ABCinema var et dansk kollektiv der fungerede som uafhængig filmselskab.

ABCinema stiftedes den 15. maj 1968 ved et møde i Per Kirkebys atelier på Bülowsvej i København hvor omkring 40 kunstnere deltog. Blandt initiativtagerne var Ole John, Erik Thygesen og Jørgen Leth.

Gruppens første kollektivfilm var eksperimentalfilmen Dyrehavefilmen optaget januar 1969, — en "kaotisk, flimrende, fragmenteret" film optaget med 8 millimeter kameraer. Ved fremvisning projiceres filmen med 4 projektorer samtidig. Deres anden film var Rødovrefilmen med tilsvarede firdobbelt projektion og musik af Django Reinhard.

Dokumentarfilmen ABCinema fra 2009 skildrer kollektivet.

Henvisninger

Kategori:Kollektiver Kategori:Avantgarde Kategori:Filmselskaber fra Danmark Kategori:Etableret i 1968