Backcasting-metoden er en planlægningsmetode indenfor politologi og fremtidsforskning, der starter med at beskrive en ønskværdig fremtid, og derefter identificerer politikker der kan forbinde denne fremtid til nutiden.
Metode
Backcasting-metoden består af 3 faser:
1: Formulering af ønsket mål, kaldet for et fremtidsbillede.
2: Status på aktuel situation.
3: Tænke tilbage fra mål til status.
Begrebets historie
Begrebet backcasting blev introduceret af Robinson i 1982 i artiklen ‘Energy backcasting: a proposed method of policy analysis’, Energy Policy, December 1982. Robinson tilskriver Lovins den første anvendelse af backcastingmetoden i 1976, uden at anvende selve begrebet, i studiet af energi i fremtiden. (Dreborg 1996:814).
Backcasting-begrebet blev introduceret i Danmark af Torben Bo Jansen fra Selskabet for Fremtidsforskning, der blev grundlagt af Arne Sørensen.
Litteratur
Dreborg, Karl H. 1996: Essence of backcasting. Elsevier Science. https://www.unifg.it/sites/default/files/allegatiparagrafo/07-07-2014/essence-of-backcasting_1996_futures.pdf Lovins, Amory 1976: Energy Strategy: The Road Not Taken? http://courses.washington.edu/pbaf595/Readings/Lovins_1976.pdf Jansen, Torben Bo 1999: Backcasting – den nye dagsorden. Futuriblerne. Marts 1999, årgang 27, nr. 1. Selskabet for Fremtidsforskning http://www.fremtidsforskning.dk
Kategori:Fremtidsstudier