thumb|Møbler i finsk Art Nouveau-stil (1903) Designmuseet (finsk: Designmuseo) er et museum i Helsinki. Det viser finsk og internationalt kunsthåndværk, industrielt design, mode og grafisk design. Museet ligger på Korkeavuorenkatu (svensk: Högbergsgatan) i Kaartinkaupunki (svensk: Gardesstaden).

Designmuseet er med sine 144 år et af verdens ældste museer. Det slog dørene op 1873, men flyttede først ind på sin nuværende adresse i 1978. Designmuseet har til huse i en rød murstensbygning fra 1874. Bygningen, der tidligere rummede en skole, er tegnet af Gustaf Nyström i nygotisk stil. I 2002 skiftede museet navn fra Taideteollisuusmuseo ("Kunstindustrimuseet") til det mere mundrette Designmuseo ("Designmuseet").Gimeno-Martinez, Javier og Jasmin Verlinden. (2010). "From Museum of Decorative Arts to Design Museum: The Case of the Design Museum Gent". Design and Culture. 2 (3). Museet har egen café og butik. Ved siden af museet ligger Finlands Arkitekturmuseum.

Museets faste udstilling giver et overblik over finsk design fra 1870 til i dag. Den faste samling udgøres af over 75.000 genstande, 40.000 tegninger og 100.000 fotografier.”Samlingar” . Designmuseet. 12. juni 2014. Designmuseet arrangerer også midlertidige udstillinger med fokus på internationalt design, og udgiver desuden bøger og udstillingskataloger.”Finsk Form” . Designmuseet. 12. juni 2014.

Noter

Eksterne henvisninger Designmuseets hjemmeside

Kategori:Museer i Helsinki Kategori:Museer etableret i 1873