thumb|Kejser Gaozu af Tang.
Kejser Gaozu af Tang (født 8. april 566, død 25. juni 635), egentligt født Li Yuan, var grundlæggeren af Kinas Tang-dynasti og den første kejser af dette dynasti fra 618 til 626. Under Sui-dynastiet var Li Yuan guvernør i området for nutidens Shanxi, og havde sin residens i Taiyuan.
I 615 blev Li Yuan flyttet til garnisonen i Longxi. Han fik stor erfaring ved at håndtere Göktürkere i nord og var i stand til at pacificere dem. Som følge af sine fremgange kunne Li Yuan kunne også samle bredere støtte, og med ophævelsen af Sui-dynastiet i juli 617, igangsatte Li Yuan - opfordret af sin anden søn Li Shimin (den senere kejser Taizong) - et oprør. Ved hjælp af titlen "storkansler" (大 丞相) installerede Li Yuan en marionet barnekejser, kejser Gong, men fjernede ham til sidst og etablerede Tang-dynastiet i 618 som kejser. Hans søn og efterfølger Li Shimin hædrede ham som Gaozu ("grundlægger") efter hans død.
Kejser Gaozus regering var koncentreret om at forene imperiet under Tang. Støttet af Li Shimin (李世民), som han gjorde til prins af Qin, besejrede han alle de andre udfordrere, herunder Li Gui, Dou Jiande, Wang Shichong, Xue Rengao og Liu Wuzhou. År 628 havde Tang-dynastiet formået at forene hele Kina. På hjemmefronten anerkendte han de tidlige succeser, der blev opnået af kejser Wen af Sui, og bestræbte sig på at efterligne de fleste kejser Wens politikker, herunder ligelig fordeling af jord blandt hans folk, og han nedsatte også skatter. Han opgav det hårde retssystem, der blev oprettet af kejser Yang af Sui og reformerede retssystemet. Disse reformer banede vejen for kejseren Taizongs regering, som i sidste ende bragte Tang-dynastiet til højden af dets magt.
I 626 besejrede Li Shimin, i en strid med sine brødre Li Jiancheng, kronprinsen og Li Yuanji, prinsen af Qi, dem ved et bagholdsangreb ved Xuanwu-porten og dræbte dem. Af frygt for, hvad Li Shimin kunne gøre som det næste, besluttede kejser Gaozu at overdrage tronen til ham og blev Taishang Huang (pensioneret kejser). Han døde den 25. juni 635.
Tidlige liv og karriere
Ifølge den officielle genealogi i Tang-slægten var Li Yuans syvende generation forfader Li Gao, grundlæggeren af Vest Liang, en stat omfattende 16 kongeriger. Efter Vest Liangs ødelæggelse tjente Li Gos barnebarn Li Chong'er (李 重耳) som en Nordlige Wei-embedsmand, men i flere generationer efter det havde Li Yuans forfædre kun mindre militære titler. Li Yuans bedstefar Li Hu (李虎) tjente som en stor general under Vestlige Weis overordnede general Yuwen Tai, og blev gjort til hertug af Longxi og givet Xianbei-efternavnet Daye (大野). Li Hu døde, før Yuwen Tais søn kejser Xiaomin af Nordlige Zhou grundlagde Nordlige Zhou, men blev posthumt erklæret hertug af Tang efter Nordlige Zhous grundlæggelse. Hans søn og Li Yuans fader Li Bing (李 昺), af Han-etnicitet, arvede titlen hertug of Tang og giftede sig med en datter af den fremtrædende Xianbei-general Dugu Xin (獨孤 信). Li Bing døde i 572, og Li Yuan arvede titlen hertug of Tang, en titel han fortsatte med at beholde også efter, at tronen blev overtaget af kejser Wen af Sui (Yang Jian) i 581, oprettelse af Sui-dynastiet efter som kejser Wens kone, kejserinde Dugu, var hans tante. På et tidspunkt giftede han sig med Lady Dou, en datter af Dou Yi (竇 毅) hertugen af Shenwu og Nordlige Zhous prinsesse Xiangyang (Yuwen Tais datter) som sin kone og hertuginde.
