Ole Vedfelt (født i 1941 i København) er psykoterapeut og forfatter.

Vedfelt blev student fra Østre Borgerdyd Gymnasium i 1960. Efter studentereksamen tog han uddannelse som tandlæge. Samtidig var han optaget af alment kulturelle emner som litteratur, filosofi og psykologi. Han ernærede sig med deltidsarbejde, der gav overskud til frit at beskæftige sig med humanistiske interesser. Vedfelt udgav i 1979 den fabulerende fremtidsroman, Raseriet i Rigor, som omhandler sammenstød mellem forskellige kulturer.

I 1968 indledte han en langvarig jungiansk analyse og gennemførte efterfølgende uddannelse som jungiansk analytiker. Vedfelt har fra 1977 til i dag haft privat/egen praksis for individuel psykoterapi. Efter afsluttet jungiansk uddannelse tog Vedfelt langvarige uddannelser i gestalt- og kunstterapi, psykodrama, kropspsykoterapi og meditation. I 1980 var han en af hovedkræfterne bag stiftelsen af Jung Instituttet i København. Som formand for dette spillede han en central rolle for optagelsen af og legitimering af den danske jungianske uddannelse i The international Association for Analytical Psychology.

Ole Vedfelt er medlem af Dansk Psykoterapeutforeninghttps://psykoterapeutforeningen.dk, og siden1996 godkendt som supervisor, underviser og terapeut på Dansk Psykologforenings specialist uddannelse i psykoterapihttps://www.dp.dk. Han sad i en årrække i The editorial Board for Energy & Character - the international journal of BiosynthesisEnergy and Character – International Journal of Biosynthesis – Pre-and Perinatal Psychology – Somatic Psycotherapy, samt i The Advisory Board for projektet ”Fra fejlfinder til resursespejder” ved et samarbejde mellem Ålborg Universitet og et pædagogisk psykologisk rådgivningskontorTolsgaard, L. og Groot, A. (2002) Tanker og erfaringer vedr. relationsorienteret psykolog arbejde på et PPR kontor.  Psykologisk pædagogisk rådgivning.  Pædagogiske psykologers forening 39 årgang August 2002.  side 352- 361.  1989-2008 underviste han ved og sad i bestyrelsen for Gestalt terapeutisk Institut København. I 1996 stiftede han sammen med sin kone Lene Vedfelt ”Vedfelt Instituttet for Kybernetisk psykologi og integreret psykoterapi”www.vedfelt.dk. Instituttets psykoterapeutuddannelse er i 2009 godkendt af Psykoterapeutforeningen.  

Forfatterskab

Ole Vedfelt har udgivet lang en række bøger og artikler om psykologiske og psykoterapeutiske emner. Bøgerne er af fagfolk blevet anerkendt for deres omfattende viden, originale tænkning og høje faglige niveau. Samtidig har hans omfattende alment kulturelle interesse givet dem et bredt menneskeligt sigte og har gjort dem til internationale bestsellere. Et kendemærke ved Ole Vedfelts forfatterskab er en respektfuld og indlevende holdning til andre psykologiske og terapeutiske retningers teorier og metoder, en afprøvning i praksis og inddragelse, af det han finder værdifuldt.  

Vedfelts hidtidige hovedværker er: “Det kvindelige i manden” (1985, 2002, 2007), “Drømmenes dimensioner” (1989, 2002, 2007), “Bevidsthed -  bevidsthedens niveauer” (1996),  “Ubevidst intelligens” (2000,2002) “Manden og hans indre kvinder” (2003 ) og ”A Guide to the World  of Dreams” (2017).

“Det kvindelige i manden” (1985), er en analyse af yngre mænds personlighedsudvikling i en tidsalder med nybrud i kønsrollemønstrene. Vedfelt beskriver konstruktivt hvordan egenskaber i manden, som normalt er blevet tilskrevet kvinder faktisk kan styrke en maskulin identitet i stedet for at underminere den. Bogen blev bredt anerkendt for at nuancere og forny den jungianske tradition og var en vigtig stemme i sin tids kønsdebat. Drømme indgår som et vigtigt element ved bevidstgørelse af ubevidste dynamikker.

