thumb|250px|C/ Zurbano n.º 92 (Madrid, Spanien): Skiltet Análisis Clínicos viser Dr. Merino Batres' laboratorie placeret på la entreplanta, en nøglelokation for dopingnetværket, da blev opløst af Guardia Civil. Operación Puerto (OP) er en indsats mod doping i elitesport, der fandt sted i Spanien. Denne indsats gjorde at man kunne optrævle det dopingnetværk som lægen Eufemiano Fuentes stod bag; et netværk der sagde at de kunne tilbyde forskellige ulovlige praksisser til at forbedre ydeevnen hos sine sportsklienter: hormoner (herunder EPO, testosteron og andre anabole steroider), medikamenter og blodtransfusioner.
Guardia Civils undersøgelse begyndte i februar 2006 og første til anholdelser og registreringer 23. maj, hvor man kendte til eksistensen af indsatsen. Det blev efterhånden annonceret af klienterne i dopingnetværket var fodboldspillere, tennisspillere, cykelryttere og atleter. Imidlertid havde Guardia Civil kun identificeret 58 cykelryttere blandt netværkets klienter, da man kom med sit resumé. Undersøgelsen blev hæmmet ved at dommer Serrano ikke gav efterforskerne mulighed for at analysere alle dokumenterne.
Doping var ikke en forbrydelse i Spanien på det tidspunkt, så dommeren Serrano undersøgte kun en mulighed forbrydelse mod folkesundheden, der ville kunne inkriminere de personer der havde ansvaret i netværket, ikke deres klienter (altså sportsfolkene). Dommeren opgav sagen, da han ikke mente denne forbrydelse var sket, og alle de anklagede blev frifundet. Madrids Audiencia Provincial beordrede genoptagelse af sagen to gange, og beordrede åbningen af en mundtlig retssag.
Yderligere afviste dommer Serrano at videregive de indsamlede beviser til de internationale sportsorganisationer (WADA og UCI), hvilket forhindrede at de atleter der blev identificeret som klienter hos dopingnetværket, fik sportslige sanktioner.
På grund af de spanske myndigheders afvisning af at forsætte med undersøgelsen, eller at give data fra undersøgelsen videre til andre organisationer, sådan at netværkets klienter kunne straffes, påbegyndte lande som Tyskland og Italien deres egen undersøgelse af sagen. Undersøgelserne fra disse lande har gjort, at seks sportsklienter er blevet bekræftet (og straffet), og fem af de seks var allerede identificeret af Guardia Civil.
I de første måneder af 2013 fandt den orale retssag og efterfølgende strafudmåling endelig sted: dr. Fuentes og hans samarbejdspartner José Ignacio Labarta blev dømt, men med milde straffe, mens de øvrige anklagede blev frifundet. Den 10. juni 2016 udstedte Audiencia Provincial de Madrid en endelig dom der frikendte alle anklagede for alle punkter de var dømt for. Dommerne mente af de anklagede fulgte den spanske lovgivning, altså udførte de ikke noget ulovligt i følgen loven.
I Operación Puerto var der fem anklagede personer - Eufemiano Fuentes, José Ignacio Labarta, Manolo Saiz, Vicente Belda og Yolanda Fuentes - og de blev alle frikendt, så det giver ikke mening at den daværende leder af undersøgelsen, løjtnant i Guardia Civil, Enrique Gómez Bastida, der senere blev forfremmet til Kommandør, og direktør for det spanske anti-doping agentur, åbnede en sag på baggrund af en handling, der i følge spansk lov, ikke var ulovlig. De eneste atleter der der blev straffet var Jan Ullrich, Ivan Basso, Alejandro Valverde, Jörg Jaksche, Michele Scarponi og Giampaolo Caruso kun på baggrund af mistanke og tilståelser, da de fysiske beviser, hovedsagligt blodposerne, ikke blev afleveret før i 2016, efter den endelig dom var afsagt, og den sportslige straf allerede var afsonet.
Begyndelse Før man begyndte at tale om undersøgelse "Operacion Puerto", skal det bemærkes at doktor Eufemiano Fuentes' aktiviteter var kendte, opmuntret og støttet af de spanske sportsmyndigheder i 1980'erne, der søgte at opnå den bedst mulige forberedelse og form til sine atleter, der skulle med til de Olympiske Lege.