Under kejser Wens regeringstid (581-606) tjente Li Yuan tre perioder som provinschef. Tidligt i kejseren Wens søn kejser Yangs regering fungerede Li Yuan som kommanderende guvernør (som kejser Yang konverterede provinser til kommandoer), men blev senere kaldt tilbage for at tjene som en juniorminister i kejser Yangs administration. Da kejser Yang gennemførte sin anden kampagne mod Goguryeo i 613, var Li Yuan ansvarlig for en del af logistikoperationen. Da general Yang Xuangan gjorde oprør nær den østlige hovedstad Luoyang, udnævnte kejser Yang Li Yuan til general og fik ham til at styre operationerne vest for Tong-passet, selvom Yang Xuangans oprør i sidste ende ikke involverede regionen. Li Yuan benyttede lejligheden til at rekruttere talentfulde folk til sit personale. Senere samme år, da kejser Yang indkaldte ham til hans nærvær, afviste han med henvisning til dårligt helbred - en undskyldning for, at kejser Yang ikke troede, da han spurgte Li Yuans niece, en Consort Wang (kejser Yangs konkubine), "vil han dø? ". I frygt begyndte Li Yuan at drikke og modtage bestikkelse for at forsøge at vise kejser Yang, at han ikke havde store ambitioner. I 615 placerede kejser Yang ham som ansvarlig for operationerne mod agraroprørere i Hedong-regionen (河東, omtrent moderne Shanxi), men kaldte ham tilbage i 616. Senere samme år gjorde kejser Yang ham ansvarlig for den centrale by Taiyuan (太原, i moderne Taiyuan, Shanxi).
Oprør mod kejser Yang af Sui
Kejser Yang blev stadig mere utilfreds med Li Yuan og Wang Rengong (王仁恭), guvernøren for Mayi kommandoen (馬邑, omtrent moderne Shuozhou, Shanxi), over deres manglende evne til at stoppe indfald fra østtyrkerne (Tujue) og den voksende styrke hos de agrare oprørere, især Turk-støttede Liu Wuzhou, Dingyang Khan, der snart rejste sig mod Wang og dræbte ham og fangede kejser Yangs sekundære palads nær Taiyuan. Li Yuan blev også bange på grund af profetier, der cirkulerer i hele imperiet, at den næste kejser ville blive navngivet Li - og fordi kejser Yang havde dræbt en anden embedsmand, Li Hun (李 渾) og hans klan over hans frygt for at Li Huns nevø Li Min (李敏, svigersønnen til kejser Yangs søster Yang Lihua, prinsessen Leping) havde kejserlige ambitioner.
Traditionelle krøniker, der blev udarbejdet under Li Yuans anden søn i hertugdømmet Dou, Li Shimin (kejser Taizong), understreger sidstnævntes initiativ og vigtige rolle i at starte sin fars oprør. Ifølge disse planlagde Li Shimin hemmeligt planer om oprør mod Sui-regimet med Pei Ji, majordomo for kejser Yangs sekundære palads og med Liu Wenjing, dommeren i Jinyang-området (晉陽, det vil sige Taiyuan), men først afslørede de ikke deres planer for Li Yuan. På Li Shimins opfordring kunne Pei Ji, som tidligere i strid med lovgivninger havde tilladt Li Yuan at have seksuelle forbindelser med nogle af afdøde kejser Wens kejserlige konkubiner, overtalte Li Yuan, at det var nødvendigt for ham at gøre oprør. Moderne forskere har imidlertid konkluderet, at initiativet til oprør kom fra Li Yuan selv.
Li Yuan begyndte at samle styrker fra regionen og hævdede, at de var nødvendige for at forsvare sig imod tyrkerne, hvilket skabte mistanker hos hans deputerede Wang Wei (王威) og Gao Junya (高 君 雅). Li Yuan, bange for, at Wang og Gao først ville handle imod ham, så han brugte et tyrkisk angreb som en undskyldning for at fejlagtigt hævde, at Wang og Gao arbejdede sammen med den tyrkiske khagan, Shibi Khan (Ashina Duojishi), og fik dem henrettet. Han sendte hemmelige budbringere til Hedong for at tilbagekalde hans sønner Li Jiancheng, Li Yuanji (begge med hertuginde Dou) og Li Zhiyun (李智雲, med hans concubine Lady Wan), som han havde forladt der for at se over hans husstand og hovedstaden Chang'an, og til at tilbagekalde hans datter (den fremtidige prinsesse Pingyang) og hendes mand Chai Shao (柴紹). Li Jiancheng og Li Yuanji, forlader Li Zhiyun på Hedong, mødtes snart med Chai, og de ankom sammen i Taiyuan. Li Yuans datter, der troede at det ville være svært for hende at flygte med Chai, valgte at skjule i stedet.