Vedfelts næste bog “Drømmenes dimensioner - drømmenes væsen, funktion fortolkning,” (1989) bliver det hidtil mest omfattende og dybdeborende studie i psykoanalytisk, jungiansk, kognitionspsykologisk, eksistentiel, oplevelsesorienteret og meditativ drømmeforståelse. Den bliver af faganmeldere i de førende dagblade og fagtidsskrifter betegnet som et banebrydende storværk. På Københavns Universitet, gav den anledning til en drømmekonference og førte til dialog mellem de forskellige retninger. Bogen er udgivet på dansk, norsk, svensk, polsk tysk og engelsk og er også på internationalt plan blevet anerkendt for de nævnte kvaliteter.

Bevidsthed -  bevidsthedens niveauer (1996) (dansk, polsk og tysk udg.) Efter Drømmenes dimensioner arbejder Vedfelt på at skabe en overordnet, sammenhængende og modsigelsesfri teori, som kan integrere elementer af de mest velbeskrevne og veldokumenterede psykoterapeutiske teorier og metoder. Vedfelt møder den komplicerede opgave ud fra en forståelse af komplekse systemers funktionsmåder, som han kalder kybernetisk psykologi.  Vigtige inspirationskilder er fremtrædende pionerer indenfor kybernetik og systemteori som Norbert Wiener, Gregory Bateson, William Ross Asby, Von Bertalanffy, socialkybernetikeren Niclas Luhmann, og bevidsthedsteoretikeren Charles Tart.

”Bevidsthed” indledes med et omfattende kultur- og idehistorisk studie. Vedfelt finder, at der gennem udviklingen af den vestlige civilisation er sket en undertrykkelse af krop, følelser, fantasiforestillinger og ændrede bevidsthedstilstande til fordel for verbal tænkning, rationalistisk bevidsthed og et kategoriserende intellekt.

Efter grundige videnskabsteoretiske overvejelser introduceres en kybernetisk psykologi som et overordnet paradigme for integration af det fragmenterede menneskesyn. Vedfelt fremlægger dokumentation for at den normale bevidsthed kun rummer en forsvindende del af den information, der skal til for at klare sig i hverdagens praktiske gøremål. De undertrykte bevidsthedsformer har praktiske betydning for psykoterapi og personlig udvikling og beskrives med det erklærede formål at skabe mere hele mennesker og et mindre konfliktfyldt samfund. Vedfelts model for bevidsthed omfatter bevidsthedstilstande, bevidsthedsniveauer og oplevelsesmåder (modaliteter), samt supramodale tilstande som er helhedsoplevelser der syntetiserer modaliteterne

Bevidsthedstilstande som selvrefleksion, kreativitet, inspiration, drømme, afspænding, fantaseren, fri association og meditativ fordybelse beskrives på lige fod med rationel tænkning.

Bevidsthedsmodaliteter kan være kropsfornemmelser, følelser, indre billeddannelse og tankeforløb, fortællestrukturer, og meditative særlige bevidsthedsoplevelser.

Bevidsthedsniveauer beskrives med forskellige grader af reguleringsevne og indflydelse på personens oplevelse og adfærd. Bevidsthedsniveauer inden for de østlige meditationstraditioner beskrives detaljeret

Et nøglebegreb er ”loven om nødvendig kompleksitet”, det vil sige de variationsmuligheder et system har til rådighed for at regulere et andet system (requisite variety). Det mere komplekse system kan potentielt regulere det mindre komplekse -ikke omvendt, og repræsenterer et højere niveau som fx i en computer hvor nye styresystemer kan anvende information fra ældre systemer men ikke omvendt.

Psykisk arbejde med alle tilstande og modaliteter i et supramodalt rum i helhedsoplevelser, kan give adgang til højere organisationsniveauer i psyken.

Et andet nøglebegreb er informationstætte bevidsthedstilstande dvs.  indbrud i den normale bevidsthed af oplevelser af særlig klarhed, intensitet og meningsfuldhed. De kendes fra spontane højdepunktsoplevelser, kreative gennembrud og meditative tilstande, samt som ledsagefænomen til traumatiske oplevelser. Vedfelt sandsynliggør at sådanne oplevelser optræder naturligt ved vigtige faseovergange i livet og at de afspejler processer på et højt organisations niveau i personligheden og kan bearbejdes som sådanne.

