thumb|Et udsnit af Spejdernes Lejr i Hedeland i 2022. thumb|Spejdernes Lejr har deltagere fra mange lande. Spejdernes Lejr er en tilbagevendende lejr blandt spejderbevægelsen i Danmark, der finder sted hvert fjerde eller femte år. Den er planlagt af de fem korps tilknyttet WOSM og WAGGGS: Det Danske Spejderkorps, De grønne pigespejdere, KFUM-Spejderne, Danske Baptisters Spejderkorps og Dansk Spejderkorps Sydslesvig.Spejdernes Lejr, Spejderne. Besøgt 15. februar 2024. Lejren i sig selv har hidtil været af størrelsesorden 35-40.000 spejdere, både danske og udenlandske. Det gør lejrene til de største spejderlejre afholdt på dansk grund nogensinde.

Den første Spejdernes Lejr blev afholdt 21.-29. juli 2012 ved Holstebro, mens den anden lejr blev afviklet 22.-30. juli 2017 på Kær Vestermark lige nord for Sønderborg. Inden Spejdernes Lejr havde området været øvelsesterræn for Sønderborg Kaserne, og efter lejren er pladsen blevet omdannet til koncertområde, idet lejrens store scene er blevet bevaret.TVSyd om planerne for Kær Vestermark.

I 2018 offentliggjorde de fem spejderkorps, at man fortsat ville afholde Spejdernes Lejr i fællesskab, hvilket indtil da havde været til debat.Spejdernes Lejr er kommet for at blive, Spejderne, 1. maj 2018. Den tredje lejr blev afholdt i 2022 i perioden 23.-31. juli. Den foregik i det rekreative område Hedeland som et samarbejde mellem Roskilde, Høje-Taastrup og Greve kommuner.https://sn.dk/Taastrup/Se-billederne-Her-skal-Spejdernes-Lejr-2022-holdes/artikel/887212 Aftalen mellem dem betød, at hver kommune bidrog med fire mio. DKK, mens I/S Hedeland selv bidrog med 3 mio. DKK. Pengene blev til dels brugt på blivende installationer i Hedeland, eksempelvis vandforsyning og kloakering. Der var 32.000 deltagere, mens 50.000 kom for at besøge lejren.Spejdernes Lejr millimeter fra igen at lande i Hedeland af Lars Kimer. Sjællandske Nyheder, 5. februar 2024. Trafikken blev blandt andet varetaget af Hedelands Veteranbane, der kørte med fyldte tog ugen igennem.Spejdernes Lejr 2022, Hedelands Veteranbane. Besøgt 19. november 2022.

Den fjerde lejr blev afholdt 18.-26. juli 2026 i Hedeland i samarbejde med Roskilde og Høje-Taastrup Kommuner. De to kommuner bidrog med fire mio. kr. hver.Hedeland Naturpark bliver igen rammen for Spejdernes Lejr, KFUM-Spejderne, 15. februar 2024.Sæt kryds i kalenderen: Datoerne for Spejdernes Lejr 2026 er klar af Bue Bejer Heckmann. Spejderne, 24. juni 2024. At lejren ikke blev afholdt i 2027, som det ville være naturligt efter det hidtidige mønster, kan tilskrives, at der er verdensjamboree (verdensspejderlejr) i Gdansk det år. Det var første gang, at man genbrugte en lejrplads. Men da en del af området fra sidst var blevet inddraget til grusgravning, var det nødvendigt at flytte en del af lejren mod øst til den anden side af Reerslev.Lejrkort for Spejdernes Lejr 2026 , Spejdernes Lejr. Besøgt 10. juli 2026. Der var 30.000 deltagere, heraf 4.000 fra andre lande, og op mod 50.000 besøgende, mens lejren stod på.30.000 spejdere rejser hjem efter ni dage fyldt med fællesskab, Spejdernes Lejr, 26. juli 2026.

Den femte lejr bliver afholdt i Silkeborg Kommune i 2030. Ved annonceringen 3. juli 2024 var den præcise placering endnu ikke afgjort, men man regnede med området ved Eriksborg nord for Silkeborg. Den valgte lejrplads skal desuden bruges, når den danske spejderbevægelse skal afholde verdensjamboree i 2031.Værtskommune for Spejdernes Lejr 2030 er fundet af Bue Bejer Heckmann. Spejderne, 3. juli 2024.Danmark bliver værter for Verdensjamboreen i 2031 af Bue Bejer Heckmann. Spejderne, 21. august 2024.

Kilder

Eksterne henvisninger Spejdernes Lejr

Kategori:Spejderlejre Kategori:Etableret i 2012