Måske som et resultat af denne praksis, opnåede Spanien sin bedste medaljehøst i sin sportshistorie, da de var værter for Sommer-OL i 1992 i Barcelona.
Guardia Civils undersøgelse Undersøgelsen begyndelse Politirapporten, der var blev beordret af løjtnanten, er beordret den 8. maj 2006, og allerede i tredje paragraf i rapporten tales der om mulige "doping"-behandlinger. På det tidspunkt var doping ikke ulovligt i Spanien.
Selvom der ikke i første omgang var et specifikt motiv der igangsatte undersøgelserne, indikerede avisen El Mundo at de var drevet af den positive EPO-prøve og efterfølgende diskvalifikation (efter at have vundet det samlede klassement) af den spanske cykelrytter Roberto Heras, fra holdet Liberty Seguros, i Vuelta España 2005, og anklagerne som Jesús Manzano kom med to år før. I den henseende, understregede den detaljerede rapport fra Guardia Civil betydningen af de anklager og tilståelser givet af Manzano, der er tidligere cykelrytter for Kelme (senere omdøbt til Comunidad Valenciana). Avisen El País offentliggjorde også at der ville være en tip-off til undersøgerne fra en der var en del af cykelverdenen, men hvis identitet forblev en hemmelighed. Ligeledes Asimismo, tilføjede avisen ABC, at under Operation Mamut der demonterede seks ulovlige laboratorier i Madrid og Barcelona, blev der allerede fundet indikationer der pegede på Eufemiano Fuentes. Jesús Manzano afslørede offentligt i avisen As, i marts 2004, at dopingvar en udbredt praksis og almindeligt i den professionelle cykelverden, og forklarede i detaljer hvordan det blev udført i det tilfælde han kendte til, på Kelme. Så Manzano gav de følgende detaljer:
Læger: Manzano pegede direkte på Eufemiano Fuentes (daværende læge på Kelme) og gav også navnene på Yolanda Fuentes (Fuentes søster), Alfredo Córdova og Walter Virú, foruden at nævne den italienske sportslæge Luigi Cecchini som en der var meget tæt på Fuentes. José Luis Merino Batres figurerede også blandt de læger som Manzano nævnte.
Steder: Manzano forklarede at adressen Zurbano 92 var en nøglelokation for netværket, hvor analyserne af cykelrytterne blev udført. Han fortalte også om værelse 101 på Hotel Aida, i Torrejón de Ardoz, hvor Fuentes havde sit studio på daværende tidspunkt.
Metoder: Manzano fortalt om tabuerne ved de brugt dopingmetoder, og fremhævede blodtransfusionerne: at afgive blod og opbevarer det ved lave temperaturer, for senere at sprøjte det ind i kroppen igen, for at forbedrer præstationen. Han forklarede at man dengang ikke identificerede cyklisten, når man gemte blodposerne, hvilket gav problemer med at kroppen afviste blodet og sundhedsproblemer, når blodet ikke var kompatibelt - noget han selv oplevede også. Han fortalte også om den almindelig brug af forbudte stoffer og substanser i sporten, såsom EPO, HGC Lepori eller Andrio, blandt meget andet. Ligeledes forklarede han at holdlægerne lavede analyser af koncentrationerne på hotellet under konkurrencer, for at sikre at rytterne ikke blev testet positive i dopingkontrollerne.
Disse tilståelser skabet en stor polemik og de blev kraftigt kritiseret af cykelmiljøet; Manzano modtog dødstrusler, der blev angivet til Guardia Civil. Den spanske dommer, Guillermo Jiménez, der afhørte ham, besluttede ikke åbne en formel undersøgelse, fordi doping ikke var ulovligt i Spanien på det tidspunkt, og fordi det ikke var tilstrækkeligt med beviser.
Ikke desto mindre, bekræftede Guardia Civils undersøgelse påstandene fra Manzanos tilståelse, som nævnt i rapporten derfra, i hvilken sandhedsværdien af Manzanos anklager på alle niveauer udtrykkeligt anerkendes: navne, steder og praksis. Manzano udtrykte sin tilfredshed, med at det var blevet bekræftet at han havde fortalt sandheden.
Opfølgning Efterforskningen begyndte i februar 2006. Gennem tre måneder (til den 23. maj, datoerne for anholdelser og undersøgelser), begyndte Guardia Civil at holde styr på bestemte personer der tilbød doping, i form af bloddoping eller via medikamenter. Agenterne kaldte dopingnetværket Autotransfusión i deres efterforskningsmateriale.