I “Ubevidst intelligens –du ved mere end du tror (2000, 2002) (dansk og svensk udg.) bruger Vedfelt begrebet ubevidst intelligens til at integrere valid viden fra en lang række teorier og forskningsområders teorier om ikke-bevidst kognition, ubevidst selvorganisering, tavs viden, praktisk intelligens, kreative tilstande og ubevidst kommunikation.  Samtidig præsenteres metoder til at gøre den ubevidste kommunikation mere bevidst i hverdag og i terapi.  

Mens ”Bevidsthed” har hovedvægten på indre tilstande har ”Ubevidst Intelligens” i højere grad fokus på samspillet mellem den indre og ydre verden.  Bogens redegør for hvordan grundlæggende ubevidste kommunikationsmønstre dannes tidligt i livet, i præverbal, supramodal praksislæring med de nærmeste voksne omsorgspersoner. Resten af livet foregår størstedelen af den menneskelige interpersonelle kommunikation via en ubevidst praktisk intelligens, men dette kan til en vis grad forandres og gøres bevidst ved inddragelse af supramodale bevidsthedsformer.

Dette får betydning for forståelsen af den menneskelige hukommelse.  Erindringer er ifølge Vedfelt ikke statiske men skabes ved dynamiske bevidstheds processer. Aspekter af traumatiske erindringer som ikke er blevet mødt af omgivelserne kan genskabes og integreres i mere rummelige kontekster, fx en terapeutisk relation.  

En af måderne, hvorpå sindet ifølge Vedfelt gør det muligt for den enkelte at forholde sig til hverdagens kompleksitet er ved at danne personificerede informationsnetværk, som hos Vedfelt betegnes delpersoner. Delpersoner viser sig, som forestillinger om andre mennesker typisk i indre dialoger, fantasier og drømme, og i menneskers evne til på en fleksibel måde at skifte mellem forskellige roller i livet som barn, søskende, forælder, kollega, chef, underordnet, partner, elsker, ven, fjende osv.  Samtidig afspejler delpersonerne indre personlighedsaspekter. Delpersonerne kan være i konflikt med hinanden, men kan bringes til at samarbejde på mere harmonisk måde i meningsfulde modningsprocesser for kvinder og mænd på alle alderstrin. Organisationen af psyken i delpersonligheder med overlappende hukommelse har mange fordele. Ved dysfunktionelle omgivelser kan personen i det skjulte beholde sin egen tolkning af virkeligheden i fantasier og drømme og folde den ud når støttende omgivelser mødes.

Ubevidst intelligens fik samme positive modtagelse som de tidligere bøger og lå øverst på bestsellerlisten for fagbøger i 6 måneder.

Præcisering af teorier og metoder.

Op gennem nullerne videreudvikler Vedfelt den kybernetiske psykologi og præciserer dens forhold til andre retninger og metoder fx til nyere psykoanalyse i artiklen Delpersonligheder, objektrelationer og kybernetisk netværksteori.Forholdet til Jung bliver afklaret i 56 opslag om jungianske termer i ”Psykodynamisk leksikon”. Her beskriver han solidarisk arven fra Jung og samme år i antologibidraget ”Fra Jung til kybernetisk psykologi” 2001. Artiklen: ”Dreams, Working Attitudes - Multidimensional Dream Understanding and Bodily Associations” tilføjes oplevelsesorienterede og kropslige dimensioner til jungiansk drømmeforståelse. I forhold til kropsorienteret psykoterapi introducerer Ole Vedfelt en kybernetiske Psykologi i Energy and Character -the International Journal of Biosynthesis, og redegør for en helhedsorienteret supramodal metode i terapeutisk praksis. Informationstætte tilstande beskrives i forhold til religiøse højdepunktsoplevelser og transpersonlig psykologi, i forhold til Jungs psykologi, og Jungs selvarbejde med den berømte Røde bog. Vedfelt har hos klienter i terapi sporet erindringer om sådanne tilstande tilbage til 5-7 års alderen.

I forbindelse med bogudgivelser har han være keynote speaker for The International Association for the Study of Dreams.,

I bogen ”Manden og hans indre kvinder ”udviderVedfelt beskrivelsen af den mandlige personlighedsudvikling til at omfatte alle mandens livsfaser. Forskellige aspekter af terapier med traumatiske lidelser er udførligt beskrevet i alle de større værker.