Colosseum var en biograf på Jagtvej ved Nørrebros Runddel i København. Oprindeligt var det meningen, at biografen skulle være opført i tilknytning til Folkets Hus med åbning i 1923, men da det ikke lod sig gøre, blev den bygget på en større grund ved siden af.Politiken, 16.11.1922; Gunnar Sandfeld: Den stumme scene. Nyt Nordisk Forlag, København. 1966, s. 376f., 384f.
Med plads til 1.000 publikummer var Colosseum Københavns tredjestørste biograf og brokvarterernes første luksus- og mammutbiograf.Hans Christian Christiansen & Catrine Werchmeister. Københavns biografer. Informations forlag, København. 2006, s. 51. Åbningsforestillingen fandt sted Anden Juledag 1924 med stumfilmen Signaltaarnet (The Signal Tower, 1924).Ibid.
De første bevillingshavere var teatermanden Jacob Jacobsen og forfatteren Carl Ludvig Emil Jensen. Efter C.E. Jensens død i 1927 ledte Jacobsen biografen med Skuespillerforeningen af 1879 som medbevillingshaver. Da denne ordning i medfør af bestemmelser biografloven af 1933 ikke kunne fortsættes, videredrev han den alene mod betalingen af en årlig afgift til foreningen.Teatrene i Danmark. Betænkning afgivet af den af regeringen den 26.januar 1954 nedsatte teaterkommission. Betænkning nr. 278. Justitsministeriet, København. 1954, s. 151.
I 1929 anskaffede Colosseum som en af de første danske biografer et lydfilmanlæg og der var stor publikumstilstrømning til visningen af Al Jolson-filmen The Singing Fool (1928).http://www.biografmuseet.dk/biografer/bio/k/kobenhavn/c/colosseum/ biografmuseet.dk (tilgået 2018-02-25)
Under den tyske besættelse af Danmark måtte Jacobsen efter pres fra Justitsministeriet og værnemagten vise film for tyske soldater, hvilket i juli 1943 medførte en sabotageaktion mod biografen, der måtte holde lukket i flere uger.Niels-Jørgen Dinnesen og Edvin Kau: Filmen i Danmark. Akademisk Forlag, København. 1983: 187.
Efter Jacobsens død overgik bevillingen i 1956 til Fleming Lynge,Bjørn Rasmussen: Filmens Hvem Hvad Hvor - Danske titler og biografier (bd. 1). Politikens forlag, København. 1968, s. 375. som drev Colosseum frem til sin død. Da bevillingssystemets ophævelse med filmloven af 1972 gav mulighed herfor, blev biografen i 1971 købt af Gunnar Obel. I 1973 købte Palladium biografen og drev den med Frederik Sundram som leder frem til 1978. I 1980 videreførtes driften, efter en ombygning til tre sale, med Henry Fussing og Jytte Fussing som forpagtere.http://www.biografmuseet.dk/biografer/bio/k/kobenhavn/c/colosseum/ biografmuseet.dk (tilgået 2018-02-25). Sidste forestilling var i 1983, hvor Colosseum havde udviklet sig til en ren pornobiograf.
Bygningen brændte i 1986 og blev siden overtaget af et ALDI-supermarked.
thumb|Colosseums sal i 1930'erne og 1940'erne thumb|Colosseums sal efter en ombygning først i 1950'erne thumb|Colosseums sal efter en ombygning først i 1950'erne
Direktører 1924-1927: Jacob Jacobsen og Carl Ludvig Emil Jensen 1927-1955: Jacob Jacobsen 1956-1970: Fleming Lynge 1971-1973: Gunnar Obel 1973-1978: Frederik Sundram for Palladium 1980-1983: Henry og Jytte Fussing
Kilder
Litteratur Hans Christian Christiansen & Catrine Werchmeister. Københavns biografer. Informations Forlag, København. 2006. Niels-Jørgen Dinnesen og Edvin Kau: Filmen i Danmark. Akademisk Forlag, København. 1983. Gunnar Sandfeld: Den stumme scene. Nyt Nordisk Forlag, København. 1966.
Eksterne henvisninger
Colosseum-biografen på Biografmuseet.dk
Kategori:Biografer i København Kategori:Nørrebro