Da Li Jiancheng, Li Yuanji og Chai ankom til Taiyuan, erklærede Li Yuan formelt sit oprør, men opretholdt et skin af at være trofast over for Sui og sagde, at hans hensigt simpelthen var at installere kejser Yangs barnebarn Yang You, prinsen af Dai, på tronen, som da var i Chang'an og ære Kejser Yang som Taishang Huang (pensioneret kejser). Li Yuan sikrede først sin nordlige flanke ved at kontakte Shibi Khan og gav hyldest og modtog mænd og heste i bytte. Han overdrog Li Jiancheng og Li Shimin ansvaret for sin hær og forlod Li Yuanji i ledelse ved Taiyuan og rykkede mod syd. I mellemtiden anholdt Sui-embedsmændene på Hedong Li Zhiyun og overlod ham til Chang'an, hvor han blev henrettet.
Hans datter Pingyang solgte sine ejendele for at rejse en hær til ham. Hun overtalte flere andre ledere til at kæmpe under hendes banner. De tog flere byer og hendes hær svulmede, indtil hun havde 70.000 tropper under sin kommando.
I mellemtiden skrev Li Yuan en anden oprørsleder, til Li Mi, hertug af Wei, som var nær Luoyang, og forsøgte at se, om Li Mi ville være villig til at følge ham, men Li Mi troede på sin egen styrke, og hans sekretær Zu Junyan (祖君彥) skrev for ham til Li Yuan på denne måde: Selvom jeg og du, min ældre bror, er af forskellige grene, men vi er begge Li. Jeg ved, at jeg ikke har tilstrækkelig styrke, men af mænds kærlighed på denne jord er jeg blevet lederen. Jeg håber, at du vil støtte og hjælpe mig. Lad os fange Ziying ved Xianyang, og lad os dræbe Xin af Shang på Muye; ville det ikke være en stor succes?
Li Yuan var forfærdet, men ønskede ikke at skabe sig en anden fjende og skrev ydmygt tilbage: Selvom jeg er almindelig og tåbelig, men jeg har haft mulighed for, at jeg ved min forfædres storhed får mulighed for at være et kejserligt sendebud, når han forlod hovedstaden og en vagtleder i hovedstaden. Hvis administrationen falder og jeg ikke kan hjælpe det, vil selv den mest forstående vise mand bekæmpe mig. Derfor har jeg organiseret en retfærdig hær og søgt fred med barbarerne i nord [dvs. Tujue] for at forsøge at berolige jorden og beskytte Sui. Men for folkene under himlen skal der være nogen til at herske over dem og andre end dig, hvem kan den person være? Jeg er for gammel - over 50 - og det er ikke min hensigt, men jeg er glad for at støtte dig, min lillebror. Jeg håber at kunne klatre op på en drage og holde fast på en vinge af fønix, og jeg håber, at du, min lillebror, snart vil pacificere alle, der er på denne jord, i overensstemmelse med profetien. Du er leder blandt Li, og jeg håber, at du vil være nådig og acceptere mig, og at give mig igen Tangens domæne; det vil være nok ære for mig. Jeg har ikke hjerte til at høre sådanne kommandoer som at dræbe Xin af Shang på Muye, ej heller har jeg modet til at ordren om at fange Ziying på Xianyang. Fen og Jin-regionen kræver også pacificering lige nu, og jeg er endnu ikke i stand til at arrangere en tid til mødet på Mengjin [(盟 津, i moderne Zhengzhou, Henan, hvor kong Wu af Zhou mødte hans tilhængere, før han angreb Shangs King Zhou)].