Le tunnel er en fransk/tysk science fiction-film fra 1933 instrueret af Kurt Bernhardt. Filmen er baseret på romanen Der Tunnel skrevet af Bernhard Kellermann i 1913. Der blev optaget en tysksproget udgave af filmen samtidig med den franske film med samme filmhold og tyske skuespillere. Samme roman blev også filmatiseret i Storbritannien to år senere.

Filmen handler om konstruktionen af en enorm tunnel under Atlanterhavet til at forbinde Europa og Amerika.

Handling En ingeniør ansættes til at planlægge og overvåge konstruktionen af en tunnel mellem Europa og USA. Imidlertid er der stærke interesser, der ikke ønsker tunnelen anlagt, og som bruger alle midler, herunder sabotage og mord, for at forhindre konstruktionen af tunnelen.

Medvirkende Jean Gabin - Mac Allan Madeleine Renaud - Mary Allan Robert Le Vigan - Brooce, forbryder Edmond Van Daële - Arbejdsformand Gustaf Gründgens - Hr. Woolf, direktør for tunnelsyndikatet Pierre Nay - Hobby André Nox - Hr. Lloyd, finansmand Raymonde Allain - Ethel Lloyd André Bertic - Gordon

Eksterne henvisninger

Kategori:Franske film fra 1933 Kategori:Science fiction-film fra Frankrig Kategori:Tyske film fra 1933 Kategori:Science fiction-film fra Tyskland