Benoît Poelvoorde (født 22. september 1964 i Namur) er en belgisk skuespiller. Han stammer fra den fransktalende del af Belgien, Vallonien, og spiller især i humoristiske film, der optages i Vallonien og Frankrig.
Karriere Som syttenårig blev han pptaget af teater, og i sit skuespil blev han især kendt for sine atypiske fortolkninger. Han var oprindeligt uddannet på tegnelinjen på École de recherche graphique i Bruxelles, hvor han dygtiggjorde han sig også i fotografering. Under sine studier blev han ven med Rémy Belvaux og André Bonzel, med hvem han lavede kortfilmen Pas de C4 pour Daniel-Daniel.
Fire år senere, i 1992, vendte trioen tilbage med filmen Mand bider hund (C'est arrivé près de chez vous). Poelvoorde var medinstruktør og spillede selv hovedrollen. Denne kyniske film noir, skabt med få midler og inspireret af en belgisk fjernsynsserie ved navn Strip-tease, blev hurtig en succes og kultfilm.
I 1995 optrådte han i videoen til sangen "TV-Sang" af det belgiske band Moondog Jr (nu: Zita Swoon).
Senere optrådte Poelvoorde i teatret, hvor han i Modèle déposé af Bruno Belvaux spillede rollen som broren Rémy. Bagefter påbegyndte han to humoristisk projekter til fjernsynet: Jamais au grand jamais, en sketchserie, udsendt i 1996, og Carnets de monsieur Manatane.
Mellem 1997 og 2004 spillede han i en række film og fik succes ved det store publikum takket være roller i Le Boulet og Podiet. I 2002 modtog Poelvoorde Prix Jean Gabin. I 2004 var han medlem af juryen på Cannes-filmfestivalen, der det år blev ledet af den amerikanske skuespiller og instruktør Quentin Tarantino, der erklærede, at han var fascineret af filmen Mand bider hund.
Poelvoorde blev nomineret til en César for bedste mandlige hovedrolle i 2005 for Podium og i 2006 for Entre ses mains.
I 2008 blev hans optræden i Asterix og de Olympiske Lege både godkendt af anmelderne og det brede publikum. Hans gennemgående rollevalg som bitter taber og oppustet personlighed har trukket sammenligninger med den franske skuespiller Louis de Funès. Poelvoorde har i de senere år også spillet seriøse roller som Etienne Balsan i Coco før Chanel som han modtog Magritte-publikumsprisen for.
I 2014 modtog han Magritte-prisen for bedste skuespiller for Une place sur la Terre fra 2013, og i årene før var han nomineret for Le Grand Soir (i 2013) og Anonyme romantikere (Les Émotifs anonymes) (i 2012).
I 2013 indbød han, bidt af litteraturen, på Théâtre de Namur til l'Intime Festival, så enhver kunne opdage et udvalg af litteraturen ved skribenter som S. Tesich, J.C. Oates, B. Constant med flere, for at udforske tekster af skribenter som Tom Lanoye, Laurent Gaudé, Olivia Rosenthal, David Vann, Louis-Henri de la Rochefoucauld og andre samt, for at vise indflydelsen af film på litteratur eller fotografi samt omvendt Edouard Baer, Catherine Frot, med flere.
Film L'Amant de maman, kortfilm af Rémy Belvaux, 1988 Pas de C4 pour Daniel-Daniel, kortfilm af Rémy Belvaux og André Bonzel, 1988 Mand bider hund af Rémy Belvaux, André Bonzel og Benoît Poelvoorde, 1992 Film belge de Snuls, 1992 Les Randonneurs af Philippe Harel, 1997 Le Signaleur, kortfilm, 1997 Les Convoyeurs attendent af Benoît Mariage, 1998 Les Portes de la gloire, 2000 Le Vélo de Ghislain Lambert af Philippe Harel, 2001 En klods om benet af Alain Berberian, 2002 La Vie politique des Belges af Jan Bucquoy, 2002 Podiet af Yann Moix, 2004 Atomik Cirkus, le retour de James Bataille af Didier Poiraud og Thierry Poiraud, 2004 Narko af Tristan Aurouet og Gilles Lellouche, 2004 Aaltra af Benoît Delépine og Gustave Kervern, 2004 Cinéastes à tout prix Frédéric Sojcher, 2004 Akoibon af Edouard Baer, 2005 Entre ses lysnettet af Anne Fontaine, 2005 Du jour au lendemain af Philippe Le Guay, 2006 Cowboy af Benoît Mariage, 2007 Asterix og de Olympiske Lege af Thomas Langmann og Frédéric Forestier, 2008 Coco før Chanel Anne Fontaine, 2009 En by kaldet panik af Stéphane Aubier og Vincent Patar, 2009 Intet at fortolde af Dany Boon, 2010 Louise-Michel af Gustave Kervern og Benoît Delépine, 2010 Anonyme romantikere af Jean-Pierre Améris, 2010 Mon pire cauchemar af Anne Fontaine, 2011 Une place sur la Terre. af Fabienne Godet, 2013 3 Hearts af Benoît Jacquot, 2014 Jagten på Chaplin af Xavier Beauvois, 2014 Det spritnye testamente af Jaco Van Dormael, 2015 Saint Amour af Benoît Delépine og Gustave de Kervern, 2016
Private forhold Hans mor var grønthandler, hans far chauffør. Faderen døde da Poelvoorde var 12 år. Benoît Poelvoorde gik på en jesuitisk kostskole i Godinne og forlod hjemmet som syttenårig, da han påbegyndte undervisningen på Félicien Rops Teckisk Institut i Namur. I interviews har han oplyst, at han skulle lide af bipolar affektiv sindslidelse og var indlagt for depression i 2008.
Eksterne henvisninger
Kategori:Skuespillere fra Belgien Kategori:Filminstruktører fra Belgien