt Thomas blev monumentet The Three Queens of the Virgin Islands, skabt af den amerikanske billedhugger Richard Hallier, opstillet i 2005; monumentet forestiller tre af de ledende Fireburn-dronninger.
I Am Queen Mary thumb|I Am Queen Mary foran Vestindisk Pakhus i København, 2018
Mary Thomas fik fornyet opmærksomhed gennem kunstværket I Am Queen Mary af kunstnerne Jeannette Ehlers og La Vaughn Belle, som blev afsløret den 31. marts 2018 foran Vestindisk Pakhus på Københavns havnefront. Den omkring syv meter høje skulptur blev omtalt som det første offentlige monument over en sort kvinde i Danmark. Kunsthistorikeren Kristine Nielsen har desuden beskrevet værket som Danmarks første offentlige mindesmærke over landets koloniale fortid.
Ved hjælp af 3D-kropsscanning skabte kunstnerne figuren som en hybrid af deres egne kroppe. Den siddende positur refererer til det kendte fotografi af Black Panther Party-medstifteren Huey P. Newton i en påfuglestol, mens geværet og spyddet fra Newton-billedet i værkets billedsprog er erstattet af en fakkel og en sukkerrørskniv. Soklen blev opbygget af koralsten fra Sankt Croix, som var blevet hugget ud af havet af slavegjorte afrikanere og tidligere havde været anvendt som byggemateriale i kolonitidens bygninger.
Placeringen foran Vestindisk Pakhus knyttede værket direkte til kolonihistorien, idet pakhuset blandt andet havde været anvendt til opbevaring af sukker, rom og andre varer fra de danske kolonier i Caribien.
Nielsen har beskrevet værket som et monument, der etablerer en dialog mellem caribiske og danske historier om arbejde, race og erindring og samtidig fremhæver sorte kvinders modstand mod kolonialismen.
Den midlertidige, sortmalede figur var fremstillet af polystyren. I december 2020 blev den beskadiget af en kraftig storm og mistede hovedet; figuren blev efterfølgende fjernet, mens soklen blev stående på havnefronten.
Den danske regering gav i 2020 tilladelse til permanent at installere I Am Queen Mary foran Vestindisk Pakhus. Beslutningen om permanentgørelsen blev offentligt omtalt i marts 2021, samtidig med at arbejdet med finansieringen af en mere holdbar udgave blev intensiveret. Foreningen for I Am Queen Mary blev stiftet i januar 2023 med det formål at få skulpturen permanent opført i bronze i København og at etablere et søstermonument på Sankt Croix.
Referencer
Litteratur
Eksterne henvisninger
Mary Thomas i Lex – Danmarks Nationalleksikon Fireburn hos Nationalmuseet I Am Queen Mary – kunstprojektets hjemmeside
Kategori:Personer fra Antigua og Barbuda Kategori:Personer fra Dansk Vestindien Kategori:Personer fra Sankt Croix Kategori:Dansk Vestindien