Således fandtes de stander der blev brugt af dopingnetværket, placeret for at udvikle deres aktiviteter, med hovedparten af dem i centrum af Madrid. Telefoner blev aflyttet for at optage mange samtaler mellem bagmændene og deres klienter, hvilket skulle vise sig at blive vigtigt for at klarlægge hvem der var bag de kodenavne der blev fundet i dokumentationen og på de blodposer der blev beslaglagt i forbindelse med efterforskningen. Yderligere blev ankomsten og afgangen af forskellige klienter (akkompagneret af de der var ansvarlige for komplottet) fotograferet og optager på video, hvilket også blev relevant for i forhold til at identificere kunder og de kodenavne der blev brugt.
Arrestationer Den 23. maj 2006 påbegyndte Guardia Civil anholdelsen af personer i Madrid, San Lorenzo de El Escorial og Zaragoza, der mentes at være ansvarlige for dopinghandlinger, på baggrund af de oplysninger der var indsamlet på det tidspunkt: thumb|210px|Indgangen til cafeen på Hotel Pío XII i Madrid, hvor Fuentes, Merino Batres og Saiz kort før de blev anholdt af Guardia Civil, den 23. maj 2006.
Eufemiano Fuentes, kanarisk læge med speciale i sportsmedicin. Anholdt ved udgangen fra cafeen på Hotel Pío XII i Madrid, efter mødet med med Merino og Saiz. Kontroversiel i mange år for sin mulige (og indtal da ikke beviste) involvering i doping på tværs af mange forskellige sportsgrene. Da han blev anholdt havde han ti telefoner på sig (med deres nummer skrevet med kuglepen), to af dem med annotationer: Kelme pg nuevo 6... Checo. Han havde også flere forskellige kort: et med navne og telefonnumre på forskellige cykelryttere og teknikere på holdet Liberty Seguros, et andet kort havde adressen, arbejdstelefon, mobil og fax-nummer på Mario Zorzoli (medicinsk chef for UCI), og et andet med Silke-hotellerne, med håndskrevne notater (Ale, Manc, Vino, Popo y Valverde), såvel som et Tour de France 2006-magasin, med dets normale symboler, koder og numre skrevet over hele løbets rute. Med kodenavnet Astérix, var han den formodede leder af det dopingnetværk der blev efterforsket.
José Luis Merino Batres, hæmatolog i et madrilensk laboratorium, chefhæmatolog på Hospital de la Princesa og tidligere direktør for Centro de Transfusiones i Comunidad de Madrid. Han blev anholdt ved udgangen fra cafeen på Hotel Pío XII i Madrid, efter at have mødtes med Fuentes og Saiz. Han var i tæt samarbejde med Fuentes, med kodenavnet Obélix, hvor han, i sit laboratorium, udførte de relevante analyser for klienterne i netværket. Han blev betalt direkte af Fuentes for sit arbejde.
Manolo Saiz, sportsdirektør for holdet Liberty Seguros, det tidligere ONCE. Han blev anholdt ved udgangen fra cafeen på Hotel Pío XII i Madrid, efter at have mødtes med Fuentes (der refererede til ham som Osobuco eller el Gordo) og Merino. På tidspunktet for sin arrestation bar han på en kuffert med 60.000 euro i kontanter (som han skyldte Fuentes for hans og netværkets ydelser), og en køletaske med dopingpræparater. Han blev løsladt dagen efter, da han blev anset som klient i netværket, ikke et medlem af det. Under sin anholdelse fortalte han at ved at hyre Roberto Heras i 2004, bad han Fuentes om at være hans læge, noget Fuentes accepterede, og dermed genforenede ham med lægen, der også var holdlæge for ONCE i 1990'erne. Det samme bad han Fuentes om med flere andre af sine ryttere. Saiz spurgt selv, om Fuentes ville tage hånd om en af sine ryttere. Mere end halvdelen af cyklisterne på holdet optrådte (ved eget navn eller i kode) i den indsamlede dokumentation.
José Ignacio Labarta, assisterende sportsdirektør på holdet Comunidad Valenciana (det tidligere Kelme). Han blev anholdt i Zaragoza. Han var, udover en klient, også deltager i dopingnetværket (med kodenavnene Marcario og Bigotes), og udvekslede selv dopingstofferne med Fuentes, via kurér.