Dorte Ekner (født 2. maj 1951) er en dansk tennisspiller, der repræsenterede Danmark i 15 holdkampe i Fed Cup i perioden 1973-82, og som har vundet 25 individuelle Danmarksmesterskaber i tennis, heraf seks i damesingle, 11 i damedouble og otte i mixed double. Hun vandt den første titel som 15-årig i 1967, mens den sidste DM-titel blev vundet i 1980.
Det bedste internationale resultat opnåede Ekner i Australian Open 1978, hvor hun nåede kvartfinalen i singleturneringen.
Internationale resultater
Grand slam-resultater
Dorte Ekner har deltaget i to grand slam-turneringer: Australian Open 1973 og 1978.
I 1973 tabte hun i første runde af singleturneringen til Marion Proisy med 4-6, 4-6, mens hun i doubleturneringen sammen med franskmanden Nathalie Fuchs nåede frem til anden runde, hvor de tabte til briterne Lesley Charles og Glynis Coles med 4-6, 3-6, efter at have slået et sydkoreansk par i første runde.
I 1978 blev Fed Cup afviklet i Melbourne, og tre uger senere blev Australian Open 1978 spillet samme sted, hvor Ekner i singleturneringen først spillede sig igennem kvalifikationen og derefter i hovedturneringen sensationelt spillede sig frem til kvartfinalen, hvor hun blev slået af den senere vinder af mesterskabet, værtslandets Chris O'Neil, med 5-7, 1-6. I doublemesterskabet dannede hun par med Birgitte Hermansen, men danskerne tabte i ottendedelsfinalen til andenseedede Cynthia Doerner og Kym Ruddell fra Australien med 3-6, 2-6.
Double
Turneringssejre
Dato Sted Kategori Underlag Makker Modstandere Resultat 16. januar 1976 København, Danmark Skandinavisk mesterskab Indendørs Mari-Ann Klougart Ellen Grindvold Anne-Mette Sørensen 6-3, 7-5Politiken, 17. januar 1976, 1. sektion, s. 11.
Fed Cup
Dorte Ekner repræsenterede Danmark i Fed Cup i 15 holdkampe i perioden 1973-82. I de 15 holdkampe spillede hun i alt 26 kampe, hvori hun opnåede ni sejre og 17 nederlag, heraf fire sejre og syv nederlag i single samt ni sejre og 17 nederlag i double.
Nationale resultater
Dorte Ekner har vundet 25 individuelle Danmarksmesterskaber i tennis i perioden fra 1967 til 1980, heraf seks i single, 11 i damedouble og otte i mixed double.
Udendørs-DM i tennis Damesingle Fil:Gold_medal_icon.svg Guld (3): 1977, 1978, 1979. Damedouble Fil:Gold_medal_icon.svg Guld (4): 1977 (m. Helle Sparre Viragh), 1978, 1979, 1980 (m. Birgitte Hermansen). Mixed double Fil:Gold_medal_icon.svg Guld (5): 1972, 1973, 1974, 1979 (m. Lars Elvstrøm), 1980 (m. Finn Christensen).
Indendørs-DM i tennis Damesingle Fil:Gold_medal_icon.svg Guld (3): 1978, 1979, 1980. Damedouble Fil:Gold_medal_icon.svg Guld (7): 1967 (m. Pia Balling), 1970, 1976, 1977 (m. Mari-Ann Klougart), 1978, 1979, 1980 (m. Birgitte Hermansen). Mixed double Fil:Gold_medal_icon.svg Guld (3): 1977, 1978, 1979 (m. Lars Elvstrøm).
Priser
Dansk Tennis Forbunds Landskampsnål (1967) Dansk Tennis Forbunds Lederpris (1994)
Privatliv
Dorte Ekner er uddannet laborant og har arbejdet på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø siden 1984.
Kilder
Dansk Tennis Forbund - Historie
Noter
Kategori:Tennisspillere fra Danmark Kategori:Tennisspillere fra HIK Tennis