Danmarks økonomiske historie er beretningen om udviklingen i Danmark fra en økonomisk synsvinkel fra de ældste tider op til i dag: Udviklingen i produktionen, erhvervsstrukturen, de materielle levevilkår og de teknologiske og institutionelle ændringer, der har fundet sted undervejs. Det er en beretning om økonomisk vækst – i de første mange århundreder langsom og præget af jævnlige tilbageslag, men i de sidste par hundrede år (fra omkring den industrielle revolution) kraftig og vedvarende. Undervejs har Danmark udviklet sig fra at være et landbrugssamfund, hvor langt det meste af befolkningen levede på subsistensniveau, til nutidens position som et af verdens rigeste lande med en kompleks og avanceret samfundsstruktur, hvor det meste af arbejdsstyrken er ansat i servicesektoren.
Tidlige forudsætninger for Danmarks velstand
Danmark har længe været et af verdens rigeste lande. Ifølge den økonomiske historiker Angus Maddison var landet omkring 1600 verdens sjetterigeste land – nogenlunde som positionen i 2004, hvor det ifølge OECD havde den syvendehøjeste indkomst per capita. Den fordelagtige situation fra gammel tid kan tilskrives en række positive faktorer som: geografisk nærhed til Europas mest dynamiske områder siden 1500-tallet: Nederlandene, det nordlige Tyskland og Storbritannien; et relativt stort landbrugsareal pr. arbejder, kun overgået af Storbritanniens, hvilket har givet grundlag for en ret velstående landbefolkning; gode logistiske forudsætninger, især i kraft af 7.314km kystlinje og det forhold, at man intetsteds er mere end 50km fra havet – et forhold af stor betydning i hele perioden inden den industrielle revolution, hvor vandtransport var mere økonomisk end landtransport.Ingrid Henriksen: "An Economic History of Denmark". EH.Net Encyclopedia, redaktør: Robert Whaples. Dateret 6. oktober 2006.
De ældste tider (før 1050)
Den allertidligste danske økonomi var baseret på et samfund af jægere og samlere, men fra ca. 4.000 f.v.t. optræder de første spor af, at man er begyndt at dyrke jorden. Jagten fortsatte dog i mange århundreder derefter med at spille en vigtig rolle ved siden af agerbruget. Oprindelig var der tale om svedjebrug, hvor først primitive hvedesorter og siden også byg blev dyrket. Derudover holdt man svin, får og geder samt et ringe antal køer.Johansen, s. 64. Det dyrkede areal blev udvidet i de følgende årtusinder, og der skete også langsomt forbedring af dyrkningsmetoderne og indførelse af nye afgrøder som rug.
Fra stenalderen er der spor af handel med omverdenen. Der blev eksporteret flint til Norge og rav til middelhavslandene. Fra bronzealderen blev metal en vigtig importvare. Som følge af landets geografi blev skibsfarten tidligt veludviklet, og i vikingetiden blev skibstyperne perfektioneret.
Handelen medførte et behov for betalingsmidler. Man begyndte at slå mønter i Danmark kort efter år 800, men allerede tidligere havde udenlandske mønter været brugt på danske markedspladser.Johansen, s. 150. Den ældste danske mønt med kongens og landets navn er Svend Tveskægs sølvmønt fra ca. 995. Det første egentlige organiserede danske møntvæsen blev skabt af Knud den Store omkring 1020 i Lund."650 f. kr.-1020 - Etablering af møntvæsen". Danmarks Nationalbanks hjemmeside, dateret 14. juni 2016. Møntenheden var mark, som var lig 240 penninge. I 1040 svarede 1 mark til 216g sølv.
Middelalderen (1050-1500) thumb|De fleste danske købstæder blev grundlagt i middelalderen.Dagliglivet i købstæderne i 1700-tallet og lidt om købstædernes tidligere historie. thorshoj.dk. Hentet 19/2-2024 Der har tidligt eksisteret høvdinge med større jordbesiddelser end den øvrige befolkning, og i 1200-tallet var en betydelig del af den dyrkede jord samlet i store godskomplekser. I løbet af 1300-tallet fandt der efter en stor landbrugskrise væsentlige ændringer sted i produktionsstrukturen, muligvis som følge af klimaændringer (den lille istid) og et aftagende befolkningstal og dermed tilsvarende mindre arbejdskraft, hvilket især skyldtes den sorte død i 1300-tallet. Flervangsbrug og græsmarksbrug afløste således den tidligere mere intensive dyrkningsform alsædebruget. Samtidig fik landbogårdene mere jord. Dermed opstod den bondegårdsstørrelse, som kom til at præge dansk landbrug i mere end 500 år.Johansen, s. 65.
I middelalderen opstod en omfattende handel med korn og spegesild. Den stigende handel skabte grundlaget for købstæderne, der især opstod i middelalderen. Meget af handelen var dog på de tyske hansestæders hænder. Efterhånden begyndte også nederlænderne at handle mere med østersøområdet og dermed Danmark. I 1429 indførte den danske konge Øresundstolden, der fik store indtægter fra denne handel. Der kendes også andre skatter fra middelalderen, der skulle finansiere kongens og centraladministrationens udgifter. Kongen opkrævede tidligt told i handelsbyerne og afgifter ved de store sildefangster og Skånemarkedet, og studeskat og ledingsskat er kendt fra starten af 1200-tallet. Den første var en afløsning for pligten til at underholde kongen ved besøg, og sidstnævnte en erstatning for at stille mandskab og udrustning til ledingshæren.Johansen, s. 123.
Et tilbageværende problem i mange hundrede år var, at de danske mønters værdi blev forringet, ved at sølv- eller guldindholdet i mønterne blev gjort mindre og mindre. I 1397 blev møntvæsenet reorganiseret af Margrethe 1., men også i de følgende århundreder blev forringelsen af de udmøntede penge gentaget."1397-1541 - Dansk møntvæsen". Danmarks Nationalbanks hjemmeside, dateret 21. juli 2014.
Vandmøller, og senere vindmøller, var også af stor betydning for den økonomiske udvikling. Allerede i forbindelse med adelens fremvækst i 1100-tallet og denne stands stadigt voksende jordbesiddelser blev det en stor indkomstkilde for herremændene at besidde vandkraften og tvinge bønderne til at male korn på udvalgte steder.Lebech-Sørensen, Anne Marie (2009): Vindmøller og vandmøller i Danmark, bd. 4, s. 11. Senere blev også vindmøllerne af stor betydning for landbruget, hvis korn de malede, og mølleriet blev reguleret af landskabslovene. Længe før industrialiseringen fik sit gennembrud, havde mølleriet betydning for de tidlige industriforetagender, bl.a. inden for våben- og klædeproduktion var mølleriet af væsentlig betydning, i Danmark fx Hammermøllen i Hellebæk og Krudtværket i Frederiksværk.
Nyere tid (1500-1820)
thumb|Træstik, der viser sildefiskeriet ved Skanør. Den sorte død medførte langvarige sociale og økonomiske efterdønninger. I alle europæiske lande gav befolkningsnedgangen de store godser problemer med at skaffe arbejdskraft. I Danmark reagerede man med juridiske indgreb, der generelt forringede bøndernes stilling og bragte dem i et større afhængighedsforhold til herregårdene. Fra slutningen af 1400-tallet blev de feudale organisationsformer i landbruget således forstærket i Danmark, modsat udviklingen i andre nordvesteuropæiske lande. De selvejende landmænd forsvandt stort set på øerne, hvor vornedskabet efterhånden indførtes. Vornedskabet afskaffedes igen omkring 1700, men i stedet indførtes stavnsbåndet, der havde lignende konsekvenser, i 1733 i hele Danmark.
I 1500-tallet var der en væsentlig prisstigning i hele Europa som følge af de nye tilførsler af sølv fra Amerika. Det blev en blomstringstid for udenrigshandelen. Især eksporteredes sild og korn. Også studehandelen med Tyskland og Nederlandene voksede kraftigt. Importen bestod fortsat af varer som jern, tømmer og salt, men nu begyndte også kolonialvarer som sukker og krydderier at spille en stigende rolle.
I 1541 blev møntvæsenet på ny reorganiseret, denne gang af Christian 3. Udmøntningen i Danmark blev henlagt til et nyindrettet møntværksted i et nyligt nedlagt kloster i København, omtrent på hjørnet af Gammel Mønt og Møntergade. Fra 1544 var den største officielle danske mønt speciedaleren. På hver daler gik 3 mark eller 48 skilling.
Merkantilismen
thumb|Dansk fort fra Trankebar – et minde om den danske kolonitid. I 1600- og 1700-tallet var den økonomiske politik i såvel Danmark som nabolandene præget af merkantilismen. Ifølge merkantilisterne burde en stat forsøge at samle den størst mulige mængde ædelmetal indenfor landets grænser, hvorfor man burde eksportere flest mulige og importere færrest mulige varer. Derfor anbefalede man en målrettet erhvervspolitik; importforbud eller høje toldsatser; anskaffelse af egne kolonier, i forhold til hvilke hjemlandet kunne opretholde en gunstig handelsbalance; oprettelse af monopoler indenfor en række erhverv; og udvikling af den fysiske og finansielle infrastruktur. Christian 4. påbegyndte anskaffelsen af kolonier og etableringen af handelsmonopoler, og denne politik fortsattes i 1700-tallet.
Indtil omkring indførelsen af enevælden havde staten (kongen) normalt kunnet finansiere sine udgifter dels ved handelsafgifter og dels ved indtægterne fra krongodset, der især efter konfiskationen af kirkegodset under reformationen i Danmark var betydeligt. Da enevælden blev indført i 1660, var kongen imidlertid stærkt forgældet og måtte sælge en stor del af krongodset, hvorved disse løbende indtægter faldt væk. Til gengæld fik kongen som følge af enevælden nu ret til at udskrive direkte skatter uden at skulle spørge Rigsrådet om lov som før. Derfor indførtes nu ejendomsskatter i form af en ny hartkornsskat, hvor al bondejord blev beskattet efter jordens bonitet, målt som hartkorn. I byerne indførtes en konsumtionsafgift på en lang række varer. Dette skattesystem blev opretholdt i flere hundrede år, for hartkornsskatternes vedkommende frem til den store skattereform med indførelse af statsskatteloven i 1903.Johansen, s. 124.
Fra anden halvdel af 1600-tallet var tiderne dårligere for handelen som følge af krige, epidemier, en klimaforværring og den voksende skattebyrde: Købstæderne skrumpede, efter 1700 mindskedes den udenlandske efterspørgsel efter sild og stude, og kornprisen faldt og nåede et lavpunkt i 1730'erne. Staten reagerede på disse kriseforhold med en mere omfattende regulering. Dette var merkantilismens glansperiode under ledelse af grev Otto Thott.
1700-tallet bød på flere monetære nyskabelser. I 1713 blev de første danske pengesedler udstedt for at finansiere den store nordiske krig, hvis udgifter havde medført, at de danske mønter stort set var forsvundet til udlandet. Sedlerne skulle have samme værdi som mønterne, men kunne ikke omveksles til dem, og i praksis faldt deres værdi hurtigt til et langt lavere niveau. I 1728 blev de igen inddraget. I 1736 blev den første danske bank, Den københavnske Assignations-, Veksel- og Laanebank – normalt blot kaldt Kurantbanken – dog oprettet. Den fik eneret på at udstede pengesedler, der oprindelig skulle kunne indløses mod mønter, men fra 1757 gjort uindløselige, samtidig med at sedlerne blev gjort til tvunget betalingsmiddel."1661-1791 - Autoriserede pengesedler". Danmarks Nationalbanks hjemmeside, dateret 14. juni 2016. Den første danske kreditforening blev oprettet i 1797 for at hjælpe med at finansiere genopbygningen efter Københavns brand i 1795, og i 1810 oprettedes den første danske sparekasse, der efterhånden fik følgeskab af mange flere."1807-1860 - Udvikling af bankvæsnet i Danmark". Danmarks Nationalbanks hjemmeside, dateret 14. juni 2016.
Fremgang i 1700-tallet
thumb|Christian Colbiørnsen, et af medlemmerne af Den Store Landbokommission, der forberedte landboreformerne. Fra omkring 1740 bedredes forholdene for landbruget. Priserne på de europæiske markeder steg. Samtidig havde Danmark held med at holde sig ude af de mange europæiske krige i denne tid, og den danske handelsflåde tjente gode summer på at handle med de krigsførende